Lenes landejendom trækker folk til Fyn
Lene Østerlid vendte tilbage til Fyn og åbnede sin mangeårige drøm om en Bed and Breakfast på landet. Det har krævet knofedt og hjælp fra LAG-midler, men i dag lever hun af sin »Kulinariske Kildegaarden«.

Lene Østerlid er uddannet kok og faldt for Kildegaarden ved Frørup i 2012 efter en mangeårig drøm om en Bed and Breakfast. Foto: Ditte Birkebæk Jensen
Tæt på det efterhånden berømte »Bryggeriet Refsvindinge« og ud ad Egemosevej mod Frørup på Vestfyn, rammer du »Kulinariske Kildegaarden. Udefra er adressen ikke anderledes end mange andre landejendomme med omgivelser af træer, fritgående høns og et par dyrefolde. Men netop her har ejer Lene Østerlid skabt en landdrøm med kulinariske oplevelser for både store og små, som folk valfarter til.
Lene Østerlid er Fynbo opvokset ved Egeskov, men har i mange år som uddannet kok været udenlands og senest arbejdet og boet i København i 12 år, hvor hun også tog en professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i catering og ledelse. De helt perfekte forudsætninger for at starte en Bed and Breakfast (B&B), en drøm som opstod, da hun selv besøgte en B&B på landet i Sverige og blev inspireret af overnatningsformen.
Læs om Kulinariske Kildegaarden i denne uges LandbrugFyn