Carbon farming:: Velvilje, men også anfægtelser over for kommissionsudspil

Carbon farming emmer af at være et rigtigt smart fix til at få has på en stor andel af landbrugets CO2-udledninger. Men der er delte meninger om, hvorvidt et katalog af dyrkningsmetoder, som Europa-Kommissionen har lagt op til at indgå i en certificeringsordning for blandt andet salg af CO2-kreditter vil være gangbare som instrumenter hertil.

Herhjemme har professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi (Aarhus Universitet) tilkendegivet her i avisen, at det nærmest kun er flerårige græsser som dyrkningsmetode, der effektivt og langvarigt kan lagre kulstof i jorden, så det ikke slipper ud i atmosfæren og bidrager til drivhuseffekten, sådan som kommissionens manøvre har til hensigt.

Biokul, foderforbedringer og gyllekøling batter mere, siger han. Og også udenlandske forskere betvivler sikkerheden for, at carbon farming kan blive virkningsfuldt som en vægtig del af EU’s klimaindsats inden for jordbruget. I Ministerrådet er flere medlemslande skeptiske over for, om en certificeringsordning kan skrues sådan sammen, så der bliver tale om kredithandel med evidens for faktiske CO2-reduktioner, og ikke bare mere eller mindre fiktive klimaregnskaber, som ingen forskel gør for klimaet. Med fare for såkaldt greenwashing.

- Positiv nysgerrighed

I Europa-Parlamentets klimaudvalg er der en positiv stemning over for kommissionens udspil fra december, omend med reservationer, melder parlamentsmedlem for De Konservative, Pernille Weiss.

-  Jeg hører kun en positiv nysgerrighed og imødekommenhed i parlamentet over for at inkludere carbon farming som den del af EU’s grønne omstilling. Der er noget logisk i, at man kan binde CO2 til naturen, sådan som det er foreslået af kommissionen at gøre. Der er ingen som siger: Aldrig i livet skal vi have sådan noget. Men vi skal jo heller ikke have det på en måde, sådan så det bliver en sovepude.

Er der en tiltro til i parlamentet, at man godt kan bruge dyrkningsmetoder til at lagre kulstof?

- Jeg har kun mine indtryk med fra en høring om forslaget i parlamentets miljøudvalg og fra en snak med nogle kollegaer, som er landmænd. Og stemningen her er overvejende positiv. Nysgerrig og positiv, men med et hav af spørgsmål. Det er mest fra venstrefløjen, at man hører spekulationer om, at man ikke kan være sikker på noget, og at det så er bedre at reducere landbrugsarealet og fjerne nogle dyr og spise grønt. Politisk er det ikke hældt ned ad brættet endnu.

Men det vil være vigtigt at få en ens måde at gøre det på i hele EU, så også borgere kan være sikre sikre på, at de indsatser, der gøres for at reducere CO2 også rent faktisk virker. At der er overblik over, hvordan det virker, og hvad hvor stor virkningen er, siger Pernille Weiss.

- En svær øvelse at gennemføre, konstaterer hun også.

Europa-Parlamentet har haft en høring om kommissionens forslag om »bæredygtigt kulstofkredsløb«, der også angår industrien. Men forslaget har ikke været til egentlig behandling endnu miljøudvalget, som Pernille Weiss er medlem af. Og det har i det hele taget årelange udsigter, førend det kan komme til endelige beslutninger om, hvordan EU griber carbon farming og certificering heraf an. Foreløbig mangler kommissionen også at fremsætte et konkret forslag om certificeringsordningen, som er bebudet til engang sidste halvår af 2022.

Kommissionens forslag er i EU-lingo en såkaldt meddelelse, der også gik forud for vedtagelsen i slutningen af 2022 af CAP-reformen, der træder i kraft i 2023. Meddelelsen om CAP-reformen blev fremsat i juni 2018

Afventer certificeringsudspil

Selv er Pernille Weiss positiv over for forslaget, men deler også en kritisk tilgang til det.

- Vi venter jo stadig på at se det konkret udspil fra kommissionen til en certificeringsordning. Så jeg synes, at det er rigtigt godt, at Jørgen E. Olesen forholder sig kritisk på forhånd, siger hun om professorens indvendinger.

Han kritiseres herhjemme herfor af blandt andre Foreningen for reduceret Jordbearbejdning i Danmark. Men Pernille Weiss roser hans bidrag til diskussionen.

- Det er jo vigtigt, at kommissionen på forhånd hører, hvilke svar, de skal have med i deres udspil, når det kommer. Vi starter jo ellers endnu længere bagud på forhånd, hvis kommissionens udspil ikke forholder sig til, hvordan vi skal måle emissionerne; hvordan vi laver en troværdig og transparent certificering, siger hun.

- Der er en masse fysiske love om blandt andet nedbrydning af kulstof over tid, som der leges med. Og der er en masse matematiske modeller, der skal udvikles for, hvordan man regner ud, hvordan man måler det. Og jeg håber, at kommissionen kommer med et udspil, der gør, at også Jørgen E. Olesen kan fornemme, at kommissionen ved, hvor kompliceret opgaven er, siger Pernille Weiss.

