EU-støtte til regntag sikrede frugtplantages afsætning

Den her er mere syrlig, siger plantageejeren og kigger forventningsfuldt på avisens udsendte, mens han skænker endnu en slags hjemmepresset, gourmetæblemost op og forklarer, hvordan hver sort har sin helt unikke smag. Der er ingen tvivl om, at 73-årige Anders Lindgård er inde i sagerne om produkterne fra den økologiske og pesticidfri frugtplantage Kysøko ved Næstved, som han ejer med sin kone Susanne Hansen på 61 år. Men sådan har det langt fra altid været.

Faktisk var Anders Lindgård 60 år første gang, han sad på en traktor. Han og Susanne Hansen mødtes i 1993 på Telelaboratoriet i Taastrup (tidl. prøvningslaboratorium for mobiltelefoner, red.) og levede et helt andet liv i København langt fra naturen. Han har gennem tiden arbejdet med både kemi og datalogi, mens hun var økonom i TDC indtil sidste år. Ny Søgaard, der danner rammerne for Kysøko, er Susanne Hansens fødegård, som parret købte, da hendes far døde i 2006. Gården skulle være sommerhus. Men i dag er hun 8. generation, parrets pensioner er hævet og alle deres kræfter lægges i plantagen, hvor frugten er blevet omdrejningspunktet for et nyt liv.

- Jeg havde aldrig drømt om, jeg skulle sætte mine ben på en gård før 2006, er du sindssyg. Ikke engang i mit værste mareridt. Og hvis du havde spurgt min kone, om hun kunne se sig selv som landmand og overtage det her, så havde hun også grint hånligt af dig, siger Anders Lindgård og slår en hjertevarm latter op hen over de mange smagsprøver på spisebordet.

Så æbler på Djursland

- Jeg har skiftet vej en hel del i løbet af mit liv og har altid godt kunnet lide at prøve nye ting af. Jeg startede ud med lidt jura, så kemi, så blev jeg fysiker og datalog, så forlod jeg universitet, og så blev det elektronik. Så jeg har sagt og gjort mange ting før, som har ændret sig, siger Anders Lindgård.

Parret rykker fuld tid ind i det såkaldte sommerhus og begynder at overveje, hvad de skal bruge jorden til. Efter en tur til Djursland forelsker de sig i æbler.  

- Vi har altid godt kunnet lide frugt, men da vi ser den her en æbleplantage på Djursland, kigger vi bare på hinanden og bliver enige om, at sådan én vil vi have en tro kopi af, forklarer frugtavleren.  

Parret ved dog absolut intet om at være bønder. Så efter at have fået fat i en konsulent fra rådgivningsselskabet VKST og hyret en entreprenør til at bygge en plantage, plantes de første 2.500 æbletræer i 2008. I 2010 bliver det til yderligere 4-500 træer. Og i dag udgør plantagens seks hektar godt 8.000 træer og 1.500 buske med 70 æblesorter, 8 pæresorter og dertil blommer, kirsebær, solbær, ribs, røde og hvide, havtorn, aronia, minikiwier og honningbær.

Der kommer hele tiden nye sorter til, for parret kan godt lide at prøve sig lidt frem med, hvad der virker, forklarer Anders Lindgård.

Udfordringer i spandevis

De nyslåede avlere finder dog i takt med flere træer hurtigt ud af, at det ikke er ren barnemad at dyrke frugt – slet ikke, når man som dem ikke vil bruge pesticider, der ellers er tilladt i små mængder i økologisk frugt herhjemme.

- Jeg har lært som forsker, at når andre ved bedre end en selv, så skal man prøve at tale med dem i stedet for at tro, man ved det hele, for det gjorde og gør jeg ikke. Og der har været masser, ork masser af udfordringer undervejs, for vi havde jo ikke forstand på det her. Så vi brugte vores konsulent rigtig meget i starten.

Heriblandt var der stadig i slut 00’erne en del frugtsorter, som var skurv-resistente, men i dag er den resistens blevet brudt, forklarer Anders Lindgård. Derfor måtte parret lægge hovederne ekstra i blød for at undgå svampesygdommen, som giver især æblerne pletter og gør dem usælgelige.

