De meget markant stigende priser har skabt stor fokus på EU-Kommissionen, og om der ville komme tiltage herfra, som kunne sætte en stopper for den stejle stigningstakt.

I længere tid har det været en almindelig opfattelse i markedet, at man meget snart ville få eksportafgifter på korn, og at de sandsynligvis blev indført torsdag den 28. august.

Men i onsdags tog landbrugskommissær Frantz Fischler brodden af de forventninger, da han efter et møde med sine kommissær-kolleger udtalte, at eksportafgifter ikke er en del af EU’s vision.

Dertil kommer, at der er grænser for, hvor meget rug foderkøberne vil accepterer i blandingerne. En anden mulighed er en midlertidig sænkning af importafgifterne, hvilket vil betyde, at det kan blive interessant at bruge mere majs i den animalske produktion på bekostning af hvede.

Man må dog forvente, at sænker EU importafgifterne, vil det betyde, at majspriserne på verdensmarkedet vil stige kraftigt.

Køberne på det interne EU-marked foretrækker dansk korn, da det prismæssigt ligger cirka 5 euro under hvede fra f.eks. England og Frankrig. Dertil kommer, at man i den danske kornhandel er mere end langsomme til at få kornpriserne ab gård sat op i takt med stigningerne på engrosmarkedet.

Faktisk er vi i en situation, der meget minder om det, vi så sidste år på maltbyg, hvor engrosmarkedet gik meget markant op i september og oktober, hvor engrospriserne toppede, men det var først i december, de danske priser ab gård var på sit højeste.

Det er især de etablerede grovvarefirmaer, som har mere end svært ved at få priserne sat op, hvorimod de nye på markedet (Agro Bizz, B2B Agro og Overgård Agro) er dem der i dag er mest friske med kornpriserne.

Det betyder, at der på nuværende tidspunkt generelt er 4 til 5 kroner pr. 100 kg at hente, hvis man sælger sit korn til f.eks. Overgård Agro frem for til DLG og DLA forretningerne.

For mig at se ligger problemet dels i, at man netop har overstået en svinefoderkampagne, hvor kornet er indkalkuleret til priser væsentligt under den nuværende samt i, at man på et tidligt tidspunkt tog store eksportsalgspositioner, hvor priserne var væsentligt lavere, end de er i dag.

Endelig er de etablerede firmaer hårdt ramt af, at de har indgået mange koncepthvedekontrakter med landbruget, hvor de garanterer markedspris plus en præmie, og da der er høstet meget flotte kvaliteter i EU, men for små mængder, er der ikke en nævneværdig prisforskel på foder- og møllehvede.

Dermed er man kommet i en situation, hvor der ikke længere er dækning for præmien på koncepthvedekontrakterne fra prisforskellen imellem foder- og møllehvede.

Skal grovvarefirmaerne undgå for store tab i foderfabrikkerne, på eksportsalget og på koncepthvedekontrakterne, er man altså tvunget til at holde kornpriserne ab gård så langt nede som muligt.