Landmand Claus Fink holde igen med at bruge tilskudspuljer fra EU, fordi han har dårlige erfaringer med bureaukratiet
LANDBRUGSSTØTTE: EU og bureaukrati hænger nærmest uløseligt sammen i manges øre. Igen og igen er institutionen blevet kritiseret for sit store embedsværk og sine uoverskuelige regelsæt.
Dette gælder i den grad også inden for landbrugspolitikken, hvor danske landmænd nærmest har set landbrugsstøtten som en trojansk hest, hvor det er er regler og formularer, der er fulgt med, når først støtten er modtaget.
Og hver eneste gang, der er kommet en ny fælles landbrugspolitik, er kritikken kommet på ny.
Men det skal være slut. Det har været et erklæret mål for EU-Kommissionen, siden de begyndte arbejdet med den kommende EU-landbrugsreform. Ud af ni mål er det ene af dem et opgør med bureaukratiet. »Simplificér landbrugsreformen« hedder det ganske enkelt i målsætningerne.
Men kan det overhovedet lykkes, når man samtidig vil bruge landbrugsreformen til at påvirke landmændene i en række retninger, der står skrevet i de 8 andre målsætninger?
Det håber Claus Fink på. Han er en af de landmænd, der har sunget med på klagesange om, at den moderne landmand skal bruge for meget tid ved skrivebordet på bekostning af markarbejdet.
- Det er utroligt, så meget mere tid, jeg bruger foran skrivebordet, end jeg gjorde, da jeg startede med at være landmand, siger Claus Fink.
Støtte er ikke besvær værd
Landmand Claus Fink oprettede i 2007 et skovområde på nogle af sine marker ved Perbøl vest for Aabenraa. Det var lave og våde områder, der gav dårligt udbytte. Det skovområde fik han EU-støtte til at oprette, og det kan han sådan set varmt anbefale. I 2013 gentog han da også succesen og fik anlagt endnu mere skov på sine arealer
- Skovrejsningsstøtten har været en kæmpe succes for mig. Jeg vil opfordre så mange som muligt til at gøre det samme, siger han.
Men efter han havde fået støtte til at rejse skoven, kom det næste led. Nemlig at få hektarstøtte for det nye skovområde. Ifølge reglerne kan han stadig få EU-støtte til de nye skovarealer, men administrationen af den støtte har vist sig at være lidt mere problemfyldt.
- Fremover vil jeg ikke søge hektarstøtte, selvom jeg er berettiget til det ifølge lovgivningen. For det er ikke besværet værd, siger Claus Fink.
Hans nye skov er i henhold til reglerne blevet tjekket for, om det lever op til kravene for skovrejsning. Undervejs er der i udkanten af skovområderne fundet problemer med, at der ikke var nok træer, fordi vandet stod for højt på området.
Giver ingen mening
Og det er her, Claus Fink er blevet overrasket over mængden af kontroller.
- Mængden af arbejde med de små områder, står slet ikke til måls med, hvor stort et problem det var i sidste ende, mener han.
Det endte med at koste ham 900 kroner i hektarstøtte, at dele af skovområdet ikke levede op til standarden.
- Det beløb er jo næsten ingenting, når vi tænker på, hvor mange henvendelser og kontroller, der har været omkring de her områder. Det kan ikke have givet økonomisk mening for nogen, siger han.
Han er dog mest irriteret over, at skovområderne kom til at påvirke den støtte, han får for sine landbrugsarealer.
Forsinket støtte
Problemerne med at få hektarstøtte for skovområde har nemlig også påvirket resten af hans økonomi.
For så længe, der ikke var styr på, hvor meget hektarstøtte, Claus Fink skulle have for sit skovområde, blev støtten til hans helt almindelige landbrugsarealer også holdt tilbage.
- Man budgetterer jo med, at man får sin støtte, og så kan det da godt være problematisk at få den tilbageholdt. Det er jo ikke alle, der har en likviditet, der gør, at de kan vente på så store beløb, siger Claus Fink.
Et område som skovrejsning er et godt eksempel på, hvorfor bureaukratiet har udviklet sig inden for landbrugspolitikken. Skovrejsning er blevet prioriteret af EU, og derfor er der blevet lavet anordninger, der kan styrke de udviklinger.
Uudfyldt potentiale
Men ifølge Claus Fink burde det kunne blive lavet anderledes, end det gør nu. For ellers risikerer man, at ordningerne ikke udfylder deres fulde potentiale.
- Jeg har stadig nogle områder, som jeg ikke får ret meget udbytte af, som jeg godt kunne lægge ud som mini-vådområder. Men det bliver ikke lige nu, for jeg kan ikke overskue det arbejde, det ville være i forhold til ansøgninger og godkendelser og kontroller, siger Claus Fink.
- Og det jo ærgerligt, at processen er så hård og langtrukken, at nogle måske kunne holde sig fra at lave et skovområde ligesom mit, selvom det egentlig ville give mening for dem, siger han.
Han henviser til, at nogle af problemerne ikke kun handler om EU-reglernes struktur, men at det især i øjeblikket også handler om Landbrugsstyrelsens sagsbehandling, der går langsommere end normalt på grund af IT-problemer i styrelsen.
Mere fleksibilitet
Udover besværet med at søge støttebevilliger til projekter som vådområder og skovrejsning, håber Claus Fink på, at det med den kommende EU-landbrugsreform bliver lettere at søge og få hektarstøtte.
- Det ville være rart, hvis det var lettere at skifte rundt mellem afgrøder på vores marker. Man kan godt synes, at det ikke er vigtigt præcis hvilken mark, vi dyrker hvad på, når bare vi i alt dyrker det, som vi har meldt ind. Men sådan er systemet ikke nu, siger han.
- Det kan godt føles meget rigidt. Og det er ikke rigtigt til at se, hvorfor det skal være sådan, siger han.
Hans store ønsker til sagsbehandlingen med EU-støtte under den kommende reform er derfor mere fleksibilitet.
- Der er dele af kontrollen som ikke giver mening. De skal selvfølgelig blive ved med at tjekke, om jeg leverer det, jeg får støtte til. Men om det for eksempelvis lige foregår på den ene elle anden mark, det kan jeg have svært ved at se det vigtige i, siger Claus Fink.