Arla åbner for klimadata til sine danske kunder

Nu er alle kunder hos Arla Foods underlagt et nyt klimaprogram, der har kørt i England under navnet Customer Sustainability Programme.

Herhjemme har det fået navnet FarmAhead Customer Partnership, der kobler Arlas datadrevne bæredygtighedsarbejde med kundernes krav og ønsker om at kunne levere mejeriprodukter med reduceret klimaaftryk til forbrugerne. Samtidig giver det mejeriets kunder mulighed for tilgang til data, som kan bruges i deres egen klimarapportering.

- Vi har store ambitioner om at være førende inden for vores sektor og udvikle fremtidens mejerisektor. Det betyder, at vi skal levere kvalitetsfødevarer med så lavt et klimaaftryk som muligt, men vi kan ikke gøre det alene. Det kræver en indsats fra producenter, kunder, forbrugere, politikere - alle led i kæden. Derfor går vi som leverandør nu sammen med vores ambitiøse kunder i Danmark og sætter yderligere fart på udviklingen, lyder det i en pressemeddelelse fra Peter Giørtz-Carlsen, viceadministrerende direktør i Arla Foods.

Kunderne bakker op

Særligt detailkunderne hos Arla ser fordelen i at få adgang direkte til den data, der relaterer sig til de produkter, de køber af Arla. Data, man kan bruge i ESG-rapportering, og som er afgørende for indfrielsen af detailkædernes egne klimamål.

- I Salling Group har vi sat ambitiøse mål for at reducere vores klimaaftryk, og vores høje ambitioner reflekteres i vores leverandørers forpligtelse til at skabe resultater. Derfor er vi glade for at kunne indgå i partnerskabet med Arla, hvor vi i fællesskab vil arbejde for at reducere klimaaftrykket fra mælken i vores butikker, så den lever op til både vores og vores kunders forventninger, siger Henrik Vinther Olesen, direktør for kommunikation, bæredygtighed og public affairs i Salling Group.

Også hos kunderne i Dagrofa, Lidl, Rema 1000 og Coop ser de gode muligheder i tilgangen til den klimadata.

Arla Foods har reduceret sine klimaudledninger med næsten 1 million ton fra 2021-23. Sidste år introducerede Arla et pointsystem for alle sine landmænd, hvor mælkeprisen for den enkelte landmand blev direkte afhængig af mængden af tiltag for at nedsætte klimaaftryk eller beskytte biodiversitet på gården.