Konkurrence om Landsskuets Nyhedspris

KAMP: 12 firmaer konkurrerer om Landsskuets Nyhedspris, som uddeles på åbningsdagen den 4. juli.

 

Landsskuets maskin- og produktudstillere kæmper ikke som dyreudstillerne om point, ærespræmier og fløjplaceringer. Men der er alligevel en særlig konkurrencestemning på åbningsdagen den 4. juli, når Landsskuets Nyhedspris skal uddeles.

Prisen tildeles tre stande i maskin- og produktudstillingen, som en dommerkomité med aktive landmænd har vurderet til at have størst aktuel nyhedsværdi for landmænd.

Det er stande, hvor landmanden har lyst til at høre nærmere om produktet, ligesom han vil anbefale andre at besøge den. Kriterier som arbejdsmiljø- og sikkerhed, brugervenlighed samt økonomi for brugeren spiller også ind på bedømmelsen.

Sidste års guld-vinder var Thisted-virksomheden Wintex Agro, der blev belønnet for sin stand med lette og mobile sider til kornlagre, mens Yding Smedie fra Horsens og Lincold Danmark fra Brøndby blev hædret for henholdsvis en ukrudtsdamper og væskebaseret brandslukningsudstyr.

Årets guld-, sølv- og bronze-diplomer uddeles i forbindelse med den officielle Landsskuefrokost.

 

 

Læs også