Gårdbiogasanlæg bidrager til CO2-neutralt kvægbrug

Investeringen i et gårdbiogasanlæg bidrager til, at den økologiske mælkeproducent, Jens Krogh på Kroghsminde ved Ølgod, allerede lever op til alle de officielle klimamål, der verserer med lange udsigter og mange usikre virkemidler.

Landbrug & Fødevarer opererer med et mål om klimaneutralitet for landbrugsbedrifterne og den tilknyttede fødevareindustri pr. 2050. Kroghsminde kom på forkant allerede i 2015, da Jens Krogh i november måned satte anlægget til 12 millioner kroner i gang med økonomisk hjælp fra Landdistriktsfondens tilskudspulje for miljøteknologi.

I sit klimaregnskab har Kroghsminde en negativ CO2-udledning på minus 0,12 kilo CO2 pr. kilo produceret mælk i henhold til en hollandsk model for opgørelsen, som Økologisk Landsforenings rådgivere i Sagro bruger.

Stort klimabidrag

- Biogasdelen har været en væsentlig part af at opnå det, fordi anlægget jo ikke bare reducerer udledningen af klimagasser, men også har den sideeffekt, at tørstrøelse og gylle, som vi kører ind i biogasanlægget, og som egentlig er affaldsstoffer, kommer ud i den anden ende som en beriget gødning, som øger udbytteniveauet på markerne, konstaterer Jens Krogh.

Gennem processen med at køre dybstrøelse og kvæggylle gennem biogasanlægget reducerer CO2-udledningen med omkring 30 procent. Biogasanlægget leverer også varme til bedriften.

Til sammenligning med Kroghsmindes klimaaftryk ligger en typisk mælkebedrift med en CO2-udledning på mellem plus et halv og plus et helt kilo CO2 pr. kilo produceret mælk. Det er eksklusive transport ud til forbrugerne.

Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet har produktionen af et kilo letmælk inklusive transport et klimaftryk på hele 1,2 kilo CO2 per liter letmælk. Det svarer til, hvad en typisk personbil udleder for hver seks kilometers kørsel.

En ligeså stor del af æren for Kroghsmindes negative klimaaftryk – siger Jens Krogh - har en vindmølle, der ligesom biogasanlægget producerer strøm, som aftages af det offentlige el-net. Hertil kommer en række forskellige tiltag i driften, blandt andet at holde køerne en stor del af året på græsmarker, der binder CO2, og sparer brug af klimabelastende grovfoder. LED-lys i stalden er også med til at holde energiforbruget og dermed klimatrykket nede.

Motorbøvl gav problemer

Biogasanlægget producerer i gennemsnit 300 kilowatt i timen hen over året eller mellem 2,4 og 2,5 millioner kilowatt om året, skønner Jens Krogh. Det er lidt mindre end de 2,7 millioner, som han oprindeligt regnede med.

Startvanskeligheder gav også en tid store problemer, fortæller han.

- Vi haft et forfærdeligt bøvl med den motor, vi fik. Jeg tror, at det var en mandagsmodel. Det kørte ikke ordentligt. Så vi manglede vel halvdelen af de budgetterede indtægter i de første par år.

Motoren har været repareret flere gange, men er siden skiftet ud med en ekstra investering på et par millioner kroner til følge. Anlægget giver økonomisk pote i kraft af el-salget og det øgede afgrødeudbytte. Men ikke med alle de hundreder tusinde kroner om året, som Jens Krogh havde håbet på fra starten.

Det har lagt et par ekstra år til horisonten for, at driften har betalt investeringen.

- Det går ikke så stærkt, som forventningerne var. Der vil nok gå 10-12 år, førend investeringen er tjent ind i stedet for de otte års tid, som vi regnede med, siger Jens Krogh.

Øger markudbyttet

Det har til gengæld holdt vand, at Jens Krogh fra start regnede med kunne forøge markudbyttet med 10-20 procent i kraft af den afgassede mængde gylle, der gøder væsentligt bedre end kvæggylle, som ikke har været igennem biogasanlægget.

 I dag slår han fire-fem slæt græs om året imod de tre-fire slæt fra inden, at han fik gårdbiogasanlægget.

- Det er først og fremmest på græsmarkerne, at vi kan se den store forskel på den berigede gødning, siger han.

Fra starten regnede Jens Krogh med, at han måtte igennem en læreproces med at passe den daglige drift af biogasanlægget. Lidt ligesom, da han skulle lære at passe køer. Han har fået fod på at styre de biologiske, kemiske og mekaniske processer i tanken.

Det kan gøre en forskel for eksempel, om dybstrøelsen kommer fra køer eller kalve. Eller om der er kyllingemøg med i tanken, hvormed der kan være forskellige forhold mellem kvælstof og fosfor. Det gør også en forskel, hvem leverancerne kommer fra af de fire nabobedrifter, som leverer rågødning til Kroghsminde og får beriget gødning retur til deres marker. Det er eksterne leverancer, som gør Jens Krogh i stand til at udnytte anlæggets kapacitet fuldt ud.

Tæt på at fortryde

- Når vi får det kørt sammen, er det en super gødning, siger han.

Det tyskproducerede biogasanlæg er et af kun to anlæg herhjemme med en mekanisk teknologi, som kan behandle og dermed nyttiggøre en stor mængde tørstof i form af dybstrøelse.

- Det er et superanlæg, siger Jens Krogh om det.

Med et skævt grin trækker landmanden lidt på det, når han bliver spurgt, om investeringen stadigvæk har været en god idé i betragtning af startvanskelighederne. Han konkluderer:

- Det har det. Men der har været perioder, hvor jeg har tænkt, at det havde været ligeså klogt, hvis jeg havde ladet være, og at hvis jeg havde kunnet gøre det om, så havde jeg ikke gjort det. Men set på den lange bane, så er det en god idé for miljøet.