Af Karsten Himmelstrup

Hun er sjette generation på kvægbruget i Stepping ved Haderslev og driftsleder i stalden med 130 malkekøer samt tilsvarende opdræt.

Og så er hun vild med at komme på dyrskue.

Det er godt tre år siden, at Line Petersen kom hjem til Sønderjylland som nyuddannet agrarøkonom fra Dalum Landbrugsskole med erfaring som fodermester. Hun overtog ikke bare mælkeproduktionen, men også det vigtige avlsarbejde på ejendommen.

Der er noget at leve op til for Line Petersen. Hendes farfar var aktiv i avlsforeningen, rejste til Tyskland og så på tyre og var med til at etablere dyrskuet i Aabenraa. Hendes far, Asmus Petersen, har været aktiv udstiller i alle årene, og nu ligger det på Lines skuldre. Hun regner med at stille med tre køer og dermed også en besætningsgruppe, en enkelt kvie samt kalve til husdyrformidlingens stand.

I det daglige er hun driftsleder i stalden:

- Da jeg kom hjem, skulle jeg finde ud af det sammen med min far, men det er nu gået meget godt. Han var helt fra starten rigtig god til at give ansvaret fra sig og lod mig overtage det avlsmæssige arbejde, selv om det interesserer ham rigtig meget. Det har været megafedt, siger Line Petersen.

- Han ved, at tendenser ændrer sig hele tiden, og jeg får lov til at finde de køer, jeg gerne vil have. Vi snakker selvfølgelig meget om køernes højde, størrelse og udseende, og hver gang vi ser en ko, skal vi lige have en snak om, hvem den er efter, hun.

- Jeg har set billeder fra gamle dage af vinderkøer på skuet, som var halvfede og med slapt yver. Det går jo ikke i dag, hvor køerne skal shines op og være en del af et show, siger Line, som dog mener, at vi herhjemme fortsat har begge ben på jorden.

Ikke købt dyr ind i tre generationer

Hun har overtaget en besætning, hvor dyrene i stalden er resultat af avlsarbejde gennem tre generationer. Der er ikke købt dyr ind, kun sæd:

- Vi har altid sagt, at vi vil avle vores egne dyr, og det er da sjovt at vinde med en ko, som er vores helt egen. Til gengæld kan vi så ikke vinde hvert år. Jeg vil gerne, at døtrene bliver til noget godt og udvikler noget stærkt i familien. Jeg går ikke efter høje køer, men efter store og robuste køer. Jeg søger ikke efter de lange ben, såkaldte giraffer, men jeg vil gerne have brede køer med stærke ben. Det skal ikke vær ekstreme køer, men køer, som har et god eksteriør og en god krop, siger Line.

- Jeg har med 130 malkekøer mulighed for at fokusere på de enkelte dyr. Jeg kender kalvene og køerne, fordi jeg går op i det og er lidt nørdet, tilføjer hun.

Økonomi og avl hænger sammen

Hvis en ko har lidt mere krop og styrke, så holder den bedre også i vores stald. Det er tit dyr med de højeste ydelser, som holder længst og leverer til bundlinjen samtidig med at være gode dyrskuekøer.

Gode holdbare køer, som præsterer også i livsydelse, er alfa og omega, og det er ofte dyrskuekøer. Så økonomi og avl hænger godt sammen, mener hun.

Line Petersen glæder sig over to nye robotter, som gør hendes arbejde mere fleksibelt. Hun vil hellere optimere og have 100 procent fokus på 130 køer end være med til at passe 300-400 køer:

- Det siger mig ikke så meget, og jeg har ikke planer om flere køer. Jeg kommer over hele stalden, og det fungerer godt. Hvis man kan tjene penge på at passe 130 køer og have et godt og fornuftigt liv, så er jeg bare tilfreds, siger Line Petersen.

Får hjælp i arbejdet

Hun er ikke alene.

Hendes 24-årige bror Henrik står hovedsageligt for markbruget på i alt 220 hektar, hvoraf de 100 hektar er forpagtet. Det sker i fællesskab med Asmus Petersen, ligesom Lines kæreste, Søren Anker Sjølander også er aktiv på den del af bedriften. Vel at mærke når han ikke passer sin enkeltmandsvirksomhed SAS Agro, hvor han sprøjter 3.800 hektar for landmænd i hele Sønderjylland.

Der er også to elever tilknyttet landbruget – de er dog lige for tiden på landbrugsskolen.

- Min far har i mange år passet bedriften alene med en elev, og nu er han ikke længere tvunget til at være i gang, men kan vælge at trække sig og lave noget andet. Han synes, det er fedt, at vi interesser os for dyrskuet og trækker med køerne. Når det sker, skal han lige en tur op til stalden – det kan han ikke lade være med, siger hun.

- Sådan har det været gennem generationer. Det er hvad jeg husker fra min opvækst, og det vil jeg vildt gerne give videre til mine børn en gang. Det er vildt fedt at komme ud til bymennesker og vise dem køerne og hvor mælken kommer fra, slutter Line Petersen.