85.000 har booket billet til Økodag

85.000 har allerede sikret sig en billet til Økodag den 10. april, skriver Økologisk Landsforening. 

Men der er dog stadig et skridt op til udsolgt, da der i alt er udbudt 150.000 billetter. Ved flere gårde meldes der dog om udsolgt.

Økodag er den årlige begivenhed, hvor landmændene åbner stalddørene op, og de økologiske køer springer på græs.

Det er første gang siden 2019, at Økologisk Landsforening, sammen med mejerierne og de økologiske mælkeproducenter kan invitere publikum til en fysisk Økodag.

I år kan man både opleve det fysisk på gårdene og live på Facebook fra Hedegaard i Aulum. 

Hvis man er interesseret, kan man se mere på www.økodag.dk eller facebooksiden »I Love Øko«.

Læs også