Fordel for følgeerhverv

Lars Iversen har siden også fået bevilget støtte fra landdistriktsprogrammets tilskudspulje til modernisering af kvægstalde. Han afviklede sidste år en produktion af slagtesvin og bygger nu den gamle svinestald om til at rumme kalve fra nul måneder til ni måneder.  

Til kalvestalden er Lars Iversen bevilget et tilskud på en femtedel af den pris, det ender med at koste at bygge om. Tilskuddet ender i omegnen af 200.000 kroner, skønner han.

Lars Iversen har foruden sine malkekøer også en slagtekvægproduktion på 140 kalve om året.

- Et af formålene er, at vi ønsker at få en mere rationel produktion af slagtekvæg, og det vil også føre os i stand til bedre at opfylde pladskravene. Vi kan så også have lidt flere dyr herhjemme på Stensgaard, hvor vi er i pladsmangel. Vi flytter ellers nogle ungdyr til slagtekvæg ud på vores andre ejendomme, siger Lars Iversen.

Hvordan kan det være rimeligt, at EU’s andre borgere skal give økonomisk støtte til landmændenes investeringer?

- Tilskuddene har gjort, at jeg har kunnet øge min produktion. Og det skaffer ekstra arbejdspladser ude i følgeerhvervene til landbruget på for eksempel mejerier, slagterier og foderstoffer eller hos håndværkere.

Kvægsektorens bidrag til den samlede beskæftigelse kunne i 2018 opgøres til 44.000 arbejdspladser. Sektoren sikrede et bidrag til bruttonationalproduktet på knap 23 milliarder kroner, oplyser Landbrug & Fødevarer.

Tilskuddene er – siger Lars Iversen også – med til at ruste landmanden økonomisk til at blive ved med at producere, når der pludseligt kommer nye krav fra myndighederne. Det kan være krav til for eksempel dyrevelfærd, som udløste Lars Iversens udvidelse af bedriften, der blev færdiggjort i foråret 2015.

- Det er ikke altid, at de investeringer, man har gjort som landmand, er betalt af, når myndighederne kommer med nye krav om forbedringer. Jeg kan ikke se, at Danmark skulle have gavn af en faldende produktion. Med tilskuddene kan man bibeholde en produktion, som på samme tid også giver en mindre miljøbelastning. Det må vel have værdi for os alle sammen.

- Mange af de krav om omstilling, der kommer hen ad vejen kræver, at man skal lave nogle investeringer i ny teknologi, som måske i første omgang bare ligner en udgift, men som så, forhåbentlig, på den lange bane er med til at sikre, at vi får et bedre klimaregnskab i forhold til den måde, vi producerer på, siger Lars Iversen.

Den fynske landmand siger, at han savner et internationalt overblik i klimadebatten om det danske landbrug. Han refererer til EU’s landbrugskommissær Phil Hogan for en udtalelse om, at Danmark har pligt til at producere flere fødevarer, end vi selv forbruger, i kraft af, at landet ligger et af de bedste steder på kloden for at producere fødevarer. En udtalelse, som Phil Hogan fremsatte under et besøg i Bruxelles her i foråret, som Lars Iversen aflagde sammen med andre danske landmænd.

Synes du, at det rimeligt med alle de myndighedskrav til landbrugets produktionsmetoder?

- Vi har alle sammen en opgave med at løse de klimaudfordringer, vi står over for. Jeg anerkender, at vi har nogle udfordringer. Men det er påfaldende, at alle de udfordringer er dukket op for et halvt år siden. Det er som om, at når et emne bliver hot, så er der næsten ingen grænser for den overbudspolitik, som bliver ført frem. Nogle af tingene er jo korrekte. Men man glemmer, at klima ikke kun er en dansk opgave.

- Den nemmeste måde, Danmark kunne reducere klimabelastningen på, var jo bare at skære ned på produktionen. Men så bliver de fødevarer, vi ikke producerer længere, jo bare produceret i et andet land, hvor klimabelastningen er meget større.

 Med et skævt smil tilføjer Lars Iversen som afsluttende bemærkning:

- Den bedste måde at minimere klodens klimabelastningen fra kvæg på, ville nok være at slagte alle de hellige køer i Indien. Men hvem tager lige hul på dén debat?