Landdistrikterne kan komme til at vige for klima og miljø

Politikerne har stadig et godt øje til de skrantende landdistrikter. Men øgede grønne krav vil sluge flere EU-støttemidler, når Folketinget udmønter CAP-reformen.

Følg EU-reformen her i avisen

EU skal have en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP udløber ved udgangen af 2020, og arbejdet med en ny aftale er derfor i fuld gang.

Her i avisen følger vi de næste 12 måneder reformen af politikken, der definerer fælles regler og strategier på landbrugsområdet, ligesom den kommer til at bestemme, hvordan EU's landbrugsstøtte skal fordeles.

Hver uge vil vi beskrive, hvad CAP-reformen kan komme til at betyde for det danske landbrug og fødevarebranchen - og ikke mindst, hvad man set fra dansk side håber på, at reformen kan ændre.

LANDDISTRIKTSUDVIKLING Udviklingen i landdistrikterne har taget nogle ekstra tæsk i 2020 af coronakrisen med blandt andet aflivninger af minkfarme blandt følgerne.

Men hensynet til klimaforbedringer og den grønne omstilling får forrang for støtte til  den generelle udvikling i landdistrikterne, når Folketinget efter nytår skal til at udmønte EU’s landbrugsstøtte for programperioden 2021-2027 i en såkaldt national handlingsplan.

Det står klart, når man spørger Socialdemokratiet og Venstre om i hvilken udstrækning, landdistrikterne vil nyde godt af de kommende støttregler for den del af den danske landdistriktsstøtte, som EU er med til at finansiere.

Den socialdemokratiske fødevareordfører og formand for Folketingets miljø- og fødevareudvalg, Anders Kronborg, starter med at påpege, at både EU med 55 procent og Danmark med 70 procent som reduktionsmål for drivhusgasser inden pr. 2030 i forhold til 1990 har sat sig meget høje mål.

Så hvordan vil Folketinget fordele vægten mellem landdistrikter og klimamål i det nye, danske landdistriktsprogram – CAP’ens såkaldte søjle II – hvor EU-støttepengene er øremærket til tilskudspuljer til både landbruget og til landdistriktsudvikling i almindelighed, herunder til natur- og miljøprojekter?

Fokus på klimaforbedringer

Herom siger Anders Kronborg:

- Vi står i Danmark over for nogle meget ambitiøse, grønne mål. Det mål er så ambitiøst. Hvis vi skal nå det mål, så har jeg ikke store ambitioner om, at vi så kan sprede os alt for meget ud. Jeg tror, at sporet og fokus og retningen skal være de 70 procent.

I forvejen bliver landdistriktsudviklingen tilgodeset af en række statslige tilskudsmuligheder og regler og fortløbende ordninger på de årlige finanslove. Men ikke nok til at have vendt årtiers drift mod byerne af den økonomiske vækst og befolkningstilgang, viser statistikkerne. En udvikling, som foreløbig ser ud til at fortsætte.

Venstres fødevarepolitiske ordfører, Erling Bonnesen, påpeger, at EU’s samlede CAP-budget til både de direkte udbetalinger til hver enkelt landmand især i landbrugsstøttepolitikkens Søjle I og landdistriktsprogrammet i Søjle II står til at blive skåret løbende ned med en tiendedel af det gamle budget i den kommende programperiode. Der bliver skåret ned på EU-støtten hver især til Søjle I og til Søjle såvel som til tilskudsordningerne i Søjle II, som medlemslandene selv spæder op med ekstra penge til.

Omfordeling bliver grøn

Til spørgsmålet, om landdistrikternes knap 700.000 danskere alligevel kan forvente øget bistand fra det EU-medfinansierede landdistriktsprogram, svarer Erling Bonnesen:

- Jeg har en klar forventning om, at der bliver en omfordeling inden for budgettet. Og da må man prioritere pengene. Og der forventer vi, at der inden for det grønne område kommer nogle prioriteringer til for eksempel skovrejsning, biodiversitet, miljøteknologi og modernisering i landbruget.

Blandt andre Landdistrikternes Fællesråd har efterlyst flere støttemidler til at vende årtiers affolkning og økonomisk tilbagegang.

