Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

Biodiversitet tager meget længere tid at frembringe, end politiker og andre folk tror, konstaterer skovfoged i HedeDanmark Leif Lauridsen.

Mange skovejere går forgæves med ansøgninger til Landbrugsstyrelsens puljer for skov med biodiversitetsformål.

Det oplever skovfoged Leif Lauridsen, som på vegne af HedeDanmark bistår skovejere med at ansøge om tilskuddet fra det danske landdistriktspr.ogram, som er medfinansieret af EU’s landbrugsstøtte.

- Det er min oplevelse, at efterspørgslen på det her tilskud er væsentligt større end udbuddet. Hos de private skovejere er der en stor vilje til at udlægge skov til biodiversitet. Der er bare ikke afsat økonomiske midler nok til det.

Der var afsat 18 millioner kroner til formålet i 2019. Puljen for 2020 er på andre 18 millioner kroner. Det er bevillingsstørrelser, som Folketinget i sidste ende bestemmer i forbindelse med politiske forlig og finanslovsforhandlinger.

-  De 18 millioner kroner kan slet ikke opfylde efterspørgslen på tilskuddet. Jeg vil tro på baggrund af de ansøgninger, som Hede Danmark har hjulpet med, at skovejerne sagtens kunne opsluge det tredobbelte beløb hvert år, siger Leif Lauridsen.

Det er ellers ikke nogen guldgrube for skovejerne at få det økonomiske tilskud for at afstå for at drive de støttede skovparceller intensivt med skovhugst og tilhørende gødning og sprøjtning.

Ikke det store overskud i tilskud

- Tilskuddet kan betragtes som et supplement eller en form for kompensation for det driftstab, man får ved at drive det som biodiversitetsskov, siger Leif Lauridsen.

For bevoksninger på mellem 50 år og 100 år er tilskuddet på 450 kroner pr. hektar. For bevoksninger af bøg og eg over 100 år er tilskuddet på 800 kroner.

I et skovdistrikt som Ravnholt Gods på Fyn kan almindelig skovdrift indbringe omkring 800 kroner til 1000 kroner pr. hektar i overskud før skat.

- Med tilskuddet ender man nok netto sådan nogenlunde på det samme niveau, som hvis man ikke havde haft driftstabet. Det er ikke sådan, at man får et væsentligt overskud på det. Men hvis man i forvejen vil udlægge noget skov til biodiversitet, så bør man da overveje at søge tilskuddet til det. Så kan man lige så godt få samfundet til at medfinansiere det bidrag, man som skovejer vil give til øget biodiversitet, siger Leif Lauridsen.

I modsætning til landbruget får skovbruget ikke EU-hektarstøtte som kompensation for prisudsving fra år til, som kan være voldsomme for landbruget. Støtten til landbruget har som politisk begrundelse, at EU-borgerne skal have sikkerhed for deres fødevareforsyning.

For de omkring 10.000 heltidslandbrug udgjorde landbrugsstøtten mellem 20 procent og 170 procent af driftsresultatet som gennemsnit i årene 2014-2017, opgjorde Danmarks Statistik sidste år. I den foregående periode 2010-2013 var spændet endnu større. Driftsresultatet er det beløb, der er tilbage til aflønning af landmanden og hans investerede kapital.

Tidsfrist for binding er en fordel

Sådan som tilskudsordningen nu er skruet sammen, er det et fremskridt for skovejeren, siger Leif Lauridsen.

- Der har været andre ordninger før, men de har ikke været interessante, fordi tilskuddene har været for små i forhold til driftstabet. For første gang er ordningen rimelig i forhold til den pris, som skovejeren betaler for at afstå fra den almindelige drift. Så kan man diskutere, om samfundet synes, at det er en rimelig pris at betale. Men lige for øjeblikket er alle jo interesserede i skovene og vil have noget af den. Der er så ikke ret mange, som vil betale for den ydelse.

