På Stenalt Gods drives man af at forbedre sig hele tiden. Derfor undrer det godset, når EU-ordninger som har innovation til formål, udelukker nye driftsmuligheder.
Stenalt Gods har mellem flere tilskud til ny teknologi også fået afvist et par ansøgninger til tilsagn om blandt andet støtte til GPS-udstyr til præcisionslandbrug. Og specielt én afvisning af tilskud undrer stadig både driftsleder Hans Fynbo og godsejer Dorte Mette Jensen.
- Vi har virkelig været glade for de tilskud, vi har fået, og processerne har, når man tager alt det bureakratiske i betragtning, kørt glat og uden problemer. Men vi søgte i 2014 til en mobil toaster til at riste hestebønner med, og det kunne vi ikke få, fordi man ifølge reglerne kun kunne søge til sådan en, hvis man havde malkekøer, forklarer Hans Fynbo.
Når man rister hestebønner, frigives proteinet lettere, ligesom man kan fjerne en del af den bitterhed, bønnerne kan have. Derfor var godsets tanke med toasteren at kunne lave mere proteinholdigt foder til gederne, men også at eksperimentere med et proteinrigt produkt til fødevareproduktion.
- Jeg mener, det er modsætningsfyldt, at EU giver midler til innovation, hvor vi skal tænkte nyt og kigge fremad, når man holder fast i gamle regler om, at et malkedyr kun er en ko. Det satte i hvert fald en stopper for os i at tænke nyt på det område udelukkende fordi, vi har valgt at have et andet slags malkedyr, som ovenikøbet er nytænkende og anderledes, forklarer Dorte Mette Jensen.
Teknologi har løftet planteavlen på Stenalt Gods
Udvikling er vejen frem
Afvisningen har dog på ingen måde stoppet Stenalt Gods i nytænkning.
- Det er rigtig spændende at være en del af en udvikling og måske også at have været med til at præge den fra start. Det, at jeg ved, at vi hele tiden skal udvikle os, gør, at jeg møder glad ind på kontoret hver dag, forklarer Hans Fynbo.
Det gælder også, når innovationen kan være en tidskrævende fætter.
- Som landmand er man nødt til konstant at tænke nyt for at overleve. Det er klart, at der går meget tid med at sætte sig ind i ting, men den tid, man bruger, betaler sig. Så man skal have lysten og modet til at se muligheder og være villig til at prøve sig lidt frem, understreger driftslederen.
Gevinsten skal gavne flere
På Stenalt Gods er man heller ikke ked af at lære fra sig, når man har tilegnet sig ny viden.
- Der var jo ikke mange, som eksempelvis gik i gang med at radrense korn, som vi gjorde dengang. Så vi har mange besøg, ligesom flere ringer til os for at rådføre sig. Og jeg gør også selv meget ud af stadig at følge med, for der er stadig masser at lære. Udvikling er en vigtig prioritering for os, siger Hans Fynbo.
Godsejer Dorte Mette Jensen mener også, at det er en forpligtelse at dele ud af den nye viden, når man har fået muligheden for at tilegne sig den.
- Jeg synes, at det er vigtigt med så nogle nye teknologier, som vi har fået tilskud til, at det ikke kun er noget, som vi har her på vores bedrift, men at andre kan lære af det, siger hun.
Derfor synes hun også, at tilskud til innovation i højere grad burde kunne søges af flere bedrifter sammen, fremfor teknologien kun går til én bedrift.
Merværdi var bedre
Overordnet mener driftslederen og godsejeren, at EU’s muligheder med støtteordningerne i Landdistriktsprogrammet er en god ting.
- Vi synes, det er en god idé, at det kan være med til at skubbe noget i gang, som kan udvikle sig meget. Det handler jo om fremtiden for erhvervet, siger Dorte Mette Jensen.
Mens Hans Fynbo tilføjer:
- Men man kan også vende det om og sige, at det var bedre, vi fik lidt mere for vores varer i stedet for de tilskud. Også fordi tilskud ikke altid bliver ligeligt fordelt, som Dorte er inde på. Men vi er selvfølgelig ekstremt glade for ordningerne, når vi selv har fået del i dem. Det er klart. Og når de er der, så skal pengene også bruges.
Satser på mindre kød
Siden Stenalt Gods havde de første geder i malkekarusselen i 2004, har antallet været oppe at vende ved 800 styk af den schweizisk race Saanen. I dag er antallet halveret.
- I starten budgetterede vi jo efter vores kontrakt på mælk med Søvind Mejeri, ligesom vi en overgang også har solgt kød til Irma via Danish Crown. Men det er dyrt at lave den driftsform, fordi det kræver mange mandetimer samtidig med, at vi ikke har kunnet få meget for kødet, og mejeriet har haft brug for mindre og mindre mælk.
Derfor har gedebedriften på godset i dag et fokus, der hedder mere dyrevelfærd og færre omkostninger på foder og mandskab.
- Lige nu er vi ret langt nede ydelsesmæssigt, fordi vi får færre kid og har malket på de samme geder i mange år. Til gengæld bliver gederne ikke så slidte, og har brug for mindre kraftfoder, mens de geder, der får kid, har dem længere tid hos sig, forklarer Dorte Mette Jensen.
De seneste år er den manglende efterspørgsel også blevet forstærket af trenden om færre animalske produkter, mener ejer og driftsleder.
- Der er en fremtid bundlinjemæssigt i planteavl og især fremavl af sorter med mere protein, som kan erstatte animalsk protein. Så det er også det, vi satser på, mens der kun er færre og færre penge i gedemælk og -kød, siger Hans Fynbo.
Indtil videre beholder godset dog dyrene, også fordi de stadig gør nytte ved at levere kvælstof til jorden.