EU’s landbrugsreform har ni målsætninger om at styrke landbruget og om grøn omstilling, men deriblandt også disse to: At »tiltrække unge landbrugere og fremme virksomhedsudvikling i landdistrikter«. Og »at fremme beskæftigelse, vækst, social integration og lokal udvikling i landdistrikterne (herunder bioøkonomi og bæredygtig skovdrift)«.

Anders Kronborg såvel som Erling Bonnesen bedyrer, at de trods hele EU’s politiske stats på en grøn omstilling af landbruget stadig vil have den generelle landdistriktsudvikling for øje. Herunder også støtten til de Lokale Aktionsgrupper (LAG), som uddeler EU-midler til både jobskabelse i nye, private virksomheder og til projekter som forsamlingshuse eller naturprojekter, der gør det mere attraktivt for alle borgere at leve i landdistrikterne.

Ingen løfter til LAG’erne

Venstre-regeringen skar i 2018 og 2019 det danske statskassebidrag til LAG-budgettet ned med 30 mio. kr. kroner til 60 mio. kr. Den socialdemokratiske regering hævede det årlige budget til 93 mio. kr. Men foreløbig kun til og med udgangen af 2021.

Landdistrikternes Fællesråd har appelleret om, at Folketinget bibeholder det genoprettede budgetniveau på årligt 93 millioner kr.

Hverken Anders Kronborg eller Erling Bonnesen vil love på forhånd, at det høje budgetniveau for LAG’erne vil fortsætte efter 2021.

- Hvordan det lige bliver på decimalerne fremover, kan jeg ikke på stående fod sige. Men selvfølgelig har LAG’erne vores bevågenhed. De gør et godt stykke arbejde ude i landdistrikterne.  Og det er oplagt, når vi skal ind i forhandlingerne efter nytår, at vi så får alle elementerne med for landdistriktsudvikling. Og der er vi ikke bange for at se på alle muligheder for, hvordan CAP’en kan bruges, siger Anders Kronborg.

Han peger på, at Folketingets nylige reform af udligningsordningen mellem kommunerne har styrket landkommunernes økonomi.

- Den er jo ikke slået hundrede procent igennem endnu. Men jeg kan se af kommunerne i min valgkreds, at der er kommet mere luft i budgetterne til at kunne gøre en positiv forskel. Også med anlægsinvesteringer, siger Anders Kronborg.

Jobskabelse forud for forsamlingshuse

Erling Bonnesen siger om budgetbehovet for LAG’erne, at blå regeringer ikke har behandlet dem dårligere end røde regeringer.

- Man kan ikke sammenligne behovet for bevillinger fra år til år. Man bør se på gennemsnittet for budgetniveauet over flere år, fordi der for enkelte projekters vedkommende bliver aftalt et afviklingsforløb for tilskuddene. Så nogle gange, kan det være sådan, at et projekt starter med et stort tilskud, som så trappes ned. Hvis man tager et gennemsnit af bevillingsårene, så ligger det nogenlunde stabilt, mener han.

Siden finanskrisen har Folketinget vægtet projekter i virksomheder med et indhold af jobskabelse højere end de såkaldte rammevilkårsprojekter for det almindelige samfundsliv. Og den vægtning vil både Socialdemokratiet og Venstre fortsætte med at have, siger de to fødevareordfører, som også er medlemmer af Folketingets udvalg for landdistrikter og øer.

Vil i høj grad frede direkte tilskud

Der bliver et tovtrækkeri under forhandlingerne om en mulighed i CAP-reformen for at tage flere penge fra landmændenes direkte betalinger, den såkaldte basisindkomststøtte, under Søjle I-midlerne og overføre dem til tilskudsordningerne i Søjle II, hvor folk skal søge om penge til særligt projekter med grønt islæt. Sådan en såkaldt fleksibilitet mellem Søjle I-midlerne og Søjle II-midlerne er venstrefløjen i Folketinget tilhænger af i større stil.

I den indeværende programperiode har Folketinget vedtaget at snuppe lidt over syv procent af Søjle I midlerne til tilskudsordningerne. Der bliver fra EU lagt op til at sætte denne fleksibiliteten op til en meget større procentsats som et frivilligt valg for medlemslandene.

