Miljøprofessor Stiig Markager fik kritiske spørgsmål fra landbruget, da han forleden var gæstetaler ved årsmødet i Danmarks Naturfredningsforening Aabenraa
Stiig Markager er miljøprofessor ved Institut for Ecoscience under Aarhus Universitet, og har de seneste år været en af de markante og kritiske stemmer i miljødebatten i forhold til landbruget.
Kritik og skarpe spørgsmål var også, hvad han selv blev konfronteret med, da han forleden var inviteret som gæstetaler ved årsmødet i Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Aabenraa, der blev holdt på Folkehjem Aabenraa.
Under overskriften »Havet og grådighedens landskab – sammenhænge mellem mennesker, landskaber og havet«, kom Stiig Markager ind på de udfordringer og problematikker både han og andre forskere ser, omkring især landbrugets udledning af kvælstof og fosfor i det danske vandmiljø.
- Kun fem vandområder i Danmark har god tilstand. Blandt andet i Lillebælt og fjordene omkring er der ringe tilstand, fastslog Stiig Markager, der betegner det samlede billede, som et totalt sammenbrud i vandmiljøet.
Halvering ikke nok
Stiig Markager konstaterer tillige, at udledningen af kvælstof fra landbruget er halveret i forhold til 1980´erne, hvor de første vandplaner blev vedtaget politisk og gennemført, men niveauet er stadig for højt i forhold til, hvad vandmiljøet kan bære.
- Det ændrer økosystemet i havet, og det ser vi nu med mindre ålegræs, iltsvind og langt færre fisk, konstaterede Stiig Markager, der selv kom med sit bud på løsningen.
- Den eneste måde er at reducere mængden af kvælstof og fosfor, lød det fra Stiig Markager, der samtidig konstaterede at han ser det som en umulig opgave at nå inden 2027, hvor målsætningen overfor EU er sat til reduktionsmål på 30 procent.
- Vi udleder lige så meget kvælstof i Danmark nu, som vi gjorde i 2001 – der er intet sket, konstaterede Stiig Markager, der tilføjede at beregninger viser, at landbruget står for hele 69 procent af kilderne for kvælstof.
Selv med en indsats nu, vurderer Stiig Markager, at der let kan gå mellem 30 – 40 år inden en effekt kan ses og formentlig flere hundrede år, inden vandmiljøet er tilbage i fuldt oprindelig god økologisk tilstand.
Spildevand og nabolande
Efter Stiig Markagers indlæg var der mulighed for at stille spørgsmål til ham, og det fik han – ikke mindst fra repræsentanter fra landbruget, der var mødt talstærkt op til årsmødet.
Peter Bohsen, landmand og tidligere bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, spurgte specifikt ind til den indsats og de kvægstofkrav, som bornholmske landmænd afkræves i forhold til udledning til Østersøen – krav som eksempelvis tyske, polske og svenske landmænd ikke har.
Her pegede Stiig Markager på den – ifølge ham – kendsgerning, at ikke bare Bornholm, men Danmark generelt, er langt mere intenst opdyrket med kort vej for kvælstof til at blive ledt ud fra mark til havmiljøet.
- Danske marker ligger i gennemsnit tættere på havet end eksempelvis Tyskland og Polen, forklarede Stiig Markager, der samtidig konstaterede at meget af kvælstofudledningen fra lande som Tyskland og Sverige skyldes store skovområder, som man ikke kan gøre noget ved, som man kan med det opdyrkede land.
Han erkendte dog at eksempelvis Litauen udledningsmæssigt ligger tæt på Danmark i forhold til Østersøen.
Jens Peter Aggesen, landmand og formand for Agerskovgruppen, spurgte ind til de beregninger omkring den mængde kvælstof, som Stiig Markager fremlagde som højest acceptabelt i forhold til vandmiljøet. Samtidig efterlyste han et balanceregnskab for kvælstof, som man har lavet i Sverige.
- Danmarks naturbidrag af kvælstof er 17.000 tons. Det er ikke muligt at diskutere de tal, hvor der kun er op til én procent i forskel, lød svaret fra Stiig Markager, med henvisning til, at der tilbage i 2008 også blev lavet et balanceregnskab for kvælstof i Danmark.
Knud Jeppesen, landmand og indlægsskribent omkring landbrug, spurgte ind til Stiig Markagers fremlagte beregninger omkring kvælstofudledningen fra spildevand, som han mener reelt er langt højere, end beregningerne viser.
- Det er meget nemt at måle mængder i vandet der ledes igennem. Jeg har svært ved at tro på, at tallene fra rensningsanlæggene ikke er rigtige. Hvorfor skulle man fifle med tallene? - Det giver ingen mening, konstaterede Stiig Markager, og tilføjede at det ikke er meningsfyldt at diskutere, om spildevand skulle fylde mere.
Generelt mener han at landbrugets rolle omkring kvælstof er lukket i den grønne trepart, som landbruget i form af Landbrug & Fødevarer, er en del af.