Færre landbrugskonkurser i 2019
116 landmænd gik konkurs i løbet af 2019, og det er et mindre fald i forhold til 2018, skriver Avisen Danmark.
De økonomiske betingelser for danske landmænd blev i overvejende grad forbedret i 2019, men alligevel skete der kun et mindre fald i antallet af konkurser. Det viser en opgørelse, som Danmarks Statistik har lavet for Avisen Danmark.
I tørkeåret 2018 måtte 124 landbrug dreje nøglen om, mens det tilsvarende tal for 2019 var 116. Det hører dog med til historien, at to tredjedele af alle konkurser i 2019 faldt i første halvdel sidste år.
Ifølge erhvervsøkonomisk chef hos Seges, Klaus Kaiser, er der udsigt til, at antallet af konkurser kan falde med op til 40 procent i 2020, hvis de økonomiske betingelser ikke ændrer sig i år.
-Det helt afgørende det næste år bliver, om vi formår at fastholde de gode prisforhold. Specielt svinepriserne, siger Klaus Kaiser til Avisen Danmark
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































