Efter planen skal den danske strategi for, hvordan man vil overholde EU’s nye landbrugsreform sendes til EU inden nytår. Planen skal beskrive, hvordan Danmark vil opfylde reformens mål, og hvordan man vil bruge de penge, der følger med EU’s landbrugspolitik. 

Det er derfor de sidste finpudsninger, man er i gang med i øjeblikket. 25. november var der således frist for den sidste høring. Her havde interesseorganisationer altså sidste mulighed for at komme med forsalg til, hvad der kan rettes i den foreløbige danske strategi. 

Finpudsningen af stragtegien har kørt siden EUs parter i sommer blev enige om en aftale. I mellemtiden skulle det danske klimaforlig, som Folketinget blev enige om i starten af oktober, også flettes ind i aftalen. Undervejs i forløbet har der været to høringsrunder i løbet af efteråret. 

Oplysning kan gå i gang

Den første høringsrunde resulterede i en revideret udgave af den danske strategi, som blev udsendt 11. november. Denne udgave har så været i høring frem til 25. november. Først når den endelige aftale ligger fast kan det egenlige oplysningsarbejde fra Landbrugsstyrrelsen gå i gang. 

- Det bliver nemmere for landmændene at forstå, når der begynder at komme eksempler fra Landbrugsstyrelsen. Man kan godt begynde at sætte sig ind i nogle principper, men lige nu er teksterne jo ikke skrevet til landmændene, så det bliver nemmere, når hele aftalen er på plads, og teksterne bliver skrevet om i et sprog, der er lidt tættere på den praksis, landmændene møder i sin hverdag, siger planteavlskonsulent hos Velas, Lars Jørgensen. 

Reformen træder i kraft 1. januar 2023 og gælder til og med 2027. Det er en lidt kortere reformperiode end normalt, da corona og især brexit forsinkede processen med reformen. 

Vigtige punkter i den kommende reform af EU’s landbrugspolitik: 

Betalingsrettighederne afskaffes fra den 1. januar 2023. Det vil især ramme kvægbønder og kartoffelstivelsesproducenter, der vil se penge blive omfodelt til andre sektorer

Indførelse af eco-schemes, der er grønne initiativer, som giver 25 procent ekstra i støtte, hvis man indfører dem på sit landbrug. I Danmark er valgt seks initiativer, der tæller som eco-schemes: Økologi, miljø- og klimavenligt græs, ekstensivering med slæt, dyrkning til plantebaserede fødevarer, biodiversitetsinitiativer og målrettet regulering af kvælstof 

Braklægningskrav på fire procent af et landbrugsareal 

Mulighed for udtagning af små arealer, så det nu bliver tilladt at have op til 20 procent områder, hvor der ikke foretages landbrugsaktiviteter