Strukturudviklingen i svineproduktionen fortsætter i uformindsket hast. Men for mange større, ambitiøse svineproducenter stiller de skrappe danske harmoniregler og miljøkrav sig til tider på tværs af udvidelsesplaner.

Derfor rettes øjnene ofte mod udlandet. Ikke mindst mod de store landbrugsområder og den billige arbejdskraft i Østeuropa.

- Vi ved, at flere danske svineproducenter er startet i forskellige østeuropæiske lande, men det er heldigvis indtrykket, at ingen tager til udlandet og tror, at det er nemmere, siger chefkonsulenten hos Agrogårdens svineproduktionsafdeling, Morten Thomsen.

Det er Morten Thomsens opfattelse, at der skal være et godt afkast i den hjemlige produktion for at begive sig ud på grænseoverskridende ekspansioner. Det er heller ikke nok med det økonomiske overskud – også den menneskelige faktor skal være indstillet på problematikken.

- For nogle kan det være en nødvendig udfordring at være eventyrlystne entreprenører, og få virketrangen afprøvet under andre vilkår end i lille Danmark. Man kan godt fornemme, at nogle føler det for broget og speget med vilkårene for dansk svineproduktion, og ingen føler sig længere særlig fremmed over for udenlandsk aktivitet. Verden er nu engang meget anderledes, end da danskerne emigrerede til Amerika i forrige århundrede, konstaterer Morten Thomsen.

- Jeg betvivler ikke, at der er et stort potentiale for svineproduktionen i Ungarn, men der går mindst fem år endnu, før de ungarske producenter er tilstrækkeligt med.

- Meget afhænger af udviklingen i EU, som kan sætte skub i forholdene. Det er tydeligt, at der ventes spændt på, hvad der sker efter indgangen til EU den 1. maj 2004. Mange håber især på bedre finansieringsvilkår for renovering af staldforholdene, siger Morten Thomsen.

Før 1990 var landets produktion på 12 millioner svin, men produktionen blev hurtigt halveret, og i dag er den på fem millioner svin årligt. Hvis der opstår et prisfald vil produktionen i Ungarn meget hurtigt blive reduceret yderligere.

Bedriftstyperne er meget forskellige, kunne de danske svinekonsulenter konstatere under deres besøg. Der findes flere brug på 10.000 til 15.000 hektar, og besætninger på adskillige tusinde søer. En mellemgruppe har besætninger på 200-300 søer, men der findes også utrolig mange helt små svineholdere med »baghaveproduktion«.

Optimal drift og effektivisering, som det kendes i den danske produktion, er systemet meget, meget langt fra, bemærkede de danske konsulenter under besøget. Arbejdsudgifterne til produktionen pr. so eller slagtesvin er ikke meget mindre end i Danmark, når der tages hensyn til effektiviteten. Ændringen af dette forhold kan være gunstigt for effektive, udenlandske investorer.

Jorden kan ikke købes af udlændinge, men må forpagtes, og da prisen er steget, har det smittet af på forpagtningsafgiften. Med hensyn til gylle kræver det under alle omstændigheder aftaler med andre landmænd, men det forekommer ret uigennemskueligt, hvordan kommende forpligtelser skal klares.

- Vi fik tydeligt opfattelse af, at byggeomkostningerne er meget høje, og renten er klart højere end vores. Så på det felt har de lokale landmænd ingen fordel, konkluderer Morten Thomsen.

- På den anden side bevirker det naturligvis også, at udenlandske investorer skal have sikret den fulde kapital, inden de kaster sig ud i eventyret, tilføjer den fynske chefkonsulent.