Når kommissionen selv bruger betingelser som »gennemsigtighed« og »solide regnskabsregler« for sådan en certificeringsordning, så vil det også være krav i Europa-Parlamentet hertil?

- Ja, i høj grad. Også fordi det jo er blevet ventileret, at en stor del af finansieringen skal komme fra CAP’en. Og der er i forvejen delte meninger om, hvorvidt CAP’en er på vej i den rigtige retning, og om det går for langsomt med, at CAP’en bliver klimavenlig. Om den bliver gearet at være decideret understøttende for den grønne omstilling.

- Kommissionen skal virkelig have orden i penalhuset, når den så kommer med sådan et forslag, efter at CAP-reformen ellers er blevet aftalt, når man nu siger, at nu skal man lige have nogle penge fra den grønne omstilling til noget, vi ikke endnu havde fået på plads, da vi forhandlede CAP’en. Jeg siger ikke, at det bliver umuligt. Jeg siger bare, at det understreger behovet for transparens, så vi får skabet en stemning af, at det her er en god forretning for landbruget.

Landbruget er jo bange for, at man tager penge til at understøtte carbon farming fra de direkte betalinger til landmændene. Er der lagt op til at øge hele bevillingsrammen til CAP’en i stedet for?

- Nej, det, tror jeg ikke, at der er lagt op til. Og derfor er det også en helt seriøs diskussion at tage op, sådan som Jørgen E. Olesen gør, om, hvordan de her penge skal skaffes. Man skal tage hensyn, både til økonomien ude hos den enkelte landmand og så den her kurve for innovation og udvikling, hvor man skal have frembragt teknologier, som vi endnu ikke har i dag. Det kræver en kapitaltilførsel, men det er nok ikke fra offentlige kasser, for de er i forvejen spændt hårdt for.

Pernille Weiss nævner kapitalfonde, pensionskasser, forsikringsselskaber eller investorkredse som eksempler på nogen, som kunne se en god forretning i at investere i carbon farming.

Finansiering er uvis

- Enten skal pengene findes andre steder i de offentlige budgetter end CAP’en, eller også skal det gøres attraktivt for private investorer at investere i det. Eventuelt i fællesskab med offentlige investeringer i offentlige-private projekter. Og med mulighed så for, at private investorer får part i ejendomsretten til nye teknologier, som udvikles af det.

- Det er noget, som kommissionen forhåbentlig også kommer med udspil om, hvordan spillereglerne kan være. Og også med en realistisk tidsplan for, hvornår det kan være indfaset, siger Pernille Weiss.

Når kommissionen har bebudet et forslag til en certificeringsordning senere på året, så er det en for kort tidshorisont for en vedtagelse, til at Pernille Weiss tror på det.

- Nu skal vi lige se på, hvordan sådan en certificeringsordning bliver strikket sammen. For det skal jo ikke bare være et gummistempel. Men det lander på bordet hos os i Europa-Parlamentet inden for de næste måneder. Og så skal vi jo i gang med pille det fra hinanden og sætte det sammen igen, sådan som vi i parlamentet synes, at det giver god mening.

Landmænd værner om CAP’en

Tidsplanen vil være skubbet som følge af krigen i Ukraine og de udfordringer, den giver for arbejdet med klima-udfordringerne, venter det danske parlamentsmedlem.

- Det kommer til at tage al luft i alle rum, både i kommissionen og i parlamentet. Jeg tror ikke, at det vil udskyde kommissionens udspil om en certificeringsordning. Men det vil ikke få det til at komme tidligere end bebudet.

- Vi skal have taget hul på det her, for der er et potentiale. Vi skal bare gribe det an på den rigtige måde, så vi ikke stresser landmændene på en måde, så de ikke kan se en lang, tidsholdbar fremtid for sig som landmænd. Vi skal også have unge landmænd til at gå ind i erhvervet. Og det gør de kun, hvis de kan se, at der er nogenlunde styr på rammer og vilkår.

De europæiske landbrugeres fælles organisation, Copa Cogeca har kraftigt kritiseret udtalelser fra landbrugskommissær Janusz Wojciechowski om, at pengekassen til landbrugsstøtte fra den fælles landbrugspolitik, CAP’en, skal holde for til at give carbon farming et boost som instrument til at imødegå CO2-udledningen fra markerne.

Men hvad angår den ømme tå med de direkte betalinger. Vil du mene, at man kunne skære i de direkte betalinger for at finansiere støtte til carbon farming i betragtning af, at carbon farming kunne være et ekstra forretningsgrundlag i kraft at handel med CO2-kreditter?

- Det er alt for tidligt at sige, om det er rimeligt at gøre. For det kan godt vise sig, at det kan lade sig gøre, så det er både rimeligt og retfærdigt. Her mangler vi at se kommissionens udspil, før det giver mening at råbe vagt i gevær.