Landbruget har lagret Danmarks klimaforpligtelse i jorden i 2018
Kvælstofoverskuddet er brugt til at opbygge humus for første gang i måske 30 år. Nu er tiden kommet til, at vi vender skuden og igen begynder at bygge humus og derved CO2 op i jorden igen.
Af Vagn Lundsteen, direktør, AgroPro Danmark
Trods en tør sommer og alt for lave udbytter og et efterår med ingen eller minimal udvaskning, er jorden tom for kvælstof de fleste steder.
Det er mod al fornuft og uforståeligt for de fleste. Men der en forklaring, og endda en for danske landbrugsfamilier rigtig god forklaring.
Kvælstofoverskuddet er nemlig brugt til at opbygge humus, for første gang i måske 30 år.
Rådgivningsfirmaet AgroPro Danmark har i samarbejde med kunder over hele landet udtaget flere end 200 jordprøver, som er blevet analyseret på LMI –laboratorierne i Sverige. I gennemsnit er der målt 13 kilo N i jorden.
Det er i sig selv meget bemærkelsesværdigt, da vi havde forventet, at der var meget mere mineraliseret kvælstof i jorden.
Faktisk er det mindre end normalt og burde give anledning til, at kvælstofprognosen skulle komme ud med, at afgrøderne burde tilføres mere kvælstof end normalt.
Mangler i jorden
Tilsvarende er fosforindholdet i jorden lavt og svovlindholdet usædvanligt lavt. Det, at det lige bestemt er de tre næringsstoffer, der mangler i jorden, er bemærkelsesværdigt. For det er netop de tre næringsstoffer, der skal være til stede for at opbygge humus.
Opbygning af et ton humus kræver, iflg. professor Henrik Haugaard-Nielsen, Roskilde Universitets Center (RUC), 92 kilo kvælstof, 20 kilo fosfor og 14 kilo svovl, samt tilstedeværelsen af organisk materiale, i form af halm, emder, rødder med mere
Hvis disse fire ingredienser er til stede i det rette forhold, kan mikroorganismerne i jorden producere humus. Humus er at lig med kulstof, som er lig med CO2. Når vi øger humus i jorden binder vi luftens CO2.
Hvis vi forestiller os, at der i gennemsnit har været 92 kilo N i overskud i 2018, svarer det til, at hver hektar jord i Danmark har lagret 1 ton humus.
45 ton humus pr. hektar
Pløjelaget (25-30 cm) besår af 3.000-4.000 ton jord. Lad os sige 3.000 tons. Den danske jord er nu nede på omkring 1,5 % humus i gennemsnit, stadig faldende år for år på grund af undergødskning.
Det svarer til, at der er 45 ton humus pr. hektar. Når humusindholdet i jorden er øget med 1 tons/ha på grund af overskud af kvælstof, fosfor og svovl, svarer det til en stigning i humus på 2,2 %, eller 0,03% i forhold til hele pløjelaget. Fx fra 1,50 til 1,53 % humus.
Danmark udleder 50 millioner ton CO2 årligt. Vi har lovet at reducere dette med 39 % frem mod 2030.
Ifølge de to forskere Jasper Fundal Månsson og Erling Fundal, kan landbruget løse hele Danmarks klimaforpligtelse i 27 år ved at hæve humusindholdet med 1 %, fx fra 1,5-2,5 %.
Godt på vej
Det svarer til at hæve humusindholdet i jorden med 0,037 % årligt. Så dansk landbrug er godt på vej med en øgning af humusindholdet i jorden med 0,03 % i 2018.
Vi kan accelerere dette yderligere op med ændrede dyrkningsmetoder og mere organisk materiale.
Men en øgning af humus og dermed CO2 kræver tilførsel af flere næringsstoffer. Begrænsede næringsstoffer og ikke mængden af organisk materiale er begrænsende for CO2-lagringen i jorden.
Vi har i 30 år undergødet den danske landbrugsjord med cirka 30 kilo N pr. hektar. Det svarer til, at vi hvert år har reduceret humusindholdet i jorden, med op til 0,3 %.
Nu er tiden kommet til, at vi vender skuden og igen begynder at bygge humus og derved CO2 op i jorden igen. Ikke kun fordi det er bæredygtigt. Men også fordi vi i landbruget kan løse hele landets klimaforpligtelse, hvis vi får lov.
