Det er en af de dyreste landbrug, der er til salg på Landbrugsmarkedet.dk. Men det er der en god forklaring på. Mandag blev herregården Hømgaarden udenfor Ringsted sat til salg for 133 millioner kroner.
Hvis man sætter luppen på midten af Sjælland med landbrugsbriller, vil området omkring Ringsted nok mest være kendt for de mange maskinforretninger, der er der. Men mandag blev en sand landbrugsmæssig perle på egnen sat til salg.
Der er tale om herregården Hømgaarden, der ligger ved landsbyen Høm nær Ringsted. Prisen? Den er udbudt til 133 millioner kroner.