Støtte har fulgt væksten på kvægbedrift

Den 51-årige økologiske kvægbonde Anders Laustsen fra Havndal nord for Randers er det, man kan kalde for en driftig mand. Han er gået fra at have 60 konventionelle malkekøer i 1990 til i dag både at huse 700 malkekøer og 300 kødkvægskrydsninger, der laver naturpleje, på bedriften Østermarksgården.

De mange udvidelser har gennem årene krævet ekstra staldplads og mere græs under klovene. Og de investeringer har landmanden ad flere omgange søgt og fået tilskud til via Landdistriktsprogrammet, som finansieres af EU og den danske stat som et led i EU’s fælles landbrugspolitik (CAP).

Heriblandt har han søgt til staldmodernisering tre gange. Første gang i 2016 via en moderniseringsordning møntet på økologiske kvægstalde, hvor han søgte til at bygge en ny stald med 64 sengebåse og også en ombygning af en eksisterende stald til kalve. I 2018 søgte han igen via en moderniseringsordning til kvægstalde om midler til en ny stald til slagtekalve og opdræt. Den er han i skrivende stund i fuld gang med at bygge.

Udenfor staldmurene har han især søgt støtte via Natura 2000-ordninger i forbindelse med mere og mere afgræsning og naturpleje.

- Mine ordninger er ikke søgt som sådan med det formål at vækste økologien, men i takt med at jeg udvider og for at fremme dyrevelfærden og for at få mere naturpleje.  Men de har også været et slags springbræt til at gøre nogle ting hurtigere eller prøve nye ting af uden at miste for mange penge på det, forklarer landmanden.

Små investeringer

Når det kommer til småinvesteringer, har Anders Laustsen hovedsageligt søgt tilskud under de økologiske ordninger til miljøteknologi. Det handler om en mælketaxa til fodring af kalve og adfærdscensorer, der i form af et halsbånd på koen registrerer sygdom og brunstaktivitet.

- Mælketaxaen var noget nyt teknologi dengang, som vi fik mulighed for at søge til, og vi havde ikke gjort den investering, hvis der ikke havde været tilskud. Men den har givet noget i form af bedre kalvesundhed og en arbejdslettelse.

- Sensorerne havde jeg også købt, hvis vi ikke havde fået støtte, da de både har givet bedre brunsteffektivitet. Men de gør også, vi finder en ko lidt før, hvis den er syg, så vi kan sætte ind hurtigere.

Kvægbonden har også forsøgt at søge til en snittevogn for at kunne fodre med frisk græs.

- Dét er blandt andet her, man kan mærke, de økologiske ordninger er små i forhold til de konventionelle, og hvor jeg også af den grund mest har søgt til småting via dem. Men den fik vi ikke, fordi omkostningseffektiviteten ikke var høj nok ifølge styrelsen, og det gør faktisk i dag, at vi ikke fodrer med frisk græs, så det havde gjort en forskel, siger Anders Laustsen.

Støtte burde afskaffes

Støtteordninger – økologiske såvel som konventionelle – har dermed været med til at bære Østermarksgårdens vækst, og det synes landmanden, er helt fair. Så længe det er ens for alle.

- Jeg synes, det er fint, at danske landmænd kan få del i støtteordninger, for når man har rejst og set, hvor meget tilskud de får til deres investeringer i resten af Europa, så synes jeg, især med tanke på det danske omkostningsniveau, at vi også skal have del i de tilskudsmuligheder.

Alligevel vil Anders Laustsen gerne være helt foruden EU’s landbrugsstøtte – og dermed mener han også grundbetalingen (tidligere hektartilskuddet, red.):

- Jeg hører bestemt også til de landmænd, der mener, der slet ikke skal være EU-støtte, så længe vi kan blive enige om at afskaffe det i hele EU. For det hektarstøtten eksempelvis gør, det er, at når jeg forpagter 1.000 hektar og får tilskud hertil, så ryger det tilskud direkte videre til de landmænd, der er gået på pension, som jeg lejer af. Jeg ville jo ikke give 4.000 kroner i leje pr. hektar, hvis jeg ikke fik 1.900 kroner i tilskud fra EU.

Det er politisk bestemt

En afskaffelse af EU-støtten er dermed også lettere sagt end gjort, understreger landmanden.

- Det skal ikke holdes i gang for min skyld, men der skal ske en udfasning over tid, og så kan jeg jo så sige mine lejekontrakter op undervejs, kan man sige. Det er også fint, hvis støttemidler via ordninger kan skabe aktivitet og forbedre dansk landbrug. Men grundlæggende handler det jo om, at politikerne giver os støtte for at gå i den retning, de ønsker, og sådan har det jo altid været.

Den nationale støtte til økologi er heller ikke noget, Anders Laustsen kigger med rendyrket begejstring på.  

- Det er mest symbolpolitik, at staten giver økologien støtte, for det kan godt være, at vi tjener 750 kroner pr. hektar, men det er jo også en god forretning for dem. De får ekstra mange penge ind i moms, skatter og afgifter, når vi sælger vores produkt for mere, siger landmanden.