Den newzealandske mejerikoncern Fonterra har i en pressemeddelelse annonceret ændringer i ledelsen for at styrke sin strategi. Ændringerne sker i takt med, at koncernen frasælger sine forbrugerorienterede forretninger og i stedet fokuserer på Foodservice og Ingredients.

Mejerikoncernen offentliggør, at Richard Allen bliver præsident for Global Ingredients og samtidig får ansvaret for markederne i Kina, Mellemøsten og Afrika.

Teh-han Chow bliver præsident for Global Foodservice med ansvar for Sydøstasien, Mellemøsten og Afrika, samtidig med at han fortsætter som adm. direktør for Greater China.

- Både Richard Allen og Teh-han Chow har en omfattende viden på tværs af disse kanaler, og jeg ved, at de er godt placeret til at lede disse teams for at hjælpe Co-op med at nå vores strategiske mål, siger Miles Hurrell, adm. direktør i Fonterra.

Ændringerne vil ifølge adm. direktør Miles Hurrell sikre en mere klar værdikæde og skabe større værdi for andelshaverne. Samtidig ændrer René Dedoncker sin titel til Managing Director Global Markets Consumer, hvor han skal lede forbrugerforretninger, der er på vej til frasalg.