Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.
LANDBRUGSREFORM: Tyskland, som har EU’s formandskab her i efteråret, har bebudet en forstærket indsats for at få en aftale på plads mellem medlemslandene om den forsinkede reform af fællesskabets landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Formandskabet går efter et forhandlingsresultat engang i oktober måned.
Men trods ekstra turbo på forhandlingstempoet vil reformen efter alt at dømme først kunne træde i kraft fra 1. januar 2023. Altså med en forsinkelse på hele to år, som der i forvejen længe har været lagt op til.
Det er den almindelige forventning, også herhjemme i Landbrug & Fødevarer og i Økologisk Landsforening.
Landbrug & Fødevarers EU-politiske chef, Niels Lindberg Madsen, siger, at »stort set alle« regner med sådan en forsinkelse.
Færre penge i 2021 og 2022
- Hvis alt går vel, kan også parlamentet nå at blive enige til oktober. Men så skal regeringerne i Det Europæiske Råd og parlamentet og kommissionen jo forhandle for at blive enige med hinanden. De forhandlinger kan godt blive svære. Og så er man realistisk set nok kommet ind i det nye år, førend man har en politisk aftale. Den skal så omsættes i en del juridisk tekst.
Den igangværende, syvårige programperiode for EU’s landbrugsordninger rinder ud til årsskiftet.
- Kommissionen er ikke helt indforstået med hele to års udsættelse, som regeringerne og parlamentet har lagt op til. Men forventningen er, at kommissionen nok bliver det, melder Niels Lindberg Madsen.
Planen er så, at de nugældende regler for landbrugsstøtten skal gælde i en overgangsperiode til 2023. Men det bliver med de op mod ti procent færre pengemidler, som regeringscheferne i juli blev enige om at beskære EU’s nugældende landbrugsbudget med i hele perioden frem til 2028 i forbindelse med en aftale om hele fællesskabets samlede budget.
Udsættelse lover godt for grøn profil
- For de danske landmænd betyder budgetnedskæringen i den støtte, der udbetales til december, formodentlig en lidt lavere grundbetaling på to-tre procent. Og der bliver også færre penge til landdistriktsprogrammet, oplyser Niels Lindberg Madsen om de særskilte midler fra den samlede landbrugsstøtte, som landmænd og borgere i landdistrikterne kan ansøge om som investerings- og udviklingsstøtte samt miljøformål.
Økologisk Landsforening er »ret overbevist« om, at reformen ikke træder i kraft før 2023, siger politisk chef, Sybille Kyed.
Landsforeningen ser det som en fordel for sine mærkesager om en meget mere grøn landbrugspolitik, at det kommer til en forsinkelse af reformens ikrafttrædelse, som så ikke bliver hastet igennem.
- Fordi vi jo ønsker os nogle radikale ændringer, så er det en ekstra tid, som man er nødt til at tage, hvis vi skal gøre os nogle forhåbninger om, at få vores ønsker igennem. Hvis reformen blev fremskyndet, så kunne man frygte, at det ville gå ud over det grønne ambitionsniveau, siger Sybille Kyed.
Loft over direkte betalinger
Budgettet til CAP’en bliver i programperioden 2021-2028 på 356 milliarder euro (knap 2.650 milliarder kroner).
Beløbet er inklusive støtte til fiskeri og til klima- og miljøtiltag inden for området. Heraf har regeringscheferne sat et loft over den direkte støtte til landmændene på knap 240 milliarder euro (omkring 1.780 milliarder kroner).
Budgettet skal godkendes af parlamentet sammen med resten af EU’s husholdningsbudget.