Kamp om landbrugsstøtte til naturområder fortsætter i Folketinget

Det bliver i høj grad op til den danske udmøntning, hvor nemt det bliver for danske landmænd at få landbrugsstøtte til udyrkede områder.

Det er endnu uvist, hvor let det bliver at få lov til at lade dele af sin jord stå uberørt, hvis man stadig vil have landbrugsstøtte for arealet.

Det står rimelig klart, at det er en af de ting, der skal falde på plads, når Danmark i løbet af efteråret skal forsøge at få den danske udmøntning af den kommende EU-landbrugsreform færdigforhandlet.

Det bliver således et tema, i hvor høj grad det bliver muligt at leve op til tankerne fra den såkaldte bruttoarealmodel, der har til formål at skabe bedre muligheder for, at landmænd kan lade små områder stå til naturen uden, at de taber støttekroner på det.

- Vi ser muligheder i den nye reform, men jeg ved ikke om man kan sige, at bruttoarealmodellen er blevet vedtaget, lyder det fra Sybille Kyed, der er politisk chef for Økologisk Landsforening.

Det er dem, der oprindeligt har defineret modellen og siden har været blandt forkæmperne for at få den indført.

Eksisterer ikke længere

Bruttoarealmodellen går ud på, at man fastlåser de nuværende støtteberettigede landbrugsarealer, og overlader det til den enkelte landbruger, hvor meget af arealet, der rent faktisk bliver dyrket. Ideen er derfor, at landmanden ikke har incitament til at dyrke så meget jord som muligt for at få støtten.

Det skal sørge for, at for eksempel dårlig jord eller upraktiske kiler i højere grad får lov til at stå. Samtidig vil en del papirarbejde forsvinde, fordi det ikke længere ville være aktuelt at tegne præcist ind, hvor henne på ejendommen, man dyrker jorden.

Og der er i hvert fald ikke noget, der tyder på at hele den model kommer til at være sigende for, hvordan støtteansøgningen skal foregå fremover.

- I den oprindelige forstand eksisterer modellen ikke i den kommende reform. Vi kan komme til at se, at det bliver nemmere at få støtte for småbiotoper, men det bliver ikke ved hjælp af den oprindelige model, lyder det fra Sybille Kyed.

Der vil således stadig blive tale om registrering af, hvor der bliver dyrket, og det går ifølge hende imod kongstanken ved bruttoarealmodellen.

Danmark skal beslutte

Hvor stor en virkning de kommende ændringer får, kommer i høj grad til at være op til den danske udmøntning, der nu kan gå i gang efter reformen, der blev forhandlet færdig i Bruxelles i juni. En del bestemmelser omkring støtteberrettigede naturområder kan vise sig at være op til de danske folketingspolitikere.

Det drejer sig blandt andet om, hvordan nuværende naturområder på landbrugsarealer skal tælle med fremover. For som udgangspunkt kan en gruppe træer eller et andet lille naturområde ikke tælle med i det støtteberettigede areal, men det mener Sybille Kyed godt, at man som land kan ændre uden at bryde aftalen.

- Vi mener, at det er inden for rammerne af, hvad vi selv kan definere. Og det er vigtigt, for ellers giver det incitament til, at alle de eksisterende træer eller buske bliver ryddet, hvis man ikke kan tælle dem med, siger Sybille Kyed.

Men spørgsmålet om de allerede eksisterende småbiotoper er ikke helt simpelt. For det er med de grønne naturbriller på ikke kun en fordel, at de nuværende arealer tælles med.

For i den nye reform kommer der også et krav til, at en landbrugsejendom skal udlægge mindst tre procent af arealet til natur. Og i den sammenhæng vil det formentligt lægger en dæmper på omlægningen til natur, hvis landmændene allerede kan tælle de nuværende naturområder med i regnskabet.

- Vi håber, der kan findes en løsning, både lader de nuværende træer og buske stå, men som også sørger for, at landmændene skal finde nye områder for at leve op til de tre procent.

Skal finde et loft

I Danmark skal man også finde ud af, hvor meget af sit støtteberettigede areal man kan lade stå urørt samtidig med, at man får landbrugsstøtte for hektarerne. For det er defineret i reformaftalen, at der kommer et loft. Men det det er de danske folketingspolitikere, der skal definere den endelige procentsats.

Der har været nævnt, at loftet kan komme til at lægge på de omkring 10 procent, men i Økologisk Landsforening håber man på at komme lidt højere op.

- Altså jeg ville jo gerne sige 50 procent, men jeg ved godt, at det ikke er realistisk. Det er nok mere reelt at sige, at vi gerne vil have den højere op end de 10 procent, og helst om omkring de 20, lyder det fra Sybille Kyed.

Et vigtigt mentalt skridt

Hvor store arealer, der bliver udlagt og hvor meget mere det kommer til at gavne natur og biodiversitet, at der kommer nye regler, det tør hun ikke komme med et kvalificeret gæt på. Hun mener, at den største sejr i denne omgang er, at tankegangen om, at man kan give støtte til udyrkede arealer bliver mere udbredt.

- Jeg forventer, at det også vil være en psykologisk ændring for landmændene, at de skal vænne sig til, at de godt kan lade ploven stå i nogle tilfælde, og at de ikke skal være bange for, at deres landbrugs værdi falder, siger hun.

- Der er en indgroet tankegang om, at man skal producere på så stort et område som muligt, og den tankegang tager det nok mange år at ændre.

På samme måde tror hun også, at det kommer til at tage mange år og reformperioder at ændre reglerne for alvor i EU-sammenhæng.

- Det vigtigste er, at vi har fået introduceret den her tankegang, så vi står bedre til at tage ny skridt ved de kommende reformforhandlinger.

Læs også