Men her deler Socialdemokratiet og Venstre en bekymring for, at landmændene kan berøves for alt for mange penge i basisindkomststøtte. I forvejen har de i den forgangne CAP-programperiode været enige om at fravige at sætte den danske fleksibilitet op til 15 procent, hvad EU-reglerne eller har har tilladt.

- Vi skal huske på, at vi også skal have konkurrenceevnen før øje. Vi skal ikke lave en aftale, som kaster arbejdspladser ud af Danmark. Vi har en interesse i som foregangsland på landbrugsområdet i at bevare de arbejdspladser, som vi har, på danske hænder og for, at arbejdspladserne bliver endnu grønnere end i dag. Det er opgaven.

Frygter tab af arbejdspladser

Erling Bonnesen siger enslydende:

- Man skal have blik for, at den danske landbrugs- og fødevaresektor er i direkte konkurrence på verdensmarkedet og skal være konkurrencedygtige. Så man skal have en rimelig forsigtig hånd, når procentsatsen for fleksibilitet mellem Søjle I og Søjle II fastsættes. For hvis man går for voldsomt til værks, så vil man bare jage arbejdspladser ud af landet. Og det vil vi ikke være med til i Venstre.

Begge ordfører lader dog forstå, at procentsatsen for fleksibiliteten nok bliver i hvert fald lidt højere fremover end de godt syv procent.

- Jeg tror, at jeg kan garantere, at vi kommer til at diskutere procentsatsen for fleksibiliteten i forhandlingerne. Hvor stor fleksibiliteten så bliver, vil afhænge af det endelige kompromis. Men jeg hører på signalerne fra partierne, at det er noget, man ønsker at se på, og jeg mener også, at det er noget vi skal drøfte, siger Anders Kronborg.

Erling Bonnesen siger Venstres smertegrænse for vægtningen mellem den erhvervsstøtte, som CAP’en også fortsat udgør, og så de nye miljøtiltag, som medlemslandene vil kunne vælge frivilligt at gøre mere eller mindre ud af:

S: Tilskudsmidler skal understøtte landbruget

- Venstre lægger afgørende vægt på, at vi i Danmark skal have en stor eksportorienteret fødevaresektor. Der skal være en politisk vilje, der understøtter, at vi stadigvæk skal have en god, stor dansk eksportorienteret fødevareproduktion i Danmark. Der er nogle på venstrefløjen som siger, at vi må vælge imellem, om vi vil have noget inden for landbrug og fødevarer, eller noget mere inden for miljø. Vi siger i Venstre, at det er en forkert præmis. Vi siger, at man kan godt have en stor, dansk eksportorienteret fødevaresektor samtidig med, at vi passer godt på miljøet.

Også Socialdemokratiet lægger vægt på, at støttemidlerne i søjle II i vid udtrækning bruges til at understøtte landbrugets erhvervsudvikling, hvad angår den grønne indsats.

- Hvis det står til Socialdemokratiet, så er man nødt til at have et målrettet sigte mod teknologiudvikling i landbruget og moderne staldanlæg. For det er der, der kan flyttes noget i forhold til den grønne omstilling, siger Anders Kronborg.

Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede og antal uden for arbejdsstyrken, 2013-2018 (pct.)

Beskæftigelsen er opgjort i fuldtidsansatte personer, og geografien er fordelt på bopælskommune. Uden for arbejdsstyrken indeholder personer i alderen 16-64 år, hvis socioøkonomiske status kategoriseres som »uden for arbejdsstyrken«. Det omfatter eksempelvis personer under uddannelse, kontanthjælpsmodtagere, personer på barselsorlov, førtidspensionister, efterlønnere mv.

Kilde: Erhvervsministeriets beregninger over tal fra Danmarks Statistik (Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2020).

Læs også

Vertikalt landbrug kan ikke få EU-støtte: - Man burde få støtte for at fylde så lidt som mulig
L&F og ØL: EU-mål om 25 procent økologi er realistisk
EU vil booste udviklingen af økologi
Pløjefrie landmænd: Conservation Agriculture bør styrkes i landbrugsreformen
Pløjefrit landbrug hypper både miljø og bundlinje
Husk den menneskelige side, når vi udvikler ny teknologi