Har renten nået bunden? Ja, mener kreditgiverne. Nej, mener den selvstændige analytiker Svend Jørgen Jensen.
Skal renterne op eller ned i den kommende tid? Dét diskuterer »de kloge« ivrigt i disse dage.
Mange banker og realkreditinstitutter er dog blevet mere og mere overbevist om, at en stigning i de lange renter venter forude, blandt andet Danske Bank:
- Når ECB (Den Europæiske Centralbank, red.) begynder at sætte renten op til sommer, vil Nationalbanken følge med, og pengemarkedsrenter stiger i begge områder. De lange danske renter ventes at stige de kommende kvartaler på linje med udviklingen i Euroland, skriver Danske Bank i en analyse.
Dét tror den selvstændige analytiker Svend Jørgen Jensen, Finanshuset Demetra, imidlertid ikke på. Han mener tværtimod, at både den korte og den lange rente kommer til at falde yderligere, inden de stiger igen. Og mens finansieringsselskaberne herhjemme tror på, at rentebunden er nået allerede nu, forudsiger Svend Jørgen Jensen, at rentebunden først nås omkring 2013 med en lang rente, der meget vel kan være 1,5-2 procent lavere end nu (se Effektivt Landbrug torsdag).
Uenighed
Svend Jørgen Jensens prognose står i skærende kontrast til en lang række vurderinger fra finansverdenen. Eksempelvis spåede Nykredit ved et finansieringsmøde i Patriotisk Selskab i onsdags, at renten om et år vil være højere end nu, og at en kort rente som F1-renten allerede i 2011 vil være steget til 3,5-4 procent, hvilket vil betyde, at den lange rente kan ligge i 5 procent.
De danske finansieringsselskaber er ikke ene om at se renteforhøjelser forude. Også internationalt forventer mange topøkonomer, at blandt andet den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil tage ualmindeligt hårdt fat, lige så snart den er sikker på, at væksten er vendt tilbage.
Den prominente markedsdeltager Michelle Girard, der er seniorøkonom ved Royal Bank of Scotlands amerikanske børsmæglerselskab RBS Securities, forventer således ifølge CNBC News, at den amerikanske centralbank vil holde renten i ro til midt i 2010, hvorefter den vil løfte den ledende rente op på 5 procent allerede ved udgangen af 2010.
Eksplosion
Topchef og portefølgemanager ved børsmæglerselskabet Leader Capital, John Lekas, regner ligefrem med en eksplosiv stigning i renterne.
- Vi forventer, at Fed (den amerikanske centralbank, red.) vil hæve renten til næsten 7 procent i andet kvartal 2011. Vores forventninger er baseret på et svagt bruttonationalprodukt, og en fortsat svækkelse af dollaren, hvilket vil være inflationsskabende, sagde John Lekas for nylig til CNBC.
Her overfor står så Svend Jørgen Jensens seneste analyserapport, der vurderer, at helt fundamentale faktorer peger på, at renten bevæger sig i stik modsat retning.
- I det økonomiske forløb er det sådan, at renterne er en sen økonomisk indikator. Og da en række renteparametre såsom inflation fra serviceerhvervene og efterspørgslen efter kapital alle er faldende, kan renterne ikke stige, skriver han i analysen.
Historisk
Svend Jørgen Jensen tilføjer, at historisk set har den lange rente dykket yderligere, inden det økonomiske opsving igen har taget fart. Flere økonomer mener imidlertid, at det ikke er nok at forlade sig på en tilsyneladende sammenhæng på langt sigt – den skal også være robust på kortere tidshorisonter.
Derfor anbefaler kreditgiverne over en bred kam landmændene til i højere grad at søge over i fastforrentede lån for at sikre sig mod de forventede rentestigninger.
Svend Jørgen Jensens råd er nærmest lige modsat:
- Budgetsikkerhed i landbruget opnås kun ved at ligge i korte lån, fordi der er sammenhæng mellem renter og landbrugets råvarer, fastslår han.
Svend Jørgen Jensen fraråder direkte at gøre brug af renteswaps, fordi de giver budgetusikkerhed.