Tidligere Irma-direktør bliver ny bestyrelsesformand i fynsk grøntselskab
Gasa Odense Frugt- og Grønt har offentliggjort sit årsregnskab for 2025 og i den forbindelse udpeget Jesper Uggerhøj som ny ekstern bestyrelsesformand.

Gasa Odense Frugt- og Grønt har på en generalforsamling offentliggjort seneste regnskab og udpeget ny ekstern bestyrelsesformand. Arkivfoto
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Jesper Uggerhøj er ny ekstern bestyrelsesformand i Gasa Odense Frugt- og Grønt, hvor han afløser Allan Carsten Bülow, der træder tilbage efter 15 år på posten.
I et opslag på Linkedlin skriver grøntselskabet, at Jesper Uggerhøj har stor erfaring fra fødevarebranchen, andelssektoren og detailhandlen.
- Han har blandt andet haft ledende roller hos Meyers, Løgismose og Kopenhagen Fur samt været direktør i Irma, står der i opslaget.
Han har også tidligere haft ledende roller ved Arla, Toms Gruppen, Premier Is – Mejerigaarden og i Halberg A/S.
Gasa Odense Frugt- og Grønt sender samtidig en tak til den afgående formand Allan Carsten Bülow for hans bidrag de seneste 15 år.
- I den periode er virksomheden vokset fra en omsætning på omkring 310 millioner kroner til i dag over 1,4 milliarder kroner. Det har skabet et solidt fundament for vores nuværende position og videre udvikling.
På generalforsamlingen blev årsregnskabet for 2025 ligeledes offentliggjort. Omsætningen steg i 2025 til 1,42 milliarder kroner – en vækst på 26 millioner kroner svarende til knap 2 procent. Resultatet endte på 1 million kroner efter en rekordstor efterregulering til andelshaverne.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.







































