Venstre: - Den grønneste landbrugsreform nogensinde

Nye økoordninger kan fremme nye udviklingsmuligheder for dansk landbrug, siger V-parlamentsmedlem Asger Christensen.

LANDBRUGSUDVIKLING EU-regeringerne hæmmer en grøn omlægning af landbruget ved kun at ville øremærke 20 procent af de såkaldte Søjle I-midler til de nye økoordninger.

Det mener Venstres medlem af Europa-Parlamentet, Asger Christensen, som også er medlem af parlamentets landbrugsudvalg.

- Jeg synes, at det er et meget velafbalanceret niveau, som Europa-Parlamentet har fundet enighed om. Vi har i parlamentet et højere ambitionsniveau end Ministerrådet, konstaterer han om parlamentets forslag om en øremærkning på 30 procent.

På den baggrund klandrer han den danske venstrefløj i Europa-Parlamentet for at være for negativ.

- Det undrer mig, at SF og Enhedslisten siger, at det er den sorteste landbrugsreform, der nogen sinde er vedtaget. Jeg mener, at det er den grønneste landbrugsreform, der nogen sinde er vedtaget.

Også miljøorganisationen Greenpeace har underkendt, at takterne under forhandlingerne i EU om landbrugsreformen skulle fremme klima og miljø.

Der er bred enighed

Bortset fra uenigheden mellem regeringerne og Europa-Parlamentet om øremærkningen er det ifølge Asger Christensen forventningen i Bruxelles, at det ikke kommer til noget større slagsmål mellem de to parter om, hvordan økoordningerne skal indrettes som led i fællesskabets landbrugsordning under de kommende forhandlinger mellem ministerråd, parlament og kommission.

- Vi er stort set enige, siger den danske parlamentariker.

Asger Christensen øjner en mulighed for dansk landbrug til at udvikle sig ved at kaste sig over den teknologi og udvikling, som nogle af økoordninger vil være med til at fremme.

- Det er sådan, at dansk landbrug har udviklet sig gennem 100 år. Vi er blevet bedre og bedre til at udnytte ressourcerne og til at få mere ud af mindre. Den kamp fortsætter.

For eksempel vil EU-støtte til udviklingen af præcisionsfarming med blandt andet gps og satellitter kunne medvirke til, at landmændene både kan spare omkostninger på sprøjtemidler og gødning og også øge indtjeningen, nævner han som eksempel. Og det kan opveje tabet af den nedsatte EU-landbrugsstøtte.

Godt med indkøringsfase

- Vi landmænd kommer til at dyrke andet end korn, græs og majs. I det spil skal eco-schemes ses som en mulighed for at vi kan være med til at øge en mangfoldighed i naturen. Hvis vi går ind på den præmis, så får de danske landmænd stort set det samme beløb i landbrugsstøtte, som vi får i dag. Der er en reduktion på to procent i den nye programperiode målt i faste priser.

Han byder det velkommen, at der er lagt op til, at økoordningerne skal indfases gradvist over 2-årig periode, efter at landbrugsreformen ellers i øvrigt er trådt i kraft fra 2023.

- Man ved jo, at hvis sådan noget her skal hastes igennem, så bliver det noget makværk. Det er jo i detaljerne i hele implementeringsfasen, at djævlen ligger begravet, siger Asger Christensen.

Han glæder sig over, at dyrevelfærd er indlemmet hos både Ministerrådet og Europa-Parlamentet som et formål, der kan indgå til belønning i økoordninger.

Skal være vågen ved implementeringen

Asger Christensen ser også gode muligheder for, at landmænd vil bidrage via økoordninger til øget biodiversitet i naturen, for eksempel ved at blive belønnet ekstra for at indgå tre-årige aftaler i stedet for et-årige aftaler om blomsterbrak og på den måde øge naturværdien på samme plet jord.

- En belønning kan være, at landmanden så ikke er forpligtet til at tage så stort et areal af sin landbrugsjord ud af omdrift til naturhensyn som ellers. Det er noget, som jeg håber, at vi kan udbygge, når vi skal implementere reformen herhjemme i Danmark, siger han.

Da skal de danske regler også tage hensyn til, at belønning for økoordninger kun gives, hvis tiltagene er mere vidtgående end både CAP-reglerne og de danske lovgivningskrav for miljø eller dyrevelfærd m.m. Og der skal det hjemlige landbrugserhverv virkelig være vågen, siger Asger Christensen.

- Jeg har det skidt med, at vi kan komme til at skyde os selv i foden. For eksempel med de danske reduktionskrav til ammoniak ligger vi jo helt i top. Så det skaber risiko for, at danske landmænd stilles meget vanskeligere end tyske kollegaer med at få tilskud fra økoordninger, siger han.

Læs også

Landbrug & Fødevarer: Ny reform kræver stærk kommission
Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne
En perle i landskabet
Fra lavbundsjord til kvælstoffilter
Faunastriber kan opretholde EU-hektarstøtte på lige fod med efterafgrøder
Faunastriber breder sig som ukrudt