Biodiesel-producent: - EU bør belønne de klimavenlige danske landmænd
Den gamle korn- og foderstofvirksomhed Emmelev A/S på Nordfyn lever i dag af bæredygtig energi- og foderproduktion og har ligesom resten af landbruget nydt godt af både EF og EU. Nu vil man også satse på rapsprotein til humant brug.
De danske landmænds indsats på CO2-området er undervurderet, mener Morten Simonsen – her i selskab med den klimavenlige raps. Fotos: Christian Ingemann
Morten Simonsen spejder ud over det grønne, stolte landbrugsområde lige udenfor kontorvinduet. Et historisk set dyrkningssikkert areal med fine udbytter og med mange specialafgrøder. Og fra gammel tid med masser af frugtproduktion i retning mod Odense.
- Min far har drevet mølle dernede fra det røde stuehus. Det blev til foderstofforretning i 1966, fortæller medejeren af Emmelev A/S.
- Den danske raps kan dække 6,5 millioner menneskers proteinbehov, og det kan vel at mærke gøres billigere end kød. Så det er et superspændende og nyt felt, vi arbejder med, fortæller medejer Morten Simonsen, Emmelev A/S.
Den nordfynske virksomhed med tæt tilknytning til dansk landbrug har næsten et par hundrede år på bagen og har altid været i familien Simonsens eje. Ligesom branchen som sådan har Emmelev selv gennemgået en markant udvikling fra at være traditionel korn- og foderstofforretning med afdelinger på hele Fyn til omkring årtusindskiftet at ændre fokus til bæredygtig energi- og foderproduktion samt fabrikat af en række produkter til blandt andet pharmaindustrien. Hele vejen igennem er tidens krav og ønsker blevet tilpasset.
Rapsolie til energiproduktion
Emmelev forstod at agere under de nye betingelser, da vilkårene for at drive landbrug og grovvarevirksomhed ændrede sig markant med Danmarks indtræden i EF tilbage i 1973. Der lå således en god forretning i at blive blandt de første herhjemme til at presse rapsolie på rapsfrø med henblik på energiproduktion. Svineproducenter kunne udnytte gødningspotentialet i deres gylle og samtidig sælge afgrøden til gode penge. Det var Morten Simonsens far, Bjarne, samt dennes brødre Helge og Arne, som omkring Danmarks EF-tilslutning udviklede først korn- og foderstofforretningen og siden rapsolie-møllen.
Helen Ulriksen havde 50-års jubilæum hos Emmelev A/S i efteråret. – Vi har det rigtig hyggeligt her på stedet, fortæller hun om sin mangeårige arbejdsplads.
- Dansk landbrug havde helt sikkert set helt anderledes ud, hvis det ikke var for EF-medlemskabet. Der skete en stor transformation, lyder det fra Morten Simonsen – med henvisning til først behovet for at sikre en tilstrækkelig stor fødevareproduktion og siden til at nedbringe overskudslagrene.
Biodiesel blandes med fossilt brændstof
Innovationen hos Emmelev er fortsat gennem årene. I dag opkøber og forarbejder virksomheden rapsfrø til blandt andet biobrændstof, rapskager til foder og meget mere. Hvilket er en effektiv måde at reducere CO2-udledningen på, også fordi råmaterialerne udnyttes 100 procent. Biodiesel er biologisk nedbrydeligt og dermed ikke bare klima- men også miljøvenligt. Produktet er blevet Emmelevs kerneforretning og kan være med til at løse klimaudfordringerne i den transportsektor, hvor de tunge køretøjer bidrager med seks procent af EU’s samlede CO2-udledning.
Emmelev A/S beskæftiger 45 ansatte. Det gamle korn- og foderstoffirma har i dag biodiesel som sin kerneforretning.
Alle EU-medlemslande er blevet bedt om at reducere CO2-udledningerne, og det er her, Emmelevs produkt RME (raps, methyl, estere) biodiesel kommer ind i billedet. EU-direktiver anno 2003 og 2009 har pålagt landene at iblande biobrændstoffer i fossile transportbrændstoffer. Biodieslen fra Emmelev anvendes af flere olieselskaber og kan både bruges alene eller blandes med den fossile diesel. Bruger man mærket B7, er der for eksempel syv procent biodiesel i brændstoffet. En meget stor del af den biodiesel, der tankes især vest for Storebælt, kommer fra firmaet med både kontormiljø og produktion på Emmelevgyden i det nordfynske landbrugsland.