- Det med pletterne har vi gjort noget ved. Vi så i Aarslev på Fyn (Forskningscenter under Aarhus Universitet, red.), hvordan man forsøgte sig med at bruge regnmarkiser til at holde svampen væk fra frugterne. Og det syntes vi, så lovende ud og begyndte at undersøge, hvordan vi selv kunne få sådan nogle til vores træer.

EU-støttet investering redder avlen

En regnmarkise viser sig at koste 250.000 kroner. Men så kommer en EU-støtteordning til økologisk investeringsstøtte parret til undsætning, hvor de i 2013 kan få 40 procent i tilskud via Landdistriktsprogrammet, og det får de.

Markisen virker ved at beskytte træerne mod regn ved hjælp af plastikfilm, der rulles ud over træerne som et slags tag fra marts til oktober. På den måde lander der en del mindre vand på jorden under træerne, og skurv-svampesporen, som elsker fugt, har meget dårligere odds for i første omgang at angribe træernes blade og i sidste ende selve frugten.

- Det gør, at vi allerede samme år ikke får sorte pletter på æblerne. Kasseringsraten er meget lavere, og vi kan sælge mange flere æbler. Det er virkelig en investering, der har gjort en forskel, uden den havde vi virkelig haft økonomiske problemer. Det er den absolut bedste investering, vi har gjort, siger Anders Lindgård. 

Regntaget har også givet andre sidegevinster som at få has på æbleviklere (skadedyr, red.), skudsygdomme og en del mindre lagerråd. Og derfor har Kysøko siden de første markiser til 700 træer selv købt til at bygge til yderligere 700 træer.

- Vi har fundet en billigere måde at lave markisen på ved at udskifte nogle materialer til især metalspærrene, der er ret dyre. Så i dag kan vi få en markise hjem til 700 træer for godt 150.000 kroner. Og der er godt nok forskel på at smide 150.000 eller 250.000 ud ad vinduet, så tilskuddet dengang gjorde virkelig, at vi turde lave investeringen.

Næse for tilskudsmuligheder

Investeringen i regntag giver parret lyst til at udvikle sig endnu mere. For udover svampesygdomme, så vil de også gerne have bedre opbevaringsmuligheder til de nu større udbytter på godt 35 tons æbler årligt.  

- Vores næste projekt var at få frugten til at holde sig. Så i 2014 griber vi muligheden for at få EU-støtte til et kølerum, hvor frugten kan ligge og få et højere optag af kuldioxid og mindre ilt.

Kølerummet får parret også 40 procent i støtte til, og de bliver så glade for rummet, at de selv investerer i en ekstra kølecontainer.

- Vores styrke er i dag, at vi kan sælge æbler til foråret, når andre ikke har flere æbler, fordi vi har kølerum. Sidste år var der kun én uge, hvor vi ikke solgte æbler, så vi har virkelig fået noget at se til, griner Anders Lindgård.

Herudover har Kysøko også fået del i en større mængde LAG-midler fra Landdistriktsprogrammet til produktionen af æblemost, hvor størstedelen af avlen i dag går til med 10.000 liter årligt. Af investeringerne er blandt andet en maskine, der kan moste to tons æbler på en dag, hvor der tidligere skulle flere mand til blot 400 kg på en arbejdsdag. Parret har også fået støtte til det ene af de fryserum, hvor mosten opbevares, og en æbleopsamler. Alt i alt lander støtten fra EU på godt og vel en halv million kroner.

Endnu ikke overskud

I dag sælger Kysøko godt en tredjedel af avlen til den direkte forbruger på markeder. Imens går resten til restauranter, heriblandt Michelin-darlingen Noma, der flere gange er kåret til verdens bedste restaurant, samt til flere mikrobryggerier, der bruger den økologisk frugt og bær til alt fra øl, cider og mjød.

- Vi lever stadig ikke af Kysøko, så det er godt at have både folke- og almindelig pension ved siden af. Det er selvfølgelig lidt træls, men det skyldes vores mange investeringer, for vi har haft driftsoverskud i flere år, og det går da også bedre år efter år totalset, siger frugtavleren.  

Der er dog ikke planer om at søge EU-støtte til flere tiltag lige nu, men parret er allerede i gang med at kigge efter flere regnmarkiser til 2.700 træer.