Dakofo har i flere år arbejdet for udarbejdningen af en maltbyg-protokol for samhandel med Kina. En sådan aftale er nu på plads og bliver måske allerede underskrevet i marts, fortæller fødevareminister Jacob Jensen.
Flere års arbejde for større kornhandel med Danmarks vigtigste marked uden for EU, Kina, ser nu ud til at bære frugt. På Dakofos generalforsamling fredag fortalte fødevareminister Jacob Jensen (V), at man endelig ser ud til at være i mål med en såkaldt maltbyg-protokol for handel med Kina.