Landmand: Præcisionslandbrug giver en fordel

Det vil give gode mening at prioritere gødskning med gps og satellit, når der skal findes miljøvenlige initiativer under den kommende landbrugsreform. Det mener landmand, der har prøvet kræfter med teknologien i et pilotprojekt.

- Jeg er sikker på, at det bliver fremtiden for de fleste, så det giver god mening, hvis det bliver et fokuspunkt politisk.

Sådan lyder det fra svineproducent Kasper Thing Andreasen fra Klokkerholm i Vendsyssel, der de seneste år har beskæftiget sig med at gødske præcist efter gps-anvisninger.

Præcisionsgødning kan meget vel blive promoveret yderligere, når den kommende EU-landbrugsreform træder i kraft. Satellitfotos, der afslører, hvor det giver mening at gøde, og hvor det ikke gør, kan således blive et af de initiativer, der kan give adgang til den direkte EU-støtte i fremtiden.

Alt tyder på, at man i den kommende reform stiller større krav til, at landmændene kan få støtte for de hektarer, de har landbrugsjord på. 

Afgørende for støttekroner

Alt efter hvordan de endelige forhandlinger ender, kan 20 til 30 procent af den direkte landbrugsstøtte blive afhængig af, at de enkelte landbrug gør brug af de såkaldte eco-schemes, der er ordninger, der skal have en klima- eller miljøvenlig virkning.

Hvis ikke landbrugene sætter gang i nok af disse grønne initiativer, så går man altså glip af omkring en fjerdedel af sin direkte støtte, sådan som reformforhandlingerne tegner sig lige nu.

Derfor er det ikke uvæsentligt, hvilke initiativer der kan inde i den pulje, man kan vælge i mellem for at kunne modtage hele den EU-støtte, man er berettiget til qua sine hektar landbrugsjord.

Og et af de initiativer, der ganske givet kan være i spil, er præcisionsgødning. Altså brug af satellit- eller dronebilleder, der tydeliggør, hvor på marken der er vækst, og hvor der ikke er. Og altså dermed viser, hvor det giver mening at gøde marken, og hvor man godt kan skrue ned for spredningen. Blandt andet har Landbrug og Fødevarer foreslået præcisionsgødning som et muligt Eco-scheme.

Projekt i gang

Flere landbrug gør brug af metoderne i forvejen, og blandt andet har tyve landbrug været en del af et pilotprojekt de sidste to år. De har sammen med Landbrugsstyrelsen og Seges eksperimenteret med brugen af satellitbilleder.  En af de landmænd, der har været med til det, er altså Kasper Thing Andreasen.

Efter at have prøvet kræfter med projektet i to år på sin gård i Vendsyssel er han glad for at have stiftet bekendtskab med den nye teknologi.

- Jeg fortsætter med det det. Det har været spændende at arbejde på en ny måde og gå ind i et projekt for at udforske, hvad der er godt, og hvad vi skal ændre for at få til at fungere, siger han.

Helt konkret har de på gården siddet med satellitbilleder taget ganske få dage før, der skal gødes. Ud fra de billeder har de mere præcist kunne vurdere, hvorhenne på marken der er brug for mere gødning, og hvor man kan holde igen.

- Det er jo et nyt håndværk, man skal lære. Vi hare været vant til at gå ud i marken og vurdere lidt på instinkt og erfaringer. Vi gør jo lidt det samme nu, når vi vurderer ud fra satellitbillederne. Det er bare mere præcist, siger han.

Når markerne er blevet inspiceret og vurderet på kontoret, bliver mængden af gødningen udregnet. Herefter kan gødningssystemet gennem satellitforbindelse til traktoren sørge for, at der bliver tændt og slukket for spredning på de helt rigtige pletter på marken.

Det forhindrer altså overgødskning. Både fordi mængden af gødning ved hjælp af analyserne er tilpasset de forskelle, der er rundt om på marken, men også af den simple årsag, at gps-systemet hjælper med at sørge for, at traktoren bliver kørt, så ingen steder får gødning to gange.

Sparer gødning

Og hvis man til EU-reformen er på jagt efter miljøeffektive initiativer, der skal fokus på, så er den mere præcise gødning af markerne et godt bud, mener den nordjyske landmand.

