Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

Praktiske erfaringer med hele haler og løsgående diegivende søer er på programmet, når Skiold torsdag den 29. oktober inviterer til et fagligt arrangement hos griseproducenterne Ole og Sanne Mathiasen på Nørregaard, Suldrup i Himmerland.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Ifølge Hans Jakob Hessellund fra Skiold, der er fagligt ansvarlig for arrangementet, er formålet at bringe konkrete erfaringer fra stalden i spil.

- Der sker meget omkring griseproduktionen i øjeblikket, og der er behov for at se på, hvordan de forskellige løsninger, som bliver mere relevante i fremtidens griseproduktion, fungerer i praksis. Derfor vil vi samle producenter og fagfolk til et arrangement hos en producent, der allerede har gode resultater på området, siger Hans Jakob Hessellund.

Den norske griseproducent Per Inge fortæller desuden om sine valg af staldløsninger, og hvordan de spiller sammen med hans produktionssystem.

Skiold ønsker med et fagligt arrangement at skabe klarhed om mulighederne for fremtidens griseproduktion i Danmark.

Skiold ønsker med et fagligt arrangement at skabe klarhed om mulighederne for fremtidens griseproduktion i Danmark.

Oplæg fra Seges Innovation

Desuden vil Vivi Moustsen fra Seges Innovation sætte fokus på lange haler, og hvordan eventuelle udfordringer kan håndteres gennem valg af indretning og valg af løsninger i stalden.

Forhåbningen fra Skiolds side er, at arrangementet kan skabe klarhed omkring mulighederne for fremtidens griseproduktion i Danmark. Samtidig lægges der op til erfaringsudveksling på området.

- Grisefireparten kommer til at stille nye krav til både producenter, leverandører og produktionssystemer. Vi vil gerne skabe et forum, hvor vi kan dele erfaringer om de konkrete løsninger og lære af dem, der allerede har gjort sig erfaringerne gennem en længere årrække, siger Hans Jakob Hessellund.

Åben stald på Nørregaard

  • Torsdag den 29. oktober kl. 9-14
  • Braulstrupvej 9, 9541 Suldrup
  • Tilmelding via Skiolds hjemmeside
GriseHele halerGrisefirepart