Flotte skotter fra Ishøj

Skotsk højlandskvæg fra Ishøj Kommune til tops i to interbreed-konkurrencer.

Philip Kvistgaard Simonsen og Simone Rosenkrantz med den store angus-tyr, der i interbreed-konkurrencen opnåede titlen som bedste handyr. Foto: Jesper Hallgren Titlen som bedste hundyr i interbreed-dysten gik til denne skotske højlænder fra Ishøj Kommune, der også vandt, da den bedste besætningsgruppe skulle findes. Foto: Jesper Hallgren

Ishøj Kommune har gennem en lang årrække udstillet kødkvæg på Roskilde Dyrskue, og det er med skotsk højlandskvæg, som for andet år i træk opnåede førstepladsen, da dommerne i den prestigefyldte interbreed-konkurrence skulle udvælge den bedste besætningsgruppe.

Med i den gruppe var en flot »dame«, som forinden også gav jubel i Ishøj-lejren. Da interbreed-konkurrencens bedste inden for henholdsvis handyr og hundyr skulle findes, var det nemlig også skotsk højlandskvæg og Ishøj Kommune, der løb med sejren blandt hundyrene.

Det blev på en måde også til skotsk sejr blandt handyrene i interbreed-dysten. Her gik sejren nemlig til aberdeen angus, der oprindelig er fra Skotland. Den store angus-tyr på 1.225 kg, som strøg helt til tops, er fra Harebakkegård Angus ved Philip Kvistgaard Simonsen nær Gerlev i Hornsherred.

Læs også