Rådgivere: - Husk mulighed for ekstra støtte inden bortforpagtning

Fjernbrak er kommet på dagsordenen, men selvom man har meget jord, der kan braklægges, kan det give mening at beholde det selv.

Bræmmer omkring vandløb kan også tælle med, så man kan få ekstra støtte, hvis man har mere uproduktivt areal, end det kræves. Arkivfoto: Erik Hansen.

Det er vigtigt at være opmærksom på mange dele af den nye reform af landbrugsstøtten, når man i disse uger gør sine markplaner klart til at leve op til de nye regler og støtteordninger, der træder i kraft per 1. januar.

For selvom kravet om, at man skal braklægge fire procent af sine arealer, er løbet med meget af opmærksomheden i forbindelse med reformen, og at det har ført til megen snak om bortforpagtning af brakvenlige arealer fra især vestjyske landmænd til østdanske landmænd, så er det ikke kun de fire procent og den eventuelle lejeindtægt, som landmændene skal have for øje. Der er andre dele af reformen, der også skal nærlæses.

Kan selv braklægge

For hvis man har tænkt sig, at mere end fire procent af ens jorde skal braklægges, er det ikke nødvendigvis den bedste idé at gøre det ved at leje jorden til fjernbrak, selvom lejeindtægten frister i første omgang. Der er nemlig også økonomiske gevinster ved at beholde brakjord i egen bedrift.

- Det er klart, at man skal være opmærksom på, at der er støtteordninger, der taler imod at man braklægger, så man skal være opmærksom på, om man lever op til at få en højere hektarstøtte inden man bare lejer ud, lyder det fra Lars Jørgensen, der er planteavlskonsulent hos Velas.

Ekstra støtte

Støtteordningen, der er grunden til, at man skal være ekstra opmærksom inden man bortforpagter jord, der er oplagt til braklægning, er en af de syv bio-ordninger, som er en del af den nye reform.

Bioordningerne er forskellige ordninger, der giver en højere direkte støtte, hvis man igangsætter et klima-, miljø- eller biodiversitetsvenligt initiativ.

Bioordningen hedder Biodiversitet & Bæredygtighed og den går ud på, at man får ekstra støtte, hvis man ikke blot finder fire procent uproduktivt areal på sine marker.

Et andet regnestykke

Hvis man har yderligere brakarealer, er det således muligt at få en ekstra støttesats på 2700 kroner på de udyrkede arealer. Og det påvirker altså pludselig regnestykket, der afgør, om det kan betale sig at bortforpagte.

- Når man skal have styr på harmoniarealer, og når man også eventuelt tæller sammen omkring bræmmer, der jo også tæller med i regnskabet, siger Niels Gylsen Buch, der er fagchef for planteavlsrådgiverne i Vestjysk Landboforening.

Med de ekstra støttekroner for braklægning øger det den forpagtningspris, der skal til, for at udlejningen giver mening for udlejeren, og så vil der være flere tilfælde, hvor udgiften bliver så høj, at de eventuelle østdanske landmænd, der er på jagt efter brakjord, ofte ville kunne finde noget jord selv at lægge brak med et bedre økonomisk resultat på bundlinjen.

Kender ikke omfang

Det har været en frygt for, at Vestjyllands landbrugsjorder skulle blive bortforpagtet i meget høj grad, så brakkravet ville hæmme landbruget i regionen, men der ikke ville blive taget ret store arealer ud i de egen af landet, hvor jordprisen er højere.

Det har blandt andet fået Økologisk Landsforening til at kæmpe imod fjernbrakken, da de mener, at det vil ødelægge ideen med at braklægge for at få flere småbiotoper rundt om i landet. Hvor omfangsrigt, det bliver, det tør Niels Gylsen Buch dog endnu ikke spå om.

- Vi kender ikke omfanget endnu. Der har været interesse, men hvor meget der ender med at blive til noget, det ved vi ikke noget om endnu, lyder det fra rådgiveren.

Når ikke forbud

I løbet af efteråret har det sågar været på tale fra flere interesseorganisationer, at fjernbrak ikke skulle være tilladt. Men de eventuelle forhandlinger, der kunne have været om sene ændringer i reglerne for landbrugsstøtten, bliver efter alt at dømme ikke til noget inden reformen træder i kraft til nytår.

- Der er slet ikke nævnt noget om fjernbrak i aftalen om landbrugsstøtte, og derfor synes vi også, at det er noget, som politikerne burde forholde sig til. Men vi må jo nok erkende, at de nok ikke når det, har det lydt fra landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Sybille Kyed, fra Økologisk Landsforening.

Valgkamp og efterfølgende regeringsdannelse har således bremset det, men Økologisk Landsforening har tidligere udtrykt håb for, at man kan bremse fjernbrak inden 2024.

Det kræver dog enighed blandt alle partierne, der er med i den brede landbrugsaftale bag landbrugsstøtten i Danmark, og det kan være svært at opnå, da Venstres landbrugsordfører allerede har udtrykt sig skeptisk om forslaget.

Fakta om GLM-krav 8

Det nye krav om brakarealer er en del af de såkaldte GLM-krav, der er til god landbrugsmæssig og miljømæssig stand af landbrugsjord

En bedrift skal leve op til kravene for at kunne modtage landbrugsstøtte

Det er GLM krav 8, der dikterer, at mindst fire procent af et landbrugs støtteberettigede areal hvert år skal bestå af uproduktivt areal til gavn for biodiversitet

De uproduktive arealer skal være områder, der tidligere har været brugt til dyrkning

Kravet er obligatorisk, og det er derfor ikke muligt at blive undtaget for kravet, når det træder i kraft

Under uproduktiv jord tæller blandet andet braklagte marker, markbræmmer, småbiotoper, markkrat, GLM-søer og områder, hvor fortidsminder beskyttes

Al type brak kommer til at tælle for lige meget. Der er altså ikke nogen forskel på, om man lægger ud til bestøverbrak, bræmmer eller anden type uproduktivt areal

Kravet vil træde i kraft som en del af CAP-reformen per 1. januar 2022

Kilde: Landbrugsstyrelsen

Læs også