Ros til danske landmænd
- Jeg synes godt, EU kunne gøre mere for at animere til klimavenlig landbrugsproduktion. Man burde belønne de dygtige danske landmænd, som for eksempel leverer raps til det her gode formål, mener Morten Simonsen.
Produktionen befinder sig på den anden side af Emmelevgyden. Cirka 900 tons frø kører hver dag gennem anlægget.
Han understreger, at Emmelev A/S ikke selv modtager støtte eller tilskud fra hverken EU eller den danske stat og heller ikke efterlyser en sådan. Men at man med en europæisk tænkning á la den grønne trepartsaftale herhjemme kunne motivere landmænd i hele Europa til eksempelvis at kigge ind i nye dyrknings-teknologier og dermed lade de klimavenlige fødevareproducenter – og det vil i høj grad lige nu betyde de danske af slagsen – få et forspring i forhold til deres konkurrenter på kontinentet.
- Det handler om at få en belønning for at være bedst til klima, siger han.
- Så den tankegang, der på mange måder allerede eksisterer indenfor energiområdet – hvor der uddeles gulerod og pisk i forbindelse med krav til CO2-reduktioner – også bliver overført til fødevarerne. Jeg kan faktisk ikke se den store forskel på de to felter, for det handler vel om at reducere CO2 alle steder? Jeg har ikke noget ønske om at gøre hele Danmark gul af raps. Men jeg synes, at vores danske landmænd er virkelig dygtige til det, de gør, og tydeligvis undervurderes for CO2-indsatsen. De fortjener at shine, og de rapsproducenter, som leverer til os, kunne godt være værdige til at få et skulderklap for at gå forrest i klimakampen. Vores fornemste opgave er at hjælpe landmændene med at gøre dén forskel, forklarer Morten Simonsen.
Præmie til klimavenlige leverandører
Som Emmelev berettede om på januars NutriFair-messe i Fredericia, har den nordfynske virksomhed selv indført en præmie for at belønne de rapsleverandører, som rent klimamæssigt er bedre end gennemsnittet: Her betaler man 10 kroner ekstra per 100 kilo raps.
En halv snes gange om ugen henter chauffør Jan Skov glycerin til Novo hos Emmelev A/S.
- Og det gælder vitterligt ikke nødvendigvis om at producere så meget som muligt. Hvis man høster mindre end andre – men måske til gengæld har tilsat mindre gødning – kan der også sagtens udbetales en præmie, fortæller Morten Simonsen.
Fundamentet er landbruget
Han medgiver, at den hjemlige, animalske produktion næppe får lov til at stige betragteligt i de kommende år, men at planteprotein målrettet mennesker netop derfor er et nyt indsatsområde for Emmelev. EU har da også lige godkendt, at rapskager fra Emmelevs produktion kan indgå i fødevarer. Rapsprotein til humant brug kan produceres til særdeles konkurrencedygtige priser:
- Den danske raps kan dække 6,5 millioner menneskers proteinbehov, og det kan vel at mærke gøres billigere end kød. Så det er et superspændende og nyt felt, vi arbejder med, fortæller medejeren.
Metanol bruges i biodiesel-processen på den nordfynske matrikel og kommer fra de svenske skove.
Foder til dyr, fødevarer til mennesker samt sådan noget som glycerin til den farmaceutiske industri og enzymproduktion fylder samlet set 70 procent af Emmelevs produktion i dag, mens energidelen alene dækker 30 procent.
- Vores fundament er landbruget. Ellers havde vi ingen forretning. Alt det, vi laver, er baseret på bæredygtighed, og vi spørger hele tiden os selv, hvad vi kan gøre bedre. Vi vil gerne være firstmovers. Det gælder om at skabe nogle rammer, der også gør en forskel for vores leverandører, påpeger Morten Simonsen.
Kongen havde set lyset
I øvrigt vil det være noget af en tilsnigelse at påstå, at raps og energi er en moderne kombination. Som det fremgår af en lille historisk udstilling i Emmelevs domicil, befalede den danske konge Christian IV allerede i 1629 ved en kongelig forordning, at en fjerdedel af landets købstadsjord skulle tilsås med raps.
- Det var en metode til at skaffe lys hjemme i de små stuer. Så allerede dengang havde man blik for rapsens fortræffeligheder i energipolitikken, siger en storsmilende Morten Simonsen.