Han bifalder også, at det årlige hektartilskud for ekstensiv skovdrift kun binder skovejeren i 20 år. Skovejeren må i tilskudsperioden stadigvæk drifte arealerne med udtynding af træerne således, at man får et højkvalitetsprodukt til slut, når de 20 år er gået, og der igen må skoves med mere intensiv drift.

- Det gør, at mange skovejere synes, at ordningen kan være interessant, fordi de ikke binder den næste generation. Man ved jo ikke, hvordan verden udvikler sig. Den udvikler sig altid hurtigere, end vi tror. Og det kunne jo være, at det blev behov for større træressourcer senere. Det er en stor motivationsfaktor, at skovejeren ikke er bundet evigtvarende i en tinglysning, siger skovfogeden.

Foruden det årlige hektartilskud opererer tilskudsordningen med en vifte af driftsformer, som skovejeren kan få tillæg for. Det være sig skovgræsning med kreaturer eller gendannelse af gamle skovmoser.

Biodiversitet tager tid

- Valget er begrundet af, hvad ejerens formål er med hans skovdrift. Så vælger man instrumenterne ud fra det. Enhver ejer har forskellige, differentierede driftsformål med sin skov. Nogle har skov, hvor hovedformålet er jagt. Andre ejere – det kan være fonde – som har biodiversitet som hovedformål, og de kan have et væsentligt større incitament til at udnytte biodiversitetsordningen med skovgræsning, vådområder, netop fordi deres hovedformål er at øge naturindholdet.

Tilskudsordningen er ikke et quick-fix til at indfri politiske folkestemninger for biodiversitet i skoven, påpeger Leif Lauridsen.

- Når man har med skov at gøre, så har vi et tidsperspektiv, som de færreste begriber. Vi får ikke en hel masse kubikmeter dødt ved i løbet af ganske kort tid. Det er noget, som tager rigtigt mange år.

Og når man taler om urørt skov, som den danske statskasse har en særskilt tilskudsordning for, så vil biodiversiteten først nå sit klimaks om hundrede eller måske om tre hundrede år.

- Vi har i princippet ikke egentlig urørt skov i Danmark. Der er kun noget, som ikke har været driftet i en række år, konstaterer Leif Lauridsen.

Tilskud til skov med biodiversitetsformål 2020

 Ordningen kan søges af private skovejere, herunder foreninger og fonde. Der kan søges om tilskud til forskellige aktiviteter eller virkemidler, som understøtter biodiversitet, nogle med årlige tilskud, andre med engangsudbetalinger. Nogle af aktiviteterne kan kombineres.

● Skovgræsning inklusive forberedelse. Det femårige tilskud kan søges, hvis arealet har naturmæssig gavn af at blive afgræsset.

● Ekstensiv skovdrift. Det 20-årige arealtilskud forudsætter, at træer kun selvsåes, ligesom det ikke må dyrkes med gødskning og sprøjtning. Det skal fremme hjemmehørende træarter og bevare dødt ved.

● Bevaring af træer til naturligt henfald. Det 20-årige tilskud for hjemmehørende træarter kan søges med et årligt tilskud til hver enkelt af 5-20 træer pr. hektar. Hvert træ skal GPS-registreres.

● Naturlig vandstand, inklusive forundersøgelse. Det 20-årige hektartilskud med varig binding, hvis området har naturmæssig gavn af at opgive afvanding af området.

● Rydning af uønsket opvækst. Engangsbetalingen gives for fem år til at bekæmpe invasive arter.

● Særlig indsats for arter. Der kan gives tilskud til at fremme livsbetingelserne for arter, som er beskyttede af EU’s naturbeskyttelsesdirektiver.

Kilde: Landbrugsstyrelsen

Læs også

Danmarks første fuldskalafabrik for insektmel er på vej
Økologisk produktion kan være nok til at leve op til nye grønne EU-krav
Landbrugsreform skal gå en runde mere
Mere økologi skal afhjælpe miljøkrav til hele landbruget
Økologisk Landsforening: Landbrugsstøtte bør fremme økologi i food-service sektoren
V: Skaber kaos, når regering vil diskutere landbrugsstøtte før reform