Solcelleprojekter presser prisen på landbrugsjord kraftigt op, da virksomheder bag solcelleanlæg er villige til at betale markant mere end landmænd for jord, der kan bruges til solceller, skriver DR. Det giver udfordringer for nyetablerede landmænd, der skal konkurrere om de stigende jordpriser.
Solcelleprojekter vinder indpas i Danmark, og det har ført til en kraftig stigning i prisen på landbrugsjord, skriver DR.
Det er kampen om jorden
Christian Schulin-Zeuthen, indehaver, Landbrugsmæglerne
Ifølge Christian Schulin-Zeuthen, indehaver af Landbrugsmæglerne, bliver der ofte spurgt om jord til salg, og virksomheder bag solcelleanlæg er villige til at betale op til 400.000 kroner pr. hektar – dobbelt så meget som landmænd normalt betaler.
- Det er kampen om jorden, siger Christian Schulin-Zeuthen til mediet, og understreger, at den høje pris ofte kun bliver udløst, når der foreligger byggetilladelse og nettilslutning.
Solceller dækker i dag cirka 3.200 hektar, men ifølge Klimarådet vil dette tal stige til 44.000 hektar i 2050, hvilket svarer til to gange Møns størrelse.
Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i Seges Innovation, forklarer, at virksomhederne bag solcelleanlæg kan tilbyde højere priser, da de har større økonomisk potentiale i solceller end landmænd har ved at dyrke jorden.
Lars producerer mere mælk trods markant mindre CO2-udledning
Jens Schjerning, cheføkonom hos Agrocura, bekræfter, at virksomhederne kan byde helt op til 500.000 kroner pr. hektar for projekter med højt afkast.
Områder med tilslutning til elnettet er især attraktive, ifølge Camilla Holbech fra Green Power Danmark.
Men Klaus Kaiser advarer om, at de stigende priser kan gøre det sværere for nyetablerede landmænd at købe jord, da de skal finde større kapital. Green Power Danmark afviser dog, at solcelleudviklere fortrænger landmænd, idet solceller kun vil udgøre to procent af landbrugsjorden frem mod 2050.
Ny solcellestrategi
-
I en ny solcellestrategi, lanceret i maj, vil regeringen fortsætte med den markedsdrevne udbygning i stor skala.
-
Solcellekapaciteten i Danmark er tredoblet fra ca. 1,1 GW i 2020 til ca. 3,5 GW i 2023, men Danmark vil få brug for over dobbelt så meget strøm i de kommende år, og solceller skal bidrage væsentligt til denne grønne omstilling.
-
Ifølge strategien skal det være lettere at sætte solceller op på erhvervsbygninger og tage i byområder.
-
Strategien har fem fokusområder for at fremme solcelleudbygning, herunder leasingløsninger for erhvervsejendomme og nye finansieringsformer.
-
Regeringen vil desuden afsætte 178 millioner kroner til vedvarende energi på mindre tilgængelige arealer, som bynære områder og overdækkede parkeringsarealer.
-
Regeringens mål er at sikre rammevilkår for en firedobling af vedvarende energi (VE) inden 2030.
Erhvervsøkonomisk chef i Seges Innovation, Klaus Kaiser, advarer om, at de stigende priser kan gøre det sværere for nyetablerede landmænd at købe jord, da de skal finde større kapital. Arkivfoto: Morten IpsenLandsby splittet
I en stor reportage i Jyllands-Posten har man sat fokus på landsbyen Perbøl i Sønderjylland, der står til at blive omringet af en solcellepark på 189 hektar.
For nogle af beboerne har planerne skabt stor frustration, mens andre ser en mulighed for økonomisk gevinst.
- Solcellerne kommer til at ligge som en glasvæg hele vejen rundt om os. Jeg kan slet ikke have det, siger Ilse Hauschultz, der sammen med sin mand har boet på samme gård i fem generationer. Familien har besluttet sig for at flytte, hvis solcelleprojektet bliver gennemført, siger hun til mediet.
Perbøl er én af de mange landsbyer, der mærker presset fra den grønne omstilling, hvor mængden af solceller i Danmark skal firedobles inden 2030. Sønderjylland, som allerede er hjemsted for flere store solcelleparker, forventer at blive en af de mest berørte regioner.
Flere af landsbyens beboere står over for et svært valg. Mens nogle som Ilse Hauschultz føler sig tvunget til at flytte, har andre solgt deres jord til energiselskabet Better Energy og venter nu blot på at se anlægget blive en realitet. For dem er det en økonomisk mulighed, der er svær at sige nej til.
- Man kan ikke fortænke de gamle i at sælge fra til en god pris og leve resten af deres liv godt. Men det er svært for os, som gerne vil have mere jord og prøve nye idéer af, siger Tobias Schlaikjer - en ung landmand fra området, der kæmper med stigende jordpriser – til Jyllands-Posten.
Den konservative borgmester i Aabenraa, Jan Riber Jakobsen, ser dog solcelleparkerne som en nødvendighed for både den grønne omstilling og erhvervsudviklingen i kommunen. Han forklarer at landbrug giver 0,2 årsværk pr. hektar, mens solceller giver 0,8.