- Vi kan se, at vi sparer gødning, så det betaler sig, siger Kasper Thing Andreasen.

I starten var det dog ikke kun et gode, når man begynder at omlægge den måde, man tilretter sin gødning på.

- Det har nok hjulpet lidt på indstillingen, at vi ligesom har været med i et projekt. Så har man ligesom kunnet sige, at vi prøver det her af, og så går det, som det går. For der var da en del arbejde i det til at starte med, Kasper Thing Andreasen.

Og undervejs i forløbet har da der også været mulighed for mere hjælp, end der forhåbentlig skal være brug for i fremtiden.

- Vi har jo støttet os meget op af vores planteavlskonsulent, men med tiden tror jeg da på, at det bliver noget, vi kan vurdere mere på egen hånd lige, som vi har været vant til, når vi er gået ud i markerne for at vurdere, siger Kasper Thing Andreasen.

- Men som de to år er gået, har det jo vist sig, at vi sparer tid overordnet set. Især når vi med tiden kender systemet og teknologien bedre. Konkret kan vi jo vinde tiden på, at vi ikke behøver at have lige så mange efterafgrøder. Så vi giver måske nogle timer om foråret, men får dem så i høj grad igen til efteråret, siger han.

Vil slippe for efterafgrøder

Han har også blevet mere vidende om tilstanden i hans jorde, da han nu ved, hvor det giver mening at undersøge jordbunden nærmere.

- Ud fra satellitkortene får vi jo en bedre ide om, hvor vi specifikt skal tage en jordbundsprøve, hvis vi har formodninger om nogle ting. Så vi har større mulighed for at blive klogere på den måde, fordi vi ikke tager prøven det forkerte sted, siger svineproducenten.

Kasper Thing Andreasen kan altså allerede nu se, at han sparer tilpas meget på gødningen til, at han kan skære ned på efterafgrøder. Og det er da også hans håb, at han kan blive ved med, uanset hvordan forskellige krav og støtteordninger bliver skruet sammen i den kommende EU-reform.

Hvad er præcisonsgødsning?

Præcisionsgødskning inddeles i fire delvirkemidler: 

• Placeret kunstgødning og husdyrgødning, som er udbringning af gødning, så det placeres i koncentrerede strenge i jorden med henblik på, at gødningen ligger tæt på afgrødens rødder. Dette kan gælde dele eller hele mængden af gødning som tildeles afgrøden. 

• Behovsbestemt gødskning kombineret med positionsbestemt tildeling baseret på bestemmelse af afgrødens næringsmæssige tilstand. Det er tildeling på baggrund af enten markvariationsdata i forhold til jordbund eller via sensorer, hvor det aktuelle gødningsbehov bestemmes. 

• Præcis tildeling, der ved hjælp af auto- og sektionsstyring minimerer overlap ved gødskning, så der ikke bliver gødet to gange nogle steder. 

 • Præcis spredning med kantspredningsudstyr, hvorved granuleret kunstgødning ikke spredes til biotoper uden for markskel, så eventuel omkringliggende natur tager mindre skade af gødskningen. 

Følg EU-reformen her i avisen

EU skal have en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP udløber ved udgangen af 2020, og arbejdet med en ny aftale er derfor i fuld gang.

Her i avisen følger vi de næste 12 måneder reformen af politikken, der definerer fælles regler og strategier på landbrugsområdet, ligesom den kommer til at bestemme, hvordan EU's landbrugsstøtte skal fordeles.

Hver uge vil vi beskrive, hvad CAP-reformen kan komme til at betyde for det danske landbrug og fødevarebranchen - og ikke mindst, hvad man set fra dansk side håber på, at reformen kan ændre.

Læs også

Pløjefrie landmænd: Conservation Agriculture bør styrkes i landbrugsreformen
Pløjefrit landbrug hypper både miljø og bundlinje
Husk den menneskelige side, når vi udvikler ny teknologi
Planteavlsrådgiver: Kompleksitet ville holde landmænd tilbage
Landbrugsreformen kan øge risikoen for konkurser
Landbrugsstøtte til natur kan blive mere kompliceret end håbet