Om 20 år vil sloganet »Rent vand - det er klart« være en selvfølge for danskerne. Og Danmark vil være kendt ude i verden som et foregangsland, når det gælder rent vand i både haner, søer, vandløb og fjorde.

Det spår Fyns Amts miljøchef, Thorbjørn Sørensen, der for nylig vandt 1. præmien og 50.000 kroner for sine visioner om et rent vandmiljø i en konkurrence udskrevet af Danske Vandværkers Forening, Danva, og rådgivningsfirmaet Rambøl med temaet »Fremtidens Vand«.

I sin besvarelse, der som angivet er en vision med en 20 årig horisont, peger Thorbjørn Sørensen på, at »det er lykkedes at fastholde en decentral vandforsyning baseret på rent grundvand uden avanceret rensning. Der kan ikke som tidligere konstateres pesticidrester i hver 3. vandboring, og i nitratbelastede områder ses faldende nitratkoncentrationer i drikkevandet«.

- På Fyn er udgangspunktet ganske godt i forhold til andre dele af landet. Når det gælder nitrat, har vi nogle store lerlag i undergrunden, der kan nedbryde nitratet. Sådan er det ikke alle steder i landet. I Nordjylland for eksempel er der mange boringer, hvor grænseværdien for nitrat på 50 mg pr. liter er langt overskredet, fortæller Thorbjørn Sørensen.

Når det gælder pesticider, viser målingerne, at der er pesticidrester i 25 procent af de fynske vandboringer. Der er dog tale om lave koncentrationer, og de fleste af de stoffer, der findes rester af, er forbudt at anvende i dag.

- Den største øjeblikkelige trussel mod det fynske grundvand er de gamle industrigrunde, hvor vi er i gang med at rense op for opløsningsmidler. I øjeblikket bruger vi 50-60 millioner kroner om året på dette arbejde. Og det vil vare næsten 20 år, inden vi er til bunds i det, siger miljøchefen, som tilføjer, at nogle af de fynske grundvandsmagasiner vil gå tabt på grund af fortidens synder. Indtil videre er 15 fynske boringer blevet lukket på grund af opløsningsmidler.

Ifølge miljøchefen er landbruget dog på nuværende tidspunkt bagefter industrien, når det gælder tiltag på miljøfronten. Både den enkelte landmand og landbrugets organisationer vil dog i de kommende år blive mere bevidste om deres ansvar og medejerskab for rent vand.

- Efter at miljø er blevet et vigtigt konkurrenceparameter på lige fod med kvalitet og for at kunne tiltrække nye medarbejdere, har nogle af industrierne gjort en række tiltag, som har bragt dem foran lovgivningen.

- Jeg tror, at nogle landmænd vil gå foran og gøre det samme og på den måde være med til at trække erhvervet frem mod et bedre image. Det kan for eksempel ske ved investeringer i gylleseparering eller nye spredningsteknologier. Det kan også være gennem etablering af våde enge, nævner Thorbjørn Sørensen.

- Landbrugene bliver større og større. Derfor tror jeg, det ender med, at landbrugene skal miljøgodkendes. Det vil betyde, at de enkelte landbrug vil blive reguleret mere individuelt, end de gør i dag. Landmændene vil opleve, at de får forskellige driftsvilkår alt efter, hvor de ligger i forhold til natur og grundvandsområder, siger Thorbjørn Sørensen, som tilføjer, at det bliver en stor omvæltning i forhold til i dag, hvor landbruget skal overholde ensartede krav i hele landet.

- Det vil give en række juridiske og økonomiske problemer. Og hvis samfundet vil fortsætte i den retning, må det indstille sig på at udbetale kompensation til landmændene i et eller andet omfang. Hvis en væsentlig del af ens ejendom ligger indenfor et sårbart område, kan det jo betyde et ejendomsværditab for den enkelte landmand, som samfundet må kompensere for, siger miljøchefen.

- Vi arbejder konkret med at få landbruget med i Industriens Miljøklub Fyn, som blev etableret for tre-fire år siden. Vi har diskuteret med landbruget, om de skulle have deres egen miljøklub, men industrien vil gerne have landbruget med, fordi de synes, det kunne være spændende. Og landbruget vil også gerne prøve at være sammen med industrien, siger Thorbjørn Sørensen, som håber, at de første landbrug kommer med i miljøklubben i løbet af foråret 2003.

Som medlem af en miljøklub forpligter de deltagende landbrug sig til at lave en miljøredegørelse hvert andet år. I disse miljøredegørelser udarbejder landbrugene en handlingsplan for løbende reduktion af miljøbelastningen og ressourceforbruget. I første omgang vil der ifølge Thorbjørn Sørensen blive fokuseret på grønne regnskaber og naturplaner, men det er meningen, at miljøredegørelsen med tiden skal udvikle sig til et mere omfattende redskab.

- Den store vision, siger han, er at få samlet alle oplysninger på ét sted, så vi kan få afbureaukratiseret nogle af de her ting. Det skal være sådan, at den enkelte landmand kan afrapportere ét sted, hvor de enkelte myndigheder så kan hente oplysningerne fra i en database.

- I al den tid, jeg har arbejdet med miljø, er strømmen af love nede fra EU vokset hele tiden. Det har ikke gjort tingene nemmere og mere enkle. Bureaukratiet vokser konstant. Derfor er vi hver især nødt til at tage et medansvar for, hvordan udviklingen går, siger han.

- Det er mit håb, at vi kommer ind i en udvikling, hvor folk bliver lidt mere bevidste om tingene. De seneste år er alting gået op i kroner og øre. Økonomien er naturligvis altid en vigtig faktor. Men jeg tror også, at andre parametre vil blive vægtet højere fremover, siger Thorbjørn Sørensen, som samtidig peger på, at investeringer i et rent vandmiljø godt kan gå hen og udløse en økonomisk gevinst på længere sigt.

- Også andre steder i verden vil landbruget blive stillet overfor krav om en mere miljøvenlig drift. Så hvis Danmark kan være i front med den teknologiske udvikling og know how på dette område, kan der meget vel ligge et nyt vindmølleeventyr og vente, siger miljøchefen.