Faglige krav om slagteri-arbejdspladser for svineproduktion, politiske krav om grøn omstilling og CO2-afgifter. Landbrugets Folkemøde i sønderjyske Jels satte fokus på fremtidens danske landbrug.
Kan grøn omstilling, landbrug og fødevareproduktion sameksistere og gå hånd i hånd i fremtiden? Det var et af de store spørgsmål, der var til debat i forbindelse med Landbrugets Folkemøde, der fandt sted forleden i sønderjyske Jels.
Ikke mindst den grønne omstilling og strukturudviklingen i landbruget fyldte meget i debatten om fremtidens danske landbrug. Her var et panel samlet på Friluftsscenen i Jels bestående af Stephanie Lose, (V), formand for Region Syddanmark, Henrik Jessen, formand for Landbrug & Fødevarer Syddanmark, Frank Schmidt-Hansen, (K), borgmester i Vejen Kommune og Ole Wehlast, formand i fagforbundet NNF.
Henrik Jessen slog fast, at landbruget er og bliver en stærk spiller fremadrettet.
- Vi er en aktiv del af den grønne omstilling, men det er vigtigt at vi får de rigtige rammer at gøre det under, lød det fra Henrik Jessen, der samtidig pointerede, at CO2 vil blive en del af det, og at fremtidige investeringer vil sætte sig i hele fødevareklyngen.
Dansk svineproduktion kan forsvinde
Ole Wehlast var i sit indlæg noget mere skeptisk omkring landbrugets fremtid i Danmark:
- Her landbruget en fremtid i Danmark? – Ikke hvis det fortsætter som nu. Vi har nu en tredjedel færre slagtesvin og 30 procent af arbejdspladserne forsvinder, samtidig med at hver anden smågris køres ud taf landet og slagtes dér. Uden vækst og arbejdspladser i Danmark, er jeg bange for at dansk svineproduktion forsvinder.
Ole Wehlast pointerede samtidig, at han mener viljen i samfundet til forurening fra landbruget på sigt ikke vil blive accepteret, hvis arbejdspladserne forsvinder, som det blandt andet senest er sket med Danish Crowns beslutning om at lukke slagteriet i Sæby.
- I landmænd er andelsejere af slagterier som Danish Crown og Tican – og ingen grise, ingen selskaber. Tænk på fremtiden, lød opfordringen fra Ole Wehlast, der generelt opfordrede til sammenhold, hvis landbruget skal sikres fremadrettet.
Kommune frygter dansk CO2-afgift
Frank Schmidt-Hansen er borgmester i Vejen Kommune, en kommune hvor landbruget og følgeindustrierne og brancher dertil, fylder en både stor og afgørende del.
- Vi er stolte af landbruget og følgebrancherne som biogas, slagterier og transport. De udgør 4.000 arbejdspladser i Vejen Kommune, svarende til 20 procent af den samlede beskæftigelse, konstaterede Frank Schmidt-Hansen, der dog også noterer sig, at det er en CO2-tung branche.
Og netop derfor frygter han også for en eventuel kommende dansk CO2-afgift.
- En kommende CO2-afgift kan blive problematisk for Vejen Kommune. Det er vi ikke tilhængere af. En CO2-afgift burde gælde hele EU, hvis den skal være der, lød det fra Frank Schmidt-Hansen.
Tror på landbruget
Stephanie Lose, (V), er formand for Region Syddanmark, og har netop også i en periode siddet i Folketinget som afløser og stedfortræder som økonomiminister under sin partiformands sygeorlov.
- Landbruget har fyldt meget, og jeg tror også at landbruget vil spille en rolle i fremtiden. Og jeg tror ikke at man skal undervurdere landbrugets betydning lokalt i landdistrikterne, lød det fra Stephanie Lose, der samtidig understregede, at hun ser fremtidens landbrug som produktionssted for fødevarer i Danmark til resten af verden.
- Det er ikke en diskussion om afvikling, men om udvikling, lød det fra Stephanie Lose.
- Vi bliver ikke rigere af, at bøfferne kommer fra Polen eller Tyskland, i stedet for Danmark, pointerede hun.
Debat om CO2-afgift
Under den efterfølgende debat blev det især de politiske planer om en dansk CO2-afgift på landbruget. Et debatemne, der også var blandt punkterne i en efterfølgende anden paneldebat på folkemødet, hvor formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergård blev spurgt ind til Landbrug & Fødevarers arbejde med at komme med indspark og indflydelse på de forhandlinger, der ventes at gå i gang, når en nedsat ekspertgruppe inden årets udgang ventes at komme med en rapport, der formentlig kommer til at lægge politisk grund for en CO2-afgift for landbruget, præcis som eksempelvis nogle industrisektorer vil få.
Søren Søndergaard kom ind på de forskellige scenarier, som ekspertgruppen arbejder med. Et scenarie er 1.200 kroner pr. ton CO2. Et andet scenarie er 750 kroner pr ton CO2, som dele af industrien ser ind i.
- Så skal man finde på noget andet at lave som landmand, konstaterede Søren Søndergaard, der samtidig henviste til den seneste tids debat og politiske udmeldinger om at lægge afgiften i køledisken hos forbrugeren, i stedet for ude hos landmanden.
På den måde ville både danske og udenlandske fødevarer blive omfattet og ramt af afgiften, og ikke kun danske landbrugs- og fødevarer.
- Afgifts-instrumentet er ikke ukendt i Danmark, men kan det bruges på noget biologisk som landbrug? Vi har i L&F meldt ud at det er en dårlig idé, men når det nu er, skal det ikke koste økonomi og arbejdspladser, sagde Søren Søndergaard, der samtidig noterer sig udmeldinger fra dels fødevareminister Lars Aagaard om, at 80 procent af befolkningen skal bakke op om grønne tiltag – og dels en udmelding fra statsminister Mette Frederiksen om, at man politisk ikke skal bestemme, hvad danskerne spiser.