Dyrskuet i billeder

Roskilde Dyrskue 2024 er nu historie, men gennem en række billeder kan man her (gen)opleve noget af alt det, der skete under de herlige dyrskuedage.

Heste og kvæg fylder bogstaveligt talt meget på Roskilde Dyrskue, hvor man dog også kunne opleve får og mange andre dyr. Hos Mejnerts i Spisekammeret var der blandt andet bagerværksted, og der blev bagt til den store guldmedalje. Danmarks Jægerforbund havde under skuet blandt andet opvisninger med de forskellige jagthunderacer. Mange af dyrskuegæsterne benyttede sig af muligheden for at komme helt tæt på dyrene, og især kalvene fik stor opmærksomhed. I området for Fremtidens Håndværkere kunne man blandt andet prøve sine egne evner som maskinfører. De økologiske grise nød dyrskuelivet i fulde drag - enten med en kollektiv lur eller med et dejligt mudderbad. Hver dag under skuet var der kaninhop, og mange af kaninerne klarede de fleste forhindringer på flotteste vis. Maskinudstillingen er de seneste år blevet endnu større, og der var i år også et helt nyt streetfood område. Maskinudstillingen på Roskilde Dyrskue er på over 65.000 kvadratmeter, og udstillingen er således Danmarks største udendørs maskinudstilling. Der var rig mulighed for at teste smagsløgene på dyrskuet, hvor man blandt andet kunne smage Ro'um fra Saltoftegaard på Lolland. Der var wokshops i Det Aktive Køkken, hvor man kunne møde slagter og TV-kokken Michael Museth, som fortalte om de glemte udskæringer. Land & Fritid havde en stor stand på dyrskuet, hvor man kunne få gode råd af dyrlæge Karen Tjørnelund (th), der også er klummeskribent på LandbrugØst. Mange børn fik brugt en masse energi på de store halmballer, som dannede en attraktiv legeplads. I 4H-området var der traditionen tro mulighed for ponyridning, og det var som altid meget populært. Både lørdag og søndag skinnede solen varmt ned på dyrskuegæsterne, så det var skønt med en pause i skyggen. I Esportshallen blev der afviklet en spændende turnering, men alle havde også selv mulighed for at prøve at spille Farming Simulator. Hver dag under skuet var der traktortræk på programmet, og menuen med røg og larm medførte hver gang mange tilskuere.
Tekst og foto af Jesper Hallgren

Læs også