Her i maj er det 42 år siden, at Ellinor og Torben Stolshøj overtog Hestruplund i Nørre Asmindrup ved Vig i Odsherred, men til september er det slut.

De sidste røde køer sættes ud, og dermed slutter også en dyrskueære. For gennem mange år har familien Stolshøj, der i dag også tæller flere børnebørn, været med på Roskilde Dyrskue. 

Med til historien hører dog et men. Det skyldes, at Torben Stolshøj – som en slags erstatning for RDM’erne, og for stadig at have noget at stå op til om morgenen, som han selv udtrykker det – har købt et antal herefordkvier fra en god og anerkendt avler.

- Jeg ved endnu ikke helt, hvordan en god hereford skal se ud, men måske om et par år, når jeg ved noget mere, vil jeg måske udstille nogle af dem på Roskilde Dyrskue.

Begyndte med jerseykøer

Da Ellinor og Torben Stolshøj overtog Hestruplund i 1977, var det i fri handel. Til ejendommen var et jordtilliggende på 17 hektar, og der stod 50 jerseykøer.

- Jeg nåede at udstille jerseykøer et par gange, men vi fik dem hurtigt udskiftet med RDM’er, fortæller nordvestsjællænderen.

Gennem mange år har der været et jordtilliggende på 105 hektar, og gennemsnittet af køer har ligget på cirka 130 i stald og mark, plus opdræt. Nedtrapningen er dog godt i gang.

- Jeg har rundet de 70 år, og da ingen af vores børn har lyst til at overtog ejendommen, har vi sat den til salg. Tiden er kommet, hvor vi skal lidt andet end malkekøer, lyder det fra Torben Stolshøj, der samtidig udtrykker glæde over de mange års »frihed«, som landbruget har givet – med slet skjult ironi i ordene.

- Som landmænd har vi det frit. Vi kan stå op klokken 4.30 og gå ud efter køerne, men jeg kan også stå op klokken 5 og så løbe ud efter dem. Samtidig kan vi holde fri midt på dagen, men skal så arbejde om aftenen. Jo, det er frihed.

Over det seneste år har Torben Stolshøj solgt omkring 150 kvier til såvel det russiske som det engelske marked. 

- Derfor regner vi også med at stoppe helt med at malke til september, og tænker de sidste køer er solgt eller sat ud til den tid.

Både godt og ondt

Om selve dyrskuedeltagelsen påpeger Torben Stolshøj, at det set i bakspejlet måske både er godt og ondt at deltage.

- Egentlig skal man nok være lidt tosset for at gøre det. Så snart man er på dyrskue, hvor man har sine egne dyr ude blandt andres, risikerer man at komme hjem med noget, men risikoen for at hjemtage smitte er dog minimeret.

- I dag står dyrene besætningsvis, hvor vi tidligere stod fuldstændig splittet op mellem hinanden. Man gør i dag væsentligt mere for at beskytte de enkelte besætninger i forhold til tidligere. Omvendt har dyrskuet sin helt egen charme, som vi i hvert fald nødig vil undvære.

Mens det for år tilbage primært var Torben Stolshøj selv, sammen med hjælpere, der stod for at trække dyrene rundt til bedømmelser, er det i dag ikke mindst børnebørnene, der fører an.

Adrenalin i kroppen

- Det kan da få mit adrenalin i kroppen til at løbe hastigt, når man går rundt i ringen med sin besætningsgruppe og sammenligner den med andre. Når vi er i ringen, er vi konkurrenter med de øvrige udstillere, men når vi er færdige i ringen, går vi ned og deler en bajer, og så er vi igen kollegaer, lyder det fra Torben Stolshøj, som finder de tre dyrskuedage spændende og givtige.

- Det er tre dage om året, hvor man tager sig tid til at snakke med en hel masse mennesker, og lader byfolkene få lov at hive en pat, eller få deres børn fotograferet sammen med dyrene. Det er dage, vi ikke vil være foruden, fastslår Torben Stolshøj, der har udstillet siden begyndelsen af 1980’erne.

- Første gang var nok i 1982 eller 1983. Men der gik vist et par år, før vi fik den første roset. Det var i 1985, og den har jeg da stadig, oplyser Torben Stolshøj, der opnåede den største triumf i 2006.

- Her havde vi den bedste besætningsgruppe på tværs af malkeracerne og fik Region Sjællands ærespræmie, et Margrethebæger. Vi har prøvet at have bedste besætningsgruppe inden for RDM i alt fem gange, men i 2006 vandt vi også over de andre racer. Det var stort.

Skønhedskonkurrence

Den nordvestsjællandske RDM-mand mener, at der generelt er sket rigtig meget gennem årene – også epokegørende ting.

- Midt i 1980’erne havde dyrskuerne høj kvægbrugsfaglig værdi, fordi kvægavlsforeningerne dengang valgte at købte tyre efter køer, der havde vist gode resultater på dyrskuerne. Et år havde jeg lavet to kontrakter med kvægavlsforeninger, inden jeg trak dyrene i ringen.

- Sådan er det ikke længere, hvor man anvender gentest på de enkelte dyr for at finde frem til de bedste tyremødre, og dermed bedste tyre. Hvad det angår, har dyrskuet mistet sin betydning for kvægavlen. 

- I dag er det så langt mere en skønhedskonkurrence for kvægavlerne, siger Torben Stolshøj, som i udstiller fire dyr på skuet.