bannerPos

- Vådområder er bedre end flere efterafgrøder

Søren Christensen efterlyser samarbejde om mere effektive løsninger til at begrænse kvælstofudledningen i vandløb og fjorde.

AF: HENNING K. ANDERSEN

JOURNALIST
16-12-2019 08:49
Det vil være bedre at etablere store vådområder flere steder i Danmark end at øge mængden af efterafgrøder, mener formand for landboforeningen vestjysk, Søren Christensen.

Regeringen og dets støttepartier griber fat i de forkerte værktøjer, når landbrugets udledning af kvælstof kræves reduceret med flere eftergrøder på markerne allerede næste år. Det mener formanden for landboforeningen vestjysk, Søren Christensen, der efterlyser andre og mere effektive metoder.

- Vi er nødt til at tænke anderledes. Krav om flere efterafgrøder med så kort varsel ødelægger blot landmandens allerede planlagte dyrkning af markerne næste år og vil kun have en begrænset effekt. Det samme gælder for så vidt de mini-vådområder, som er skyld i hele balladen. De er blevet forsinket på grund af it-problemer i Landbrugsstyrelsen, men selv om de var blevet etableret til tiden, så er det tvivlsomt, om målene var nået, siger Søren Christensen.

Han ser hellere, at landbruget, stat og kommuner samarbejder om jordfordeling på de centrale steder, hvor det virkeligt vil batte med etablering af større vådområder, der dækker et langt større areal end et mini-vådområde.

- Det er blandt andet i vores del af Vestjylland, hvor vandløb har opsamlet overskudskvælstof fra et stort område af Jylland. Det vil være langt mere effektivt at etablere nogle store vådområder ned mod for eksempel Skjern Å end at så lidt flere efterafgrøder på markerne inde ved den jyske højderyg. Udtagning af lavbundsarealer vil også være til gavn for både klimaet og biodiversiteten, siger Søren Christensen.

Han peger også på, at etablering af vådområder ved den vandrige Skjern Å i kritiske perioder kan være med til at opmagasinere de stigende regnmængder. Det kan begrænse risikoen for oversvømmelser langs åen og øge mulighederne for at lukke saltvand ind i Ringkøbing Fjord til gavn for vandmiljøet. 

Støtte fra DN

Formanden for vestjysk har derfor taget kontakt til Ringkøbing-Skjern Kommune og Danmarks Naturfredningsforening, for at man lokalt kan finde frem til nogle løsninger, som alle parter kan bakke op om.

- Vi bakker op om, at der, som foreslået af vestjysk, gennemføres en jordfordeling på steder, hvor det er muligt at etablere større vådområder; blandt andet ned mod Skjern Å. Vestjysk har projekter klar på større lavbundsarealer. Udtagning af disse lavbundsarealer fra omdrift til vedvarende græsning vil gavne både biodiversitet og klimaet, og DN vil gerne medvirke til sådanne løsninger, siger Tage Madsen, bestyrelsesmedlem i DN Ringkøbing-Skjern.

Regeringen og dets støttepartier aftalte forleden nye kvælstofkrav til landbruget. Aftalen betyder, at der afsættes 65 millioner kroner ekstra til at fremrykke et reduktionskrav på 1.150 ton kvælstof fra 2021 til 2020, sådan at der næste år bliver et ekstra krav om efterafgrøder på 130.000 hektar. Det sker, fordi kvælstofudledningen ikke er faldet som forudsat i den tidligere regerings landbrugspakke. 

Ifølge regeringen er udrulningen af mini-vådområder gået så trægt, at der er et efterslæb på 800 ton kvælstof. I forbindelse med forliget om næste års finanslov er der desuden afsat 200 millioner kroner årligt i perioden 2020-2029 til udtagning af lavbundsjord.

Hvordan kommer unge i gang som landmænd?

Topkærgaard i Kasted nord for Århus dannede rammerne, da Favrskovegnens LandboUngdom og Økologisk Landsforening inviterede unge kommende landmænd til møde om generationsskifte og etablering i landbruget.

SLF henter virksomhedsrådgiver hos LandboSyd

SLF har pr. 1. august ansat Henning V. Boldsen som virksomhedsrådgiver. Han kommer fra en lignende stilling hos LandboSyd.

Vestjyllands Andel får fire nye afdelinger

Vestjyllands Andel har udvidet forretningen med fire nye afdelinger fra Bedsted i Thy til Gesten i Sønderjylland.

Spildevand er problemet

Flere medier har bragt historien om, at kvælstof fra landbruget er skyld i iltsvind i de indre danske farvande. Men i virkeligheden er det fosfor fra byernes spildevand (menneskegylle), der er årsagen.

Tilskud kan forbedre naturen og sikre en indtægt i Natura 2000-områder

Nu åbner en tilskudsordning til særlige Natura 2000-områder. Det kan forbedre naturværdien og samtidig give mulighed for tilskud til naturpleje, vurderer natur- og projektkonsulent i Agri Nord, Kirsten Badawi Plesner.

Årets særlige indsats: Indstil nu

Kender du en svineproducent, som gør en særlig indsats for dansk svineproduktion? Så er det nu du kan indstille ham eller hende til prisen »Årets særlige indsats«.

Travlhed før høst

Det er ikke kun serviceværkstederne, der summer af travlhed før høsten. Også lagerfolkene har travlt med at lægge ekstra stumper på hylderne, så de kan holde deres kolleger i serviceafdelingerne og kunderne forsynede i den travle tid.

Ujævn prisudvikling på det europæiske svinemarked

Mens de sydeuropæiske lande melder om overvejende stabile noteringer, falder slagtesvinenoteringerne i Mellemeuropa nogle steder meget.

DeLaval køber milkrite | InterPuls

DeLaval har foretaget yderligere investeringer for fremtidens løsninger inden for mælkeproduktion og service ved at overtage Milkrite | InterPuls fra Avon Rubber.

- Regnvejret redder det økologiske tredje slæt

De seneste dages regn er faldet på et tørt sted for de økologiske græsproducenter.Første slæt, som blev høstet omkring den 18-20 maj, har høj fordøjelighed men kommer til kort på proteinindholdet, viser de første prøver. 
Side 1 af 1872 (37439 artikler)Prev1234567187018711872Next