Påbud om kloakering stillet i bero

- Det er vigtigt at huske på, at miljøet er nummer et, men når det er sagt, så mener jeg også, at det skal handle om retssikkerhed for den enkelte borger, når kommunerne giver påbud om kloakering i det åbne land, og dermed fjernelse af spildevand fra vores boliger.
Sådan lyder det fra Lasse Jensen, der på vegne af en borger har påklaget en afgørelse om kloakering i det åbne land til Kalundborg kommune. Og fået en tilbagemelding om at påbuddet er stillet i bero, indtil en retssag i Holbæk kommune har fundet sin endelige afgørelse.
- Jeg finder det helt i orden, at der kommer et påbud om kloakering i det åbne land, hvis man kan bevise, at der finder forurening af vandløb sted fra en lodsejer. Men kan man ikke det, så mener jeg, at hele grundlaget for pålægget falder væk, siger Lasse Jensen til LandbrugØst.
Dermed lægger han op til, at der skal være faglige begrundelser for påbud, på samme måde som det ønskes i forhold til landbrugspakken, gødningsplaner og andet: - Påbud skal ikke gives med udgangspunkt i en passer og en BBR-meddelelse, men i faglig viden og konkrete målinger.
Lasse Jensen fortsætter: - Alene i Kalundborg kommune er 1.300 ejendomme blev pålagt kloakering i det åbne land – og ved ingen af dem, jeg gentager ved ingen af dem, har man målt på om recipienten forurenes.

 

Lasse Jensen, der har rod i Liberal Alliance, har netop skrevet til Kalundborg kommune på vegne af en borger og bedt om faglig begrundelse for det påbud, der er givet – og kan de ikke det, så er påbuddet efter min bedste overbevisning grundløst.

I den sammenhæng roser Lasse Jensen kommunen for hurtig respons:
- Allerede efter to dage fik borgeren svar på, at påbuddet var sat i bero indtil en appeldomstol har talt i sagen fra Holbæk:
I dommen fra Holbæk har en borger fået medhold i, at kommunen ikke har påvist at vedkommende forurener, hvilket bevirker, at borgeren nu har rettens ord for, at kommunen har givet et grundløst påbud.

Det er EU’s vandrammedirektiv fra 1999 der er baggrunden for kommunernes påbud om kloakering i det åbne land, men Lasse Jensen mener, at vandrammedirektivet overfortolkes:

- Af direktivet fremgår det, at den der medvirker til forurening af vandløb, sø, eller å, skal pålægges at træffe foranstaltning til, at det ikke sker, altså kloakering eller etablering af renseanlæg, sådan som kommunerne påbyder det. - Men, for der er et men, lyder det videre fra Lasse Jensen:
- I EU-direktivet står også, at der skal være en omkostningseffekt beregning, altså en udmåling af, om den omkostning, man pålægger borgeren, står i rimeligt forhold til miljøeffekten.
I den sammenhæng peger Lasse Jensen på, at det koster en borger mellem 80.000 og 100.000 kroner at få lavet et renseanlæg eller bliver tilknyttet offentligt renseanlæg.
- Derfor mener jeg også, at hvis det ingen effekt har, eller hvis ikke man kan påvise, at borgeren forurener, så er det krænkende for retssikkerheden, med de påbud.

 

Mener du dermed, at man fra statens og siden kommunernes side overfortolker vandrammedirektivet?

- Helt klart. Man overfortolker og man har ingen faglig begrundelse for det påbud man giver, af den simple grund, at man mange steder ikke har målt på udledning eller om borgeren medvirker til forurening af det vandløb, hvortil der udledes.
Lasse Jensen mener også, at der er et proportionsspørgsmål:
- En svineproducent kører lort og gylle ud fra 30.000 svin på sine marker, men fordi han bruger seks liter vand, når han, undskyld udtrykket, slår en prut, så skal han betale mellem 80.000 og 100.000 kroner for at få renset sit spildevand. Det hænger simpelthen ikke sammen. Proportionalitetsprincippet sættes ude af drift i de her sager om kloakering i det åbne land.

 

Lasse Jensen anfægter også det landspolitiske arbejde:

- Landspolitisk har man bare pålagt kommunerne at gennemføre vandrammedirektivet, men man har ikke været opmærksom på ordene proportionalitet og den, der forurener. Og dermed har man glemt retssikkerheden for den enkelte borger.