Den danske afdeling af hollandske frøkoncern Barenbrug har taget et markant hop på bundlinjen.
DLF-konkurrenten, hollandske Barenbrug, der renser og eksporterer græsfrø, kan i sin danske afdeling præsentere en markant fremgang på både bruttofortjenesten og bundlinjen.
Firmaet Barenbrug Danmark ApS kommer ud af regnskabsåret 21/22 med et resultat på 3,8 millioner kroner, hvilket er mere end en tidobling i forhold til året før, hvor resultatet landede på 253.370 kroner.Driften – EBITDA – er angivet til 5,21 millioner kroner, hvilket ligeledes er en stigning på mere end 1000 procent.