Planteavlsrådgiver: Kompleksitet ville holde landmænd tilbage

Hvis man stadig skal føre kort over, hvor man dyrker, når man lader dele af sin mark stå til natur, så vil det skræmme nogle væk fra at forsøge, mener rådgiver.

Det ville ikke kun være ekstra arbejde, hvis det ikke lykkes at få de simplificerende tanker bag bruttoarealmodellen med i den kommende EU-reform. Det vil simpelthen få folk til at holde sig væk fra at forsøge sig med at skabe mere natur.

- Det ville være træls. Så ville noget af ideen gå af det, hvis man skal tegne op år efter år, mener Flemming Floor Jensen, der er chefkonsulent i for Agri Nords planteavlsrådgivning

Han er således  vant til at rådgive landmændene om at disponere over deres jord og deres muligheder for at få landbrugsstøtte.

Mindre attraktivt

Han ville derfor også formentlig skulle være med til at se med nye øjne på landbrugsjorder når de nye regler i den kommende reform kommer på plads.

Og han er ikke i tvivl om, at det ikke kun er det økonomiske aspekt, der kommer til at påvirke, hvor mange landmænd, der vil ændre praksis, hvis man kan beholde støtte, selvom man stopper dyrkning.

- Det har stor betydning. Det ville være ærgerligt for ideen, hvis der stadig skal bruges tid til at holde styr på kvadratmeterne. Det ville mindske effekten, siger Flemming Floor Jensen.

Han håber således på, at der kommer en simpel måde at lægge ud til natur, der ikke indbefatter, at man skal registrere de udyrkede områder, som der lagt op til med de nuværende forslag fra både Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd.

- Den oprindelige tanke var meget attraktiv, og ville nok få mange landmænd til at gå over nogle af deres områder. Men jo mere arbejde, man skal gøre, jo mindre attraktivt vil det blive, og færre vil benytte sig af det.

Hvordan reglerne præcist bliver for landmænd, der ønsker at få støtte til jord, der ikke bliver dyrket, vil blive afgjort af den endelige aftale om EU's fælles landbrugspolitik, der forventes vedtaget i løbet af det første halvår af 2021. Reglerne vil dog gælde fra den 1. januar 2023, hvilket er to år senere end reformen oprindeligt var planlagt til at træde i kraft.

Læs også

Nu skal grønne ordninger aftales herhjemme
Dalum Landbrugsskole søger blåstempling fra UNESCO
Ingen fremtid uden bæredygtighed
Gods prøver sig frem med proteinholdige planter – det kan give mere EU-støtte
Danmarks første fuldskalafabrik for insektmel er på vej
Økologisk produktion kan være nok til at leve op til nye grønne EU-krav