Venter rekordhøst i majsen

Opblødte marker betyder, at de sidste fem hektar hvede på Toftager I/S er opgivet. 1.000 tønder sjaskvåd hvede er blandet i majsensilagen.

I de tre uger, der er gået, siden vi sidst besøgte Gunnar og Steffen Toftager på Toftager I/S, er 40 af de 55 hektar majs blevet høstet - uden problemer med at køre i markerne.

Det tegner til rekordhøst i majsen, som i år har haft noget nær det tætteste, man kan komme på en perfekt vækstsæson med passende mængder regn og ikke mindst godt med varme.

- Nogen steder i sort mosejord, og hvor der var læ langs noget skov, var majsplanterne over tre meter høje, og der var to pæne kolber på langt de fleste af planterne, siger Gunnar tilfreds.

Til gengæld manglede der i onsdags stadig at blive høstet cirka fem hektar hvede og de 13 hektar vårbyg med udlæg. De fem hektar hvede er opgivet, da marken er ufremkommelig. Ærgerligt, da hveden som helhed har givet godt i år.

Byggen er ikke spiret så meget i kernerne, og det meste står op. Det var planen at forsøge at høste vårbyggen med så høj stub som muligt i løbet af den netop overståede weekend og bagefter snitte stråene udover udlægget.

Samtidig med majshøsten blev der høstet omkring 1.000 tønder hvede med et meget højt vandindhold. For at slippe for besværet med at tørre den meget våde hvede blev den i stedet blandet i majsensilagen.

De sidste 15 hektar majs skal også i markstak. Når siloerne hjemme ved stalden i løbet af vinteren bliver tømt, er det meningen at køre markstakkene med majsensilage hjem. I den forbindelse er det planen at blande ensilage fra stakkene med og uden korn, så koncentrationen af korn bliver reduceret. Markstakkene kan uden problemer flyttes hjem i silo, blot der bliver strøet tre kilo salt oven på pr. kvadratmeter, og der bliver lukket godt tæt til.

Det, at der er blandet korn i majsensilagen, betyder, at der ikke skal blandes yderligere korn i fuldfoderblandingen, når majsensilagen skal fodres op. Derfor er der nu solgt hen ved 1.800 tønder foderkorn til 80 kroner pr. tønde.

Når de sidste kvier også på et tidspunkt er taget på stald, kommer der tre jyske kreaturklippere og klipper hele flokken på én dag. Som den sidste halve snes år fodres kvierne med korn, soyaskrå og halm.

Der er sorteret kraftigt i køerne på det sidste. En snes køer - først og fremmest nogen med forhøjet celletal - er sendt til slagtning. Alt efter huld har prisen ligget imellem 2.000 og 5.000 kroner pr. slagtedyr, så her mangler der stadig meget i forhold til kødprisen før BSE- og mund- og klovsyge-kriserne.

Mælkeproduktionen ligger nu på cirka 5.000 kilo dagligt, hvoraf et par hundrede kilo fra køer med for højt celletal stadig bruges til kalvene. Den endelige opgørelse fra kontrolforeningen foreligger ikke endnu, men gennemsnitsydelsen for de cirka 240 årskøer havner på omkring 8.000 kilo mælk.

- Vi stiler efter at komme ned på cirka 220 køer. Vi skulle gerne kunne holde den samme mælkeproduktion med lidt færre køer, så der kan spares lidt på vedligeholdelsesfoderet, forklarer Gunnar.

Effektivt Landbrug vil resten af året følge udviklingen på et svine-, plante- og kvægbrug i Danmark.

I denne uge har vi igen besøgt Gunnar og Steffen Toftagers kvægbrug ved Jystrup på Midtsjælland.

Produktionsgrundlaget er 240 malkekøer af racerne SDM, RDM og DRK i en dybstrøelsesstald fra 1999.

Hertil kommer hundyropdræt og opfedning af tyrekalvene.

Markbruget omfatter cirka 330 hektar.

Læs også