DLF-formand advarer mod forbud uden løsninger: Risiko for at flytte frøproduktionen ud af Danmark

Dansk frøproduktion står over for nye krav til blandt andet plantebeskyttelse, kvælstof og arealanvendelse. Men hvis reguleringen strammes hurtigere, end nye dyrkningsmetoder og teknologier kan udvikles, risikerer Danmark at miste produktion uden nødvendigvis at reducere den samlede miljøbelastning.

Det er hovedbudskabet fra DLF's bestyrelsesformand Christian Høegh-Andersen, der på selskabets generalforsamling efterlyser en omstilling, hvor innovation og regulering følges ad.

- Vi ønsker ikke lavere miljøambitioner. Tværtimod. Vi skal fortsætte med at reducere anvendelsen af planteværn og udvikle vores dyrkningsmetoder. Men vi skal gøre det på en måde, hvor nye løsninger kan tage over, før de eksisterende muligheder bliver fjernet, siger han i forbindelse med DLF's generalforsamling.

Danmark er ifølge DLF verdens største eksportør af græs- og kløverfrø, og mere end 90 procent af den danske frøproduktion eksporteres. Christian Høegh-Andersen mener, at den position giver landet et stærkt udgangspunkt for at udvikle en mere bæredygtig og teknologisk avanceret produktion.

Men styrkepositionen kan ifølge formanden blive udfordret, hvis danske producenter får ringere vilkår end konkurrenterne i andre lande. Efterspørgslen efter frø forsvinder ikke, selv om produktionen begrænses herhjemme.

- Vi skal stille os selv spørgsmålet: Reducerer vi faktisk miljøbelastningen, eller flytter vi blot produktionen? Hvis frøene ikke produceres i Danmark, vil de blive produceret andre steder. Derfor skal vi finde løsninger, som både giver miljøforbedringer og mulighed for at fastholde en konkurrencedygtig produktion herhjemme, siger formanden.

Nye løsninger skal først afprøves

DLF ser muligheder i biologiske planteværnsløsninger, præcisionsteknologi og digitale værktøjer. Sensorer, droner, kunstig intelligens og præcisionssprøjtning kan gøre det muligt at målrette indsatsen i marken, mens nye biologiske løsninger er under udvikling.

Men teknologierne skal først udvikles, afprøves og godkendes. De skal også fungere i praksis og økonomisk på den enkelte bedrift. Derfor efterlyser Christian Høegh-Andersen hurtigere og mere smidige godkendelsesprocesser for nye biologiske midler og teknologier.

- Rækkefølgen er afgørende. Hvis vi først fjerner de eksisterende muligheder og derefter venter på alternativerne, risikerer vi at fjerne produktionen, før løsningerne er klar. Det er ikke et argument for at fortsætte som hidtil. Det er et argument for en omstilling, der virker i praksis, siger han.

Udmeldingen flugter med den erhvervsmæssige udfordring, DLF beskriver: Frøproduktionen skal både leve op til højere miljøkrav og fortsat levere frø med den kvalitet, kunderne efterspørger. Forædling og ny teknologi kan bidrage til løsningen, men formanden understreger, at det kræver samarbejde på tværs af erhverv, forskning og myndigheder.

Hvidkløver viser dilemmaet

Hvidkløver er et konkret eksempel på både den danske styrkeposition og de krav, frøavlen står over for. Danmark er Europas største producent af hvidkløverfrø. Produktionen kræver effektiv ukrudts- og insektbekæmpelse for at levere rent og sundt frø med høj spireevne. Samtidig giver blomstrende hvidkløvermarker føde til bier og andre bestøvende insekter.

- Hvidkløver viser meget godt, hvorfor vi skal tænke os om. Vi skal både beskytte miljøet og udvikle vores dyrkningsmetoder. Men løsningen bør være at gøre en god produktion endnu bedre, ikke at gøre den umulig. Her kan forskning, planteforædling, teknologi og dygtige avlere sammen gøre en reel forskel, siger Christian Høegh-Andersen.

Han fremhæver, at danske frøavlere gennem mange år har investeret i ny teknologi, større præcision og ændrede dyrkningsmetoder. DLF's forskning og planteforædling er ifølge formanden en central del af arbejdet med at udvikle sorter og produktionsløsninger til fremtidens landbrug.

Vil fastholde positionen som frønation

For Christian Høegh-Andersen handler diskussionen ikke om at bevare produktionen, som den ser ud i dag, men om at skabe vilkår for næste generation af dansk frøavl. Det kræver, at miljøhensyn og produktivitet indgår i samme løsning, så dansk produktion fortsat kan konkurrere internationalt.

- Dansk frøavl står stærkt, fordi vi gennem generationer har været gode til at arbejde sammen. Avlere, forskning og virksomhed har hver især bidraget med faglighed og innovation. Det er den model, vi skal bygge videre på, pointerer bestyrelsesformanden.

DLF’s ambition er, at Danmark også om 10, 20 og 30 år skal være blandt verdens førende frønationer. Det kræver ifølge formanden både fortsatte miljøforbedringer og en regulering, der giver nye teknologier tid til at virke, inden eksisterende dyrkningsmuligheder forsvinder.