Landmændene må formentlig sætte marksprøjten i bakgear, når regeringen og Folketinget i løbet af efteråret får sat kød og blod på den nye pesticidhandlingsplan. Oplægget lyder: Reducer behandlingshyppigheden fra 2,0 til 1,7 inden 2010.

Det står samtidig fast, at en række organisationer ønsker kravet skærpet yderligere. Danmarks Naturfredningsforening er stærkt kritisk overfor ministerens oplæg, der netop har været til høring. I sit høringssvar noterer foreningens vicepræsident, Ella Maria Bisschop-Larsen:

- Det er vores opfattelse, at udkastet til Pesticidhandlingsplan III udelukkende er baseret på hensigtserklæringer, og at der er alt for lidt realpolitik i planen. Ambitionsniveauet er alt for lavt den alvorlige situation i miljøet og naturen taget i betragtning.

Og videre hedder det:

- Virkemidlerne er utilstrækkelige, og stort set alle de foreslåede initiativer skal gennemføres på frivillig basis. Endelig er økologien helt gledet ud af planen, selv om det var en af de tre hovedben i Pesticidhandlingsplan II. Vi mener, at naturen og miljøet vil lide yderligere overlast og at brugen af pesticider fortsat vil være en uacceptabel trussel mod grundvandet, hvis ikke planen strammes væsentligt op.

Foreningen peger på, at der skal »trækkes i alle håndtag« for at nå målet, og at det bliver nødvendigt at indføre nye virkemidler som for eksempel kvoter og receptordninger.

- De »bløde«, frivillige virkemidler som rådgivning, information, vidensopbygning mm. skal fortsat anvendes og udvikles, sådan som der lægges op til i udkastet, men de kan ikke stå alene, påpeger Ella Maria Bisschop-Larsen.

- Pesticidafgiften, fortsætter vicepræsidenten, skal over en femårig periode øges, så den får en reel og væsentlig adfærdsregulerende effekt. Provenuet skal overføres til målrettet udvikling og udbredelse af reelle tiltag, som styrker reduceret pesticidforbrug, herunder økologisk dyrkning.

- Det er ikke nyt, at Danmarks Naturfredningsforening bare stiller krav og krav uden hensyntagen til, hvad der sker ude i det virkelige liv, siger Henrik Høegh og henviser til, at der er høstet nye erfaringer, siden Bichel-udvalget for fire år siden pegede på, at det ville være muligt at nå ned på en behandlingshyppighed mellem 1,4 og 1,7 uden væsentlige erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser.

- I den mellemliggende periode har vi konstateret, at en række hårdføre ukrudtsarter - for eksempel tidsler og kvik - volder større problemer end forudset. Så hvis vi fastholder, at det ikke må have væsentlige erhvervs- eller samfundsmæssige konsekvenser, er kravet om en behandlingshyppighed på 1,7 i sig selv en skrap målsætning, som det vil kræve en stor indsats at nå, siger vicepræsidenten.

I 1986 blev landbruget i Pesticidhandlingsplan I pålagt at nedsætte forbruget af bekæmpelsesmidler. Målet var, at det samlede forbrug af bekæmpelsesmidler og behandlingshyppigheden skulle halveres inden 1997.

I 1999 blev Pesticidhandlingsplan I fulgt op af Pesticidhandlingsplan II på baggrund af Bichel-udvalgets arbejde. Denne handlingsplan havde som hovedmål, at reducere behandlingshyppigheden til 2,0 inden udgangen af 2002. Det blev stort set nået, da tallet for 2002 blev på 2,04.

Den kommende pesticidhandlingsplan, Pesticidhandlingsplan III, skal fra 2004 og frem til 2010 reducere forbruget af bekæmpelsesmidler i først og fremmest landbrug, skovbrug og gartneri yderligere. Men der er også fokus på pesticidforbruget i private haver og på offentlige arealer.