bannerPos

Mejerimand forelskede sig i en gammel dame

Den fynske rygeost har en særlig plads i Jørgen Hoffs mejerihjerte. Den skal laves, som man lavede den ude på gårdene i gamle dage. Her er en af hans medarbejdere ved at sætte rygeostene i røgovnen, hvor den naturligvis ryges over havrehalm, før den skæres ud og sendes ud til kunderne.

Ebbe Mortensen

Freelance journalist
16-05-2020 08:20
Den gamle dame er identisk med Gundestrup Mejeri og Bryggeri, hvor Jørgen Hoff i dag producerer 22 forskellige specialoste og 8 forskellige specialøl.

Gundestrup Mejeri og Bryghus

Gundestrup Mejeri og Bryghus er et lille privatejet mejeri på Sydfyn. Gundestrup Mejeri blev grundlagt i 1888 og fungerede som andelsmejeri helt frem til 1983. I september 2007 købte Jørgen Hoff Gundestrup Mejeri af Ullerslev Mejeri.

De godt 1.000 kvadratmeter mejeribygning er efter købet blevet gennemgribende renoveret. Der er sket ombygning af lokaler og installation af nye maskiner. Der er indsat nyt brygudstyr, Cip-anlæg og køleanlæg.

Mejeriet fremstiller i dag både ost og øl, som fremstilles efter gamle traditioner. Ideen med Gundestrup Mejeri og Bryghus er at give forbrugeren den ultimative smagsoplevelse ved at sammensætte forskellige oste og øl.

Hovedparten af produkterne fra Gundestrup Mejeri og Bryghus sælges gennem de store supermarkedskæder, der aftager cirka 80 procent af produktionen, restauranter aftager cirka 20 procent af produktionen. En mindre del af produktionen sælges i virksomhedens gårdbutik.

Kilde: Gundestrup Mejeri og Bryghus

- Det er satme smukt!

Ordene »det er satme smukt«, falder frit fra Jørgen Hoffs læber, når han fortæller om alle de fantastiske ting, man kan fremstille af mælk. En særlig plads i hans bankende mejerihjerte har den fynske rygeost, som naturligvis skal laves på samme måde, som den blev lavet ude på gårdene i gamle dage.

- Man sætter mælk op og lader det stå i 24 timer, derefter dræner man det og lader det stå i yderligere 24 timer, til massen er fast og skærbar ligesom en leverpostej. Til sidst lægger man osten op og ryger den over havrehalm, fortæller mejeriejeren, der også har opskriften på sin helt egen specialitet, når rygeosten skal serveres:

- Man tager en god kiks, et godt stykke knækbrød, eller et stykke ristet rugbrød. Så lægger man en god stor skive rygeost på, og topper det hele med en klat solbær- eller hybenmarmelade. Og så er der »Sol over Gundestrup«, siger Jørgen Hoff, efterfulgt af de ord, han ofte bruger, når noget er fuldstændig, som det skal være:

- Det er satme smukt!

Den gamle dame

Jørgen Hoff købte Gundestrup Mejeri i 2007, og i virkeligheden købte han ikke »den gamle dame«, som han kalder det lille mejeri, for at lave ost. Han havde helt andre planer, med de gamle bygninger på Åbyvej 49.off H

- Jeg købte mejeriet for at brygge øl. Det skulle være min hobby og køre stille og roligt. Men jeg er jo mejerimand med hud og hår, så da Ullerslev Mejeri, som jeg købte mejeriet af, spurgte, om ikke jeg ville fortsætte mejeriets rygeostproduktion, slog jeg til. Det var ikke nogen stor produktion, så det kunne jeg jo nok overkomme, fortæller mejeristen, der i dag leverer masser af rygeost til Ullerslev Mejeri og til andre aftagere af den fynske specialitet.

Trængte til en kærlig hånd

Før produktionen kunne gå i gang, ventede der dog et større renoveringsarbejde.

- Når man kommer ind under huden på en gammel dame som Gundestrup Mejeri, var der sørme meget, der skulle laves. Mejeriet var rent ud sag noget gammelt lort, da jeg købte det. Så vi brugte fire-fem måneder på at renovere den gamle dame hele vejen rundt, fortæller Jørgen Hoff, der gennem tiden har fået forskellige former for støtte fra EU til sin virksomhed.

EU har blandt andet givet LAG-midler til etableringen af en humlehave, som Jørgen Hoff har etableret for at sikre overlevelsen af de gamle fynske humlearter. Han har også fået LAG-midler til etableringen af virksomhedens gårdbutik. Desuden har han modtaget EU-midler til ny teknologi og etableringen af virksomhedens bryggeri.

Nostalgiske oste

Da først produktionen af rygeost kom i gang blev det til mere og mere. Jørgen Hoff gik også i gang med at producere nogle af de gamle oste, som tidligere blev produceret på Gundestrup Mejeri. Det blev til Svendboen, som stammer fra Svendborg Mejeri, der lukkede i 1906. Så blev det til Fynboen, der stammer fra Højby Mejeri, der blev lukket i 1958. Og så blev det til Mariboen, som stort set ikke laves mere. Alle sammen nostalgiske oste, som Jørgen Hoff kalder dem.

- De oste, vi laver, brænder vi virkelig for. Hvis vi ikke havde genoplivet dem, så havde de ikke været der i dag, siger den fynske mejerimand, der i dag producerer 22 forskellige specialoste på »den gamle dame«, som han elsker og er stolt af.

Gamle mejerier, kvinder og gamle biler, er nemlig de tre ting i tilværelsen, som for alvor kan gøre Jørgen Hoff blød i knæene. For de er alle tre, som han siger, noget af det smukkeste, der findes.

- Jeg kunne godt havde bygget et mejeri, som bare var en stålkasse ude på en mark, men det ville være et mejeri uden sjæl. Der ville ikke have været nogen kultur, der ville ikke have været nogen smag, og der ville ikke have været nogen aroma i sådan et byggeri, siger den fynske ildsjæl.

- Nej, sådan et gammelt mejeri, det er satme smukt.

En dejlig dag

Ifølge Jørgen Hoff er der ikke noget smukkere end at komme på arbejde på Gundestrup Mejeri.

- Jeg har det princip, at man skal være glad, når man går på arbejde. Men det er endnu vigtigere, at man er glad, når man går hjem. Så har man haft en dejlig dag, og det har jeg hver dag. Den dag, jeg ikke har haft en dejlig dag, når jeg går hjem fra Gundestrup, så sælger jeg skidtet, lyder det fra den fynske mejerimand.

To ting står under alle omstændigheder fast. Jørgen Hoff ved, hvordan en god ost og en god øl skal smage. Det beviser de utallige medaljer og hædersbeviser i både guld, sølv og bronze, som han igennem tiden har fået for sine unikke produkter.

Opskrifterne er naturligvis hemmelige. Så hvis nogen skulle finde på at spørge Jørgen Hoff om opskriften på det gode liv, ville han sikkert bare svare:

- Det skal satme været smukt.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Vilde heste plejer truet naturtype

En flok Exmoor-ponyer fremmer biodiversiteten og beskytter overdrev på Sydlangeland. Hestene er samtidig en kæmpe turistmagnet.

Tilskud kan gå tabt

Der er fortsat risiko for, at ansøgere hamstrer tilskud uden fast vilje til at bygge. Da skal EU have penge tilbage fra Danmark.

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

Barren for tilskudsberettigede staldprojekter er sat højt over emissionskravene til almindelige miljøgodkendelser.

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker både fugle, padder og insekter.

40 minivådområder i spil på Fyn

Oplandskonsulenterne hos Velas i Vissenbjerg på Fyn har søgt EU-tilskud og tilladelse til godt 40 mini- vådområder. Cirka 30 har fået tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og knap 20 har fået tilladelse fra kommunerne.

Græsæg til restauranter og til salg i gårdbutikken

I Dalbakkegaards gårdbutik kan kunderne både købe gårdens egne produkter og produkter fra andre lokale producenter.

Dyrevelfærd på meder

På Dalbakkegaard på Lolland producerer Dorthe og Bryan Hansen økologiske kyllinger i mobile kyllingehuse, hvoraf det ene har fået økonomisk støtte fra EU via Landdistriktsprogrammet.

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.