Slagtekvægsbonde føler sig glemt i EU-reform

En almindelig slagtekvægsbonde kan komme til at miste mellem 300.000 og 600.000 kroner i landbrugsstøtte fra det ene år til det andet, når nye regler for landbrugsstøtten om under et år træder i kraft. Og en af dem er Christian Schmidt.

Han driver landbrug syd for Vojens, og han fortæller selv, at han regner med at få et tab i den dyre ende af det spektrum.

- Det er en sum, der kan mærkes, og det er noget vi skal finde et eller andet sted. Om det så er vedligehold, der droppes, eller det er antallet af medarbejdere, så skal pengene findes et eller andet sted, fortæller han.

Christian Schmidt kan ligesom resten af de europæiske landmænd se frem til en ny reform af EU's landbrugspolitik, der træder i kraft ved næste årsskifte. Alle detaljer i den danske implementering ligger ikke fast endnu, men der er ikke tvivl om, at man som kvægbonde kommer til at få færre støttekroner fra 1. januar 2023. Det gælder for mælkebønder, men det gælder også for slagtekvægsproducenter.

Gammel ordning forsvinder

Nedgangen i støtten kommer, fordi kvægsektoren fremover skal undvære de højere betalingsrettigheder, de blev tildelt, da man i 2003 lagde EU’s landbrugsstøtte om til at blive udregnet på baggrund af aktivt landbrugsareal i stedet for på baggrund af produktionsmængden.

Den ændring ville dengang betyde en kraftig nedgang i støtte til kvægsektoren og stivelseskartoffelproducenterne, og derfor blev de tillagt en højere støtte for deres jord end andre typer landbrug.

Den ordning har varet indtil nu, hvor betalingsrettighederne altså er i gang med at blive afviklet. Og det giver altså en pludselig nedgang i indkomst, når det bliver nytår næste gang.

- Det er sådan set fair nok, at pengene forsvinder. Men jeg synes godt, man kunne gøre noget mere for at give en lettere overgang. Man kunne for det første have lavet en overgangsordning, så der kom en lille nedgang år for år gennem et par år, siger han.

Eco-schemes passer ikke

Pengene omfordeles fra kvægsektoren og er med til at finansiere de eco-schemes, der også træder i kraft ved årsskiftet. Det er grønne tiltag, som man som landmand kan indføre for at få 22,5 procent oven i sin landbrugsstøtte.

- Det er fint nok, at pengene bliver taget væk fra jorden på den måde, og at der bliver nogle grønne tiltag. Men måden, det bliver gjort på, hvor det sker pludseligt, og vi ikke får så gode muligheder for at nå at gardere os, synes jeg er ærgerlig, siger Christian Schmidt, der på sin gård sælger 2300 slagtekvæg om året og har planteavl på 360 hektar. 

Han peger på, at slagtekvægssektoren modsat mælkeproducenterne og stivelseskartoffelkartoffelproducenter har sværere ved at få sit landbrug til at passe ind i de eco-schemes, der kan give ekstra støtte, og som derfor ville have kunnet nedjustere tabet en smule.

- Når jeg kigger ned over listen, så er der ikke noget af det, der passer så godt til vores type landbrug. Der er noget med græsmarker, der passer til mælkebønderne, men det bruger vi ikke ret meget, siger han.

Stivelseskartoffelproducenterne kan hente en smule af deres tab på, at deres afgrøde som udgangspunkt lever op til det eco-scheme, der giver støtte for at producere plantebaserede fødevarer til mennesker, da kartofler jo netop er dét, og derfor lever op til det eco-scheme automatisk. Og hos malkekvægsbønderne får man dækket noget af tabet ved en ko-præmie, der kompenserer en smule, ligesom det altså forventes at mange mælkeproducenter kan gøre brug af eco-schemet for græsarealer.

Men i Christian Schmidts øjne er der ikke noget plaster på såret indbygget nogen steder i reformen til slagtekvægsproducenter som ham selv.

- Man kan godt føle, at vi er blevet en lille smule glemt som en lidt mindre sektor i forhold til mælkeproduktionen, siger han.

Forsøger at råbe op

Derfor var han også inden jul en af medunderskriverne på et brev, der forsøgte at henlede opmærksom på, at slagtekvægsbranchen ville blive hårdere ramt end resten af landbruget, når den nye reform af landbrugsstøtten vil træde i kraft.

- Vi prøver lidt gøre opmærksom på os selv, så der måske sker et eller andet, så overgangen ikke bliver lige hård, som den ser ud til at blive lige nu.

Men er det ikke landmændenes egen skyld, hvis man er afhængige af den støtte, og kan det ikke opfattes som naivt, hvis man har langt sin forretning op på den støtte?

- Jo, det kan du sige, men det er også en produktion, der ikke giver meget overskud, så hvis man vil have den her i landet, så må man kigge på, om den er værd at gide støtte til. Og vi producerer i hvert fald oksekød mere klimavenligt, end der gennemsnitligt gøres ud i verden, så jeg synes også, det giver mening på den konto at holde gang i produktionen i Danmark.

Men nu sammenligner du med oksekød fra andre. Hvis man sammenligner med andre fødevarer, ligger oksekød jo højt på CO2-udledningen. Giver det ikke god mening, at sådan en reduktion ikke skal holdes i gang af støtte?

- Nu tror jeg ikke, at vi helt stopper med at spise oksekød, så derfor giver det mening at sørge for selv at producere det i Danmark, lyder det afslutningsvist fra den sønderjyske kvægbonde.