Nu skal grønne ordninger aftales herhjemme

Efter EU-aftale er på plads, er det op til de danske partier at finde ud af, hvad en landbruger skal gøre for at kunne modtage hele sin direkte støtte.

Reformen træder i kraft med to års forsinkelse.

Hvad skal der til, for, at man får udbetalt 25 procent sin direkte hektarstøtte? Det er det, der er på spil, når de danske politikere skal afgøre, hvilke grønne ordninger, man vil prioritere, når den nye reform af landbrugsstøtten træder i kraft fra 2023.

Fra da vil 20 procent af den direkte støtte således blive betinget af, at man som landbruger igangsætter et et-årigt initiativ, der kan styrke enten biodiversiteten, dyrevelfærd, miljø eller klima. Fra 2025 vil det dreje sig om 25 procent.

Hvis man ikke igangsætter et grønt initiativ, får man altså ikke hele den støtte, man er berettiget til i forhold til sit landbrugsareal.  De pågældende initiativer har på EU-sprog fået betegnelsen eco-schemes og på dansk går de under betegnelsen grønne ordninger.

National aftale er næste skridt

Men præcist hvilke initiativer, der kan gå for at være grøn ordning, er ikke besluttet endnu. Med den nye EU-reform får hvert medlemsland nemlig markant mere medbestemmelse over, hvordan reglerne skal implementeres, og det betyder blandt andet, at det er op til de danske folketingspolitikere at blive enige om den liste af grønne ordninger, der kan berettige et landbrug til at få udbetalt støtte for alle dyrkede hektarer.

Socialdemokratiet har foreløbigt som en del af deres landbrugsudspil i maj foreslået flere muligheder. Her nævnes blandt andet omlægning til afgrøder, der kan bruges til mad til mennesker, udtagning af lavbundsjorder samt økologi. 

Landbrugsreformen faldt på europæiske plan endeligt på plads den 25. juli, da Europa-Parlamentet og medlemslandene fandt frem til et kompromis. Nu er næste skridt så, at de forskellige medlemslande skal udmønte reformen gennem nationale strategier, hvor de gør rede for, hvordan de vil implementere den nye reform i det enkelte land.

Her bliver de grønne ordninger et vigtigt element, eftersom hvert land altså kan være med til at bestemme, hvor svært det skal være at få hele landbrugsstøtten udbetalt, alt efter hvilke grønne ordninger, der vælges i det pågældende land.

Flere muligheder ønskes

Landbrug & Fødevarer udtrykker da også bekymring om, hvorvidt det ville kunne skævvride landbrugsstøtten, at det er op til hvert enkelt land at definere, hvad der gælder for at være en grøn ordning.

- Når det er op til hvert land, så kan man godt frygte, at det kommer til at gå hårdere ud over danske landmænd, hvis kravene ikke bliver tilsvarende høje i andre lande, lyder det fra Søren Søndergård, formand i Landbrug & Fødevarer.

De nuværende forslag til grønne ordninger fra regeringen for kun hans bange anelser til at vokse.

- I udspillet har regeringen fokuseret på plantebaserede fødevarer, græs og økologi. Det udelukker altså en masse landmænd fra at kunne lave eco-schemes, og det vil jo være utroligt dyrt for dem. Så jeg håber, der ender med at komme en større palet af mulige eco-schemes, der er mere tilgængelige for alle, siger Søren Søndergaard.

Vil undgå lavbundsjord

Lavbundsjorde skal ikke udtages ved at koble dem op på landbrugsstøtten. Det er det klare udsagn, når Per Larsen, landbrugsordfører for Det Konservative Folkeparti, bliver spurgt til udformningen af de grønne ordninger.

- Det er vigtigt for os, at fokus ikke bliver på lavbundsjord, som regeringen har lagt op til. Vi mener også, at vi skal have taget lavbundsjorde ud, men de penge må staten punge ud med ved siden af, lyder det fra Per Larsen.

Udsagnet har været velkendt fra de borgerlige partier i de seneste uger, hvor især Venstre har kritiseret regeringens intention om at bruge penge fra lavbrugsstøtten til at udtage lavbundsjord.

Ud over at Per Larsen mener, at pengene til udtagningen først og fremmest skal komme fra staten, så kommer hans skepsis imod at bruge de grønne ordninger til at udtage lavbundsjord også fra, at han mener, at den 1-årige ordning ikke giver mening i forhold til lavbundsjorde.

- Hvis vi virkelig skal have gjort noget, så skal det gøres det en gang for alle, og så må staten ind og købe de jorder, lyder det fra ordføreren.

I stedet så Per Larsen gerne, at produktion af græsprotein blev prioriteret højt, når der skal udfærdiges en liste over grønne initiativer.

- Det giver både mening at have en del græs i forhold til kvælstofudledning, og så er der naturligvis et potentiale i, at vi får produceret noget mere klimavenligt protein til dyrefoder, end der gør lige nu, lyder det fra ordføreren.

Vil styrke plantebaseret mad

Hos SF håber man på, at de nye grønne ordninger kan bruges til at sætte gang i mere produktion af plantebaserede fødevarer til mennesker. Det er også et af forslagene i regeringens udspil, og det må derfor efterhånden betragtes som et af de mest sandsynlige bud på en grøn ordning.

- Vi vil gerne være med til at styrke den plantebaserede produktion, og vi er glade for den mulighed, vi har fået med de her eco-schemes (grønne ordninger red.), for at skubbe landbruget i en mere klimavenlig retning, lyder det fra partiets landbrugsordfører Rasmus Nordqvist.

Han vil dog helst ikke nærmere ind på, hvilke specifikke initiativer der kunne være tale om.

- Du får mig ikke til at komme med et konkret bud på eco-schemes, for vi har jo gang i forhandlinger, der skal i gang igen efter sommerferien, men det er klart, at vi er glade for, at der er kommet de her krav, der tvinger os til at sætte klimavenlige ting i gang.

SF er ikke bange for at komme med grønne ordninger, der er skrappere end i andre lande, og som derfor kunne svække dansk landbrugskonkurrencevilkår.

- Vi er primært kede af, at EU's landbrugsreform ikke er endnu mere klimavenlig, men vi er glade for, at der er krav om, at 25 procent skal gå til bæredygtig omstilling, lyder det fra SFs ordfører Rasmus Nordqvist.

Udmøntningen af EU's landbrugsreform forventes at blive en del af det landbrugsforlig i Folketinget, som i øjeblikket er sat på pause på grund af manglende skred i forhandlingerne, men som forventes at skulle forhandles på plads på den anden side af sommeren.

Læs også