Roskilde Dyrskue i fortsat udvikling

- Dyrskuet handler for mig om, at landbruget viser byboerne, hvordan det ser ud. Det vil sige sidste nye teknologier, det nyeste inden for maskiner, en masse dyr og så det sidste nye inden for fødevarer. Og så synes jeg, det er vigtigt med alle de børnefamilier, der traditionelt kommer, at vi kan vise, hvordan dyrene ser ud indeni. 

Sådan lyder det fra Roskilde Dyrskues formand gennem 23 år, Povl Fritzner, som LandbrugØst har mødt sammen med dyrskuets daglige leder, sekretariatschef Charlotte Frimer Petersen, op til 50-års jubilæumsdyrskuet på dyrskuepladsen i Roskilde.

Med det sidste i sin udtalelse henviser Povl Fritzner til, at man på dyrskuet gennem flere år har vist, hvordan de indre organer på grise ser ud. Sidste år udvidede dyrskuet tiltaget, med hjælp fra studerende på Københavns Universitet, og viste også indre organer på kvæg – blandt andet koens fire maver og yver.  

- Det blev en rigtig populær aktivitet, som udvides yderligere i år, hvor de studerende også viser, hvordan kønsorganer på kvæg ser ud indeni, fortæller Povl Fritzner og fastslår, at der skal være højt til loftet på Roskilde Dyrskue.

Ét forbehold om veganermad

- Vi skal spænde vidt og tilgodese mange af de holdninger, der er i det samfund, vi lever i og er en del af. Det betyder eksempelvis, at vi gerne vil have madboder for de besøgende, der efterspørger rene plantebaserede fødevarer.

Synspunktet suppleres af Charlotte Frimer Petersen, der understreger, at det på ingen måde er i modstrid med dansk landbrugs interesser, at veganere udelukkende efterspørger ren plantebaseret mad.

- Det skal også produceres, og det er danske landmænd også gode til, påpeger hun, men Povl Fritzner har dog ét forbehold, når debatten går på veganermad. 

- Selv om her skal være højt til loftet, så kan man ikke kalde plantebaserede produkter for fars. Fars indeholder kød, betoner han og fortsætter: 

- Vi skal stå ved det, vi ønsker, og det vi spiser. Det er fair nok, men vi skal kunne skille tingene ad.

God dialog om landbruget

Videre nævner Povl Fritzner, at man på dyrskuet har mulighed for at tage en god og faglig debat om tingene. Samtidig opfordrer han til, at man bruger dyrskuet til at få ny viden.

- Det er vigtigt, der ikke graves grøfter mellem landbruget og det øvrige samfund, og netop der mener jeg, at dyrskuet har sin helt store betydning. Vi skal vise byboerne og deres børn, hvad der er op og ned i fødevareproduktionen, og vi skal gøre det med glæde.

- Vi er glade og stolte over dansk landbrug. Derfor er det med stor glæde og fornøjelse, at vi på Roskilde Dyrskue lægger tingene åbent frem, så vi kan få en god dialog om landbruget. For vi skal i fællesskab styrke vores samfund og aflevere det bedst muligt til børn og børnebørn.

Holdning før og efter

Charlotte Frimer Petersen supplerer og henviser til en brugerundersøgelse fra dyrskuet, hvor man blandt andet har spurgt de besøgende om deres holdning til landbruget før og efter et besøg.

- Brugerundersøgelserne har vist, at der er en markant stigning til holdningen »synes godt om dansk landbrug«, efter at folk har været på dyrskue. Så vi har dialogen dér, hvor den er bedst, og hvor vi har den bedste kontakt og kan formidle fakta og viden, når de besøgende står i stalden og snakker direkte med landmændene.

- Især ved dyrene lykkes vi med at få givet folk reel viden. Derfor er det også vores ønske og ambition, at landmændene medvirker så meget som muligt i denne dialog, lyder det fra Charlotte Frimer Petersen.

Konstant bevægelse

- Aktuelt har dyrskuet vel næppe været mere populært end netop nu. Alligevel skal vi i fællesskab, det vil sige bestyrelsen, Charlotte og sekretariatet, sammen med udstillerne blive ved med at udvikle dyrskuet, fortæller Povl Fritzner, mens Charlotte Frimer Petersen tilføjer: 

- Det er rigtigt, vi har succes i disse år. Det skal vi være stolte og ydmyge over. Det er nemlig ikke en selvfølge og det fortsætter ikke, hvis vi ikke hele tiden tænker nyt.

- Vi skal fortsat arbejde for at være Danmarks bedste og største dyrskue, forankret i traditioner og i konstant bevægelse. Glade og tilfredse udstillere og gæster kommer ikke af sig selv, slutter de to dyrskueledere samstemmende.