17. marts kunne Energinet meddele, at vejen nu var banet for at få anlagt Baltic Pipe-gasledningen på tværs af Danmark. Årsagen til den overskrift blev baseret på, at det statslige energiselskab havde gennemført ekspropriationsforretninger på over 500 private ejendomme tværs over Sydjylland, Fyn og Sjælland.

- Det er helt afgørende, at vi nu har afsluttet ekspropriation på hele projektet i Danmark. Og det er virkelig vigtigt for Energinet, at vi har gjort det på en ordentlig måde i god dialog med lodsejerne, siger Baltic Pipe-projektleder Søren Juul Larsen fra Energinet og fortsætter:

- Jeg vil også gerne kvittere for den konstruktive tilgang, vores folk er blevet mødt med. Selvom mange lodsejere har været utilfredse med projektet, så har langt de fleste været imødekommende og haft fokus på at finde gode løsninger sammen med os. Det sætter vi stor pris på, siger han.

Flere spørgsmål uafklaret

Det er dog langt fra alle, der har taget stilling til, om de vil takke ja til det tilbud, de har fået om erstatning i forbindelse med ekspropirationsforretningerne. En del har indbragt erstatningsstørrelser for den uafhængige taksationskommission, der skal behandle sagen.

- Der kan være utilfredshed med erstatningens størrelse generelt, eller lokale forhold på en ejendom, som man ikke mener, der er taget højde for. Og så er det fint, at man kan indbringe det for en uvildig instans, der kan vurdere, om erstatningen er, som den skal være, siger landinspektør Hans Vognsen, der har stået for ekspropriationsforretningerne.

En af dem, der ikke just har været tilfreds med forløbet omkring Baltic Pipe-ledningens besøg, er den midtsjællandske kartoffelavler Ole Rasmussen. Han mener, at anlægsfasen har manglet struktur.

- I sin tid sad de her hos mig og sagde »den 1. september er vi væk igen«. Og det var altså i 2020. Senere lød det, at det kunne være at det rykkede fristen til 15. september. Da de så kom tættere på, lød det så »Du kommer heller ikke til at høste næste år«. Sådan flyder det, siger Ole Rasmussen.

Skepsis om erstatninger

Længe efter, at Energinet havde meldt ud om forsinkelserne, viste en undersøgelse fra Seges, at mængden af strukturskader på landbrugsjorden ville blive noget værre, end man først havde regnet med, og samtidig var erstatningssatserne ikke tidssvarende.

Det fik i oktober 2020 Energinet til at ændre i erstatningerne. Ændringerne betød, at erstatningen for middelsvær strukturskade steg fra 2,05 til 3,95/4,54 kroner pr. kvadratmeter, og erstatningen for svær strukturskade steg fra 3,70 til 5,13 kroner pr. kvadratmeter.

Men Ole Rasmussen tvivler på, at erstatningerne vil vise sig at stå mål med de tab, han kommer til at lide på grund af gasledningen.

- De siger godt nok, at vi får høje erstatninger for det, så tror jeg ikke det er nok i forhold til de år, der går, før man kan dyrke dem igen. Nå jeg skal dyrke kartofler i 2022, tager det nok lang tid, inden kartoflerne kommer frem på de 50-60 meter, de har gravet så voldsomt i, sammenlignet med resten af min jord. Så for mig vil det sikkert få stor betydning, siger han